Lyd d. 08. september. 2008, skrevet af season88 1 Kommentarer. Vist: 9440 gange.
Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand (han hedder Harold Bluetooth på engelsk), som bl.a. er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger som lagde grundlaget for, at forskellige parter kunne handle og kommunikere sammen. Navnet valgtes for at symbolisere protokollens mål, nemlig at få én fælles WPAN-kommunikationsstandard.
Ganske kort er Bluetooth egentligt et kortrækkende trådløst datanet, også kaldet "wireless personal area network", eller bare WPAN.
Bluetooth teknologien bliver oftes anvendt til mobiltefoner, trådløse headsets, computere og PDA'er. I sin mest udbredte form (Bluetooth v. 1.0) kan en overførselshastighed på 1 Mbit/s opnås. Den nyere EDR standard, som er en forkortelse for Enhanced Data Rate, tillader hastigheder på helt op til 3 Mbit/s som det ses i skemaet herunder. De fleste mobiltelefoner indeholder en klasse 2-enhed der har en rækkevidde på ca. 10 m. Nogle Bluetooth-dongler indeholder en klasse 1-enhed, som har en rækkevidde på ca. 100 m. Der er ydermere vist en hel tredje version. Denne version samt tekniske oplysninger er endnu ikke tilgængelig for offenligheden. Desuden vises rækkeviden af de forskellige "classes" på den nederste illustration.
Version | Data rate |
Version 1.2 | 1 Mbit/s |
Version 2.0 + EDR | 3 Mbit/s |
WiMedia Alliance (3-0) | 53 - 480 Mbit/s |
Class | Maximum Permitted Power | Range (approximate) |
Class1 | 100 mW (20 dBm) | ~100 meters |
Class 2 | 2.5 mW (4 dBm) | ~10 meters |
Class 3 | 1 mW (0 dBm) | ~1 meter |
Der er en række fordele ved Bluetooth der gør at denne teknologi er værd at bruge fremfor f.eks. IR (infarød). Blandt disse er at det kan overføre data forholdsvis hurtigt som det vises ovenover, og endda med et lavt strømforbrug. Specielt er hvilestrømforbruget (når enheden venter på data) meget lav. Dette betyder at f.eks. en mobiltelefon kan ligge tændt i meget lang tid med Bluetooth modtageren/afsenderen tændt uden at løbe tør for strøm. Og hvis vi sammenligner Bluetooth teknologien med WiFi (trådløst netværk), så ser vi da også en del lighedspunkter. Begge teknologier flytter data med en forholdsvis høj hastighed, og med disse to teknologer har man mulighed for trådløst at flytte data, uden afsender og modtageren ligger overfor hinanden, sådan som vi ser med den infarøde teknologi. Dog er WiFi'en mere ligesom et traditionelt Ethernet netvæk, og dette betyder at det kræver en del mere konfiguration for at forbinde afsenderen med modtageren.
Bluetooth-teknologien blev udviklet i 1994 af Jaap Haartsen and Sven Mattisson der begge arbejdede for Ericsson i Sverige. De endelige standarder for Bluetooth blev fastlagt af "Bluetooth Special Interest Group" (SIG). Denne blev officelt grundlagt i maj 1998 af virksomheder som: Ericsson, Nokia, Intel, Toshiba og IBM. I dag er SIG en sammenslutning af over 7000 virksomheder fra hele verdenen.
Bluetooth 1.0 og 1.0B
Enhver start er altid svær, og for Bluetooth-teknologien har det ingen undtagelse været. De forskellige producenter lavede ofte enheder som ikke virkede, eller som ikke havde samme standard som de andre producenters. Desuden var det også obligatorisk at en hver Bluetooth-enhed havde hardware-adressen: (BD_ADDR), hvilket betød at det var umuligt at logge anonymt på med en Bluetooth-enhed.
Bluetooth 1.1
Bluetooth 1.2
Denne version var bagudkompatibel med 1.1 versionen, og fik bl.a. følgende opdateringer:
Bluetooth 2.0
Denne version der kom frem i November 2004 var ligesom sin forgænger bagudkompatibel. Det var i version 2.0 at Enhanced Data Rate (EDR) blev introduceret. Med EDR var det nu muligt at overføre med 3 Mbit/s som max hastighed (dog var den praktiske dataoverførselsrate "kun" på 2.1 megabit pr. sekund). Desuden var der følgende opdateringer og fordele ved 2.0:
Bluetooth 2.1
Denne version var også fuldt ud bagudkompatibel og så dagens lys i slutningen af juli 2007. Denne version indehold en lang liste af opdateringer og fordele, og de vigtigste kan ses herunder: