Introduktion
Endnu et af AMD/ATi's midend-konger er landet på HWT. Denne gang står der Gigabyte på kortet, som ikke bare er et i mængden. Køler, udgange, samt printets farve, er nemlig ikke standard, som vi kender der fra de fleste grafikkort. Der er altså dømt re-design, hvilket godt kan virke risikabelt, taget i betragtning af vores begejstring for AMD's egen standardversion, anmeldte for nyligt. Gigabyte frygter dog ingenting, og set i lyset af deres ekspertise, både mht. bundkort og grafikkort, burde de jo også have styr på sagerne.
![](/images/literature/2008/9460/IMG_6281a.jpg)
Gigabyte, som efterhånden er særdeles velkendt her på redaktionen, blev oprindeligt startet af en lille gruppe ingeniører, der forskede i optimering af bundkort i 1986. Senere voksede det taiwanesiske firma sig større og udvidede sortimentet, men har stadig idag hovedvægt på bundkort, hvilket de også er mest kendte for - navnligt her på siden, hvor de utallige gange, har vist deres værd. Udover bundkort tilbyder Gigabyte nu også bl.a. bærbare, samlede computere, samt grafikkort fra både nVidia, og AMD/ATi, som her.
Specifikationer
Nuvel, lad os se nærmere på det bette kort. Kortet er af Radeon HD4670-typen, eller bedre kendt som kortet, der skal slås med Geforce 9500GT, i det lavere segment. Bevæbnet med 320 Shader-enheder, 750MHz GPU clock og 1GHz GDDR3-ram, virker kortet da bestemt heller ikke undertippet ift. konkurrenten.
Navn |
Geforce 9500GT |
Gigabyte Radeon HD 4670 |
AMD/ATi Radeon HD 3870 |
GPU |
nVidia G96 |
AMD/ATi RV730 |
AMD/ATi RV670 |
Streamprocessorer |
32 |
320 |
320 |
GPU clock |
740MHz |
750MHz |
777MHz |
RAM type |
GDDR2 |
GDDR3 |
GDDR4 |
RAM bus |
128bit |
128bit |
256bit |
RAM mængde |
512MB |
512MB |
512MB |
RAM clock |
1000MHz
|
1000MHz |
1126MHz |
API-understøttelse |
OpenGL 2.0, DirectX 10 |
OpenGL 2.0, DirectX 10,1 |
OpenGL 2.0, DirectX 10,1 |
HDMI |
Ja |
Ja |
Nej |
Som vi ser på skemaet, virker HD4670 ret overlegent, ift. 9500GT - især mht. streamprocessorer. Men grundet der er tale om forskellige arkitekturer, og nVidias shaderenheder kører væsentligt hurtigere end AMD/ATi's, kan man ikke sammenligne dem. Endvidere har HD4670 GDDR3-Ram, samt DirectX10,1-understøttelse. Alt i alt minder specifikationerne faktisk en del om det lidt ældre HD3870, der var highend for blot 6-8 måneder siden; hvilket fortæller en del om, hvor hurtigt tingene bliver forældet, når det kommer til grafikkort.
Vi kan endvidere se, at Gigabyte ikke har pillet ved reference hastighederne.