Kassens indhold
MSI har til deres topkort valgt at medsende et pænt bundle. Der er ikke de store overraskelser, men man får alligevel en bred vifte at kabler og omformere til mange slags tilslutninger.
Liste over tilbehør / Kassens indhold :
- 9800GTX grafikkort
- Composite kabel, TV-out kabel og 2 x PCI-e strømkabler
- DVI->HDMI adaptor og DVI->VGA adaptor
- Driver-CD og manual
Specifikationer
Først og fremmest er jeg interesseret i at se på forskellen imellem 9800GTX og 8800GTX. Først og fremmest er det nye GTX baseret på 65nm productionsteknologi i stedet for 90nm. Dette har givet muligheder for et pænt løft af frekvenserne fra 575 til 675. Antallet af shaders er det samme og hastigheden på hukommelsesbussen er nedgraderet fra 384 til 256 bit. Dette kompenseres der dog for ved at ramhastigheden er sat op fra 900 til 1100 mhz. Det var vidst de vigtigste forskelle. Nu kigger vi på det konkrete kort fra MSI.
MSI har valgt at overclocke deres kort en smule som det fremgår af GPU-z:
Dette giver også en smule højere shader-hastighed end normalt. De ekstremt hurtige ram er der ikke pillet ved. I næste afsnit vil vi kigge nærmere på designet af kortet.