Test: Shuttle XPC SG45H7 Glamor Series

Barebones d.  03. februar. 2009, skrevet af NoNig 21 Kommentarer.  Vist: 13532 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: Shuttle

Layout / Design

 

I kassen ligger der, foruden selve SG45H7'eren, et floppy-kabel. Et ekstra S-ATA kabel (der sidder to i selve maskinen fra fabrikkens side), et HDMI-DVI kabel. En driver CD, kølepasta, to strips, to fødder til fronten og en lille pose skruer. Ved siden af, ligger ATX-strømkablet der jo som bekendt, leverer strøm til computeren. Alle kabler har en afstemt længde. Dog ville jeg mene, at HDMI-DVI enten skulle være 2-3 meter langt, eller en anelse mere fleksibel. Af selvsamme grund, synes jeg, at Shuttle godt kunne tage at skrinlægge floppykabel og dertilhørende stik på bundkortet.

 


*Kilde: Shuttle Inc.* 

 

Der er lidt G5 over designet. Nu hedder modellen jo H7, men der er et par punkter, hvor de adskiller sig fra hinanden. Først og fremmest er der knapperne. På G5'eren sad der nærmest et panel af knapper i midten. Der sad som regel: reset, harddiskaktivitets-LED, strøm-LED og tænd/sluk. Derudover, så sad der i toppen en profileret knap til at åbne det optiske drev med. Den er nu flyttet ned til at flugte med bunden af drev-klappen. Førnævnte reset-knap sidder nu bag klappen ved bunden og vi har kun tænd/sluk-knappen i fronten at gøre med. Ellers, så ligner de hinanden ret godt. Et design jeg altid selv har været glad for. Det er jo et spørgsmål om smag, men jeg kan godt lide de simple ting. Der er ingen grund til at gøre tingene endnu mere krummeluret og rustikt, end godt er.

Endnu et "klagepunkt" er, at Shuttle har valgt ikke at 'geare' klapperne. Dvs. man trykker dem ind, så åbner de. Det er det der "alm." kliksystem som ikke bryder mig om. Jeg kunne let forestille mig, at man lavede noget med en fjeder og et tandhjul, og det ville højde niveauet væsentligt. Men det er blot en lille designdetalje.

Nå ja. En lidt spøjs ting er, at klappen ser ud til at være udstyret med en dummy-fingeraftrykslæser. Det ser lidt sjovt ud, men man kan let ignorere det. Jeg sad dog og studsede lidt over, hvorfor de ikke vælger en klap uden?


*Kilde: Shuttle Inc.* 

Endnu en lille homage til den ældre G5'er. PC40-strømforsyningen er vendt tilbage. Blot i en +80 300 Watt's udgave. Der sidder en 40 mm blæser i selve strømforsyningen, der er stille som graven. Det samme gælder 92 mm varianten, der med køleløsningen, tilsammen udgør "I.C.E."-teknologien. I bund og grund handler det om, at man monterer CPU-køleren som sædvanligt på processoren. Denne rejser sig, fra en række heatpipes, til en masse lameller. Disse flugter med bagsiden på Shuttle'n. Til at sørge for luftgennemstrømning, monterer man et lille hus, hvor blæseren sidder monteret i. Det er de fire skruer du kan se rundt om det store kølergitter på billedet oven for. Når du løsner disse, vil du kunne fjerne huset. Derefter har du nemmere udsigt til CPU og CPU-køler. Alletiders løsning, der i sekvenser sørger for, at ikke alt for mange ting skal passe sammen på éen gang. Simplicitet = Ohh yeah!

Hvad har vi ellers at gøre med hér? Vi kan se, øverst til højre: S/P-DIF i form af en optisk forbindelse. Lige under, har vi 2x brackets, der hver især dækker over henholdsvis PCI-e x16 og en alm. PCI. Når vi ser fra denne vinkel, er PCI-e inderst, dvs. der er her mulighed for at gøre brug af dual-slot køleløsninger. En ulempe er til gengæld, at monterer du en hvilken som helst anden PCI-e enhed (TV-kort, lydkort, what-ever kort), så bliver den integrerede GMA X4500HD grafikløsning deaktiveret. Shuttles undskyldning herfor er, at 'fejlen' ligger i chipsættet, og ikke i deres måde at samle bundkortet på. Det er, synes jeg, en ret vag undskyldning, også selvom de fleste nok ville udnytte PCI-e porten til lige netop et grafikkort. Det ændrer dog ikke på, at har man udelukkende HTPC i tankerne, så skal man være opmærksom på, hvordan man udnytter udvidelsesmulighederne.

Tager vi stikkene, fra venstre mod højre, har vi: VGA, HDMI, IEEE1394/FireWire, 2x USB 2.0, 2x eSATA, RJ45/LAN stik (gigabit), atter 2x USB 2.0 og til sidst panelet med lydtilslutninger.

 
*Billedet blev en anelse fuzzy - sorry*

Jeg listede mig til at tage et billede af selve bundkortet, uden barebone omkring og div. køleanordninger. Som man kan se, er der en ret god logik i tingene, med undtagelse af et par punkter. Først og fremmest, synes jeg, at der går ret meget real-estate tabt på nogle ligegyldige stik. Så lad os tage det sure først, så kan jeg gemme mine forherligelser til konklusionen.

Øverst til venstre: Stik til floppydisk?! Seriøst. Shuttle. I er nogle af de første på pletten med denne slags produkter, og jeg tror ikke at jeg kan mindes hvornår jeg sidst har set et almindeligt velfungerende menneske der, med god samvittighed og i ædru tilstand, har haft berøring med en 1.44 floppydisk. Hvad i Himlens navn kan man overhovedet bruge det til? USB-nøgler klarer de fleste af opgaverne til UG+ med kryds og slange. Selv hvis man havde noget software, der kun kunne køres via floppydisk, ville man placerer sig i en kategori jeg ikke umiddelbart kunne forvente at ville købe en Shuttle barebone.

Dernæst. VGA-stik? Mjaeh, ok. Godt så. Men hvorfor så ikke vælge en HDMI + DVI combo, frem for en HDMI + VGA combo? Såfremt man vitterligt ønskede at gøre brug af VGA, ville et sådanne DVI stik, med muligheden, nemt kunne omgås med en DVI-VGA dongle. Dette punkt skal kun ses i lyset af, at Shuttle i forvejen smider et HDMI-DVI kabel med i kassen. I så fald, ville jeg da hellere have haft en DVI-VGA dongle, frem for et fimset kabel der alligevel skal forlænges. Og skulle man, med Djævelens vold og magt, bruge et VGA-stik, så må man jo forvente, at sådanne behov opfyldes da folk jo nok har et kabel i forvejen.

Mere galde? Jotak. Nederst, under sydbroen, har vi 3x USB stik (6 stik. i alt). Jeg kunne have set mere nytte for lidt flere USB-stik bagpå, eller så ville jeg hellere have brugt pladsen til et ekstra S-ATA stik. Der sidder i forevejen 3x eSATA lokaliseret rundt omkring. Så hvorfor ikke give folk muligheden for at benytte mere end tre enheder og oprette RAID? Det ville være genialt til en semi-workstation. Men det er nok bare mig der bitcher over ligegyldige ting. Jeg har desværre ikke så meget andet at være utilfreds med ved dette produkt. Sorry.

Men, generelt. Så er layoutet gennemført. Kablerne passer perfekt, og jeg smed IDE-kablerne i kassen som noget af det første. S-ATA all-the way baby. Jeg kunne ikke føle mig frem til, at nogle profiler/punkter, blev mere varme end godt er. Sydbro og nordbro var generelt kølige (40-50 ºC), og det samme gælder CPU og FET's. Airflowet var distribueret fornuftigt. Så Shuttle har nok en mening med galskaben, når de placerer tingene som de gør.

Selve bundkortet, taget lidt i profil. Der skal jo leges lidt. Billedet tjener som sådan ikke noget andet formål end at lire lidt.

 

   

I.C.E. kølingen er fuldstændig magen til den som vi altid har kendt. Små ændringer og modifikationer senere, ser den sådan hér ud. Jeg ser ikke nogen umiddelbar grund til, at man ville slibe på kobberpladen (plane/polere den), da den tjener sit formål til fulde. Jeg må med skam indrømme, at jeg har leget lidt med den, og jeg må beskrive det således: Den kunne fint køle en hvilken som helst CPU på et alm. bundkort. Med andre ord. Shuttles køleløsning ville fint kunne begå sig på OEM-markedet. Lidt af selvsamme årsag begræder jeg, at BTX ikke vandt mere indpas. Hele idéen og designet er gennemført genialt og ville løse SÅ mange problemer, vi allesammen kæmper lidt med, uden reelt at vide hvorfor. Lad os sætte strøm til og se hvad sådan en fætter kan holde til.

JHBN
 
Overclocker
Tilføjet:
03-02-2009 13:18:21
Svar/Indlæg:
179/46
hvor kaftige strømforsyninger fås der til shuttle systemer, det er jo nærmest en begrænsning der findes på dem for tiden?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-02-2009 13:23:17
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Den vildeste jeg kender til er på 450 Watt 🙂


JHBN
 
Overclocker
Tilføjet:
03-02-2009 13:28:51
Svar/Indlæg:
179/46
det er jo ikke nok til at flytte mit system over i sådanne en lille fix sag 😛


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-02-2009 13:52:20
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #3

Jamen, nå? 😐

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår? 🙂


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-02-2009 13:58:39
Svar/Indlæg:
8762/174
God test NoNig 🙂


#3

Det er mere ind rigeligt 😉

Shuttles strømforsyninger levere ikke ret høje watt 450 watt er deres største model som NoNig siger men det er amperene der tæller for det er jo strømmen 😉

Og lige netop amperene klare de små strømforsyninger godt de kan levere en hulens masse ampere og trække store systemer med HD4870 grafikkort, Quad core cpuer plus det løse.



Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
03-02-2009 15:14:59
Svar/Indlæg:
2127/11
Gad vide hvornår Intel finder ud af at lave en grafikløsning, der ikke sutter? Jeg er ikke synderligt imponeret over ydelsen på 4500, men allermindst imponeret over at man ikke kan tilslutte pci enheder, hvis man vil bruge sit onboard 4500. Det er decideret idiotisk. Bevares, der er tilføjet mulighed for at afspille hd materiale. Hurra, det er noget alle andre har kunnet i umindelige tider. Major fail, igen.

Resten af maskinen: Det med lågen lyder uheldigt. Shuttle lever lige netop på deres kvalitet og design, og det er en smutter. Der ud over er jeg også enig i at prioriteringen af stikkene er lidt sær. Men overall er det nu stadig en lækker maskine, som altid. Shuttle måtte hjertens gerne pryde mit skrivebord, hvis ellers bare jeg havde pengene til det. De få gange jeg har stået med sådan en bette fætter i hånden, har jeg været solgt i hvert fald. Top$ grej, ganske simpelt. I det konkrete tilfælde må man så bare se på modellen med et chipset der formodes at fungere, og altså købe sig en Phenom i stedet.

God test, virkelig dækkende imo 🙂


JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-02-2009 16:13:24
Svar/Indlæg:
1776/116
#5 - Eftersom amperene hænger unægteligt sammen med strømmen(P = I*V (eller W = A*V for folk som kun regner i SI enheder, og ikke bruger rigtige betegnelser for effekt, strømstyrke og spændings)) synes jeg det er lige lovligt meget at sige at det er amperene der tæller. Hvis vi tæller ren amperemæssigt er det jo faktisk ikke bedst med flest ampere, men netop flest ampere(= strømstyrke) på 12V linjen(hvor langt den største belastning finder sted).
De fesne "snyde"-strømforsyninger reklamerer jo med at de kan levere høj strømstyrke på 3.3V og 5V linjen, men så er 12V blevet forsømt = problem for det meste hardware.

En generalisering af at flest ampere = godt er dermed fuldstændig åndsvag, for sådan kan man altså ikke sige. Det skal altsammen sættes i relation til spændingen som strømstyrken kan leveres ved.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-02-2009 19:16:06
Svar/Indlæg:
5474/39
Syntes lige pludselig min computer henter lidt i 3dmark06. Kun små 2k mere end en shuttle (std). (ca.12 k i 3dmark06, dog lidt mere skal nok tage en print scren på et tidspunkt)

Stadig glad for min lille nye computer. 🙂 Selv om den ikke er oc endnu blive god mulighed for det. 😀 Vil sige alt over en gfx i en mini er overkill og modeler som har 2 kerner på gfxet. 🤡


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-02-2009 19:34:39
Svar/Indlæg:
7241/274
Shuttles psuer har ikke torn høje ampere på 3.3v og 5v derfor kan de levere flere ampere på 12v en shuttle som min SX38P2 kan snildt trække et E8600 på små 4.2ghz og et stock HD4870x2 kort så de kan sagtens og deres nye SX58 med core i7 har en 500w psu


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
03-02-2009 21:21:16
Svar/Indlæg:
4295/306
Fin lille test NoNig. En ting jeg er meget interesseret i er støjen. I deres nye H7 kabinet serie har de skiftet PSU'en til at have en lille 50mm blæser og det store spørgsmål er hvor meget den støjer. P2 serien har et andet design og bla 80mm blæser i PSU'en, men bliver generelt kritiseret for støjen (har selv en SP35P2 hvor jeg har skiftet blæseren i PSU'en pga støj).

Fedt at læse at du ikke havde problemer med støjen så længe den står på low, men så er spørgsmålet om det er nok når der kommer ekstra grafikkort i og om Auto vil få den til at drøne opad... :'-(

Jeg glæder mig til at se SX58H7. Den bliver en lille power maskine med i7 og 2 stk PCI-e porte til SLI/x-fire (dog kun i single-slot grafikkort) og 500W PSU.

Shuttles PSU'er er kendt for at kunne æde utroligt meget som Riska også siger. Der er flere eksempler på at 450W PSU'en i SX38/48P2 kan tage fin overclocking sammen med 3 harddiske og et 280GTX grafikkort.


#11
JHBN
 
Overclocker
Tilføjet:
03-02-2009 22:29:40
Svar/Indlæg:
179/46
#10

jammen så er det da en mulighed at smide en q9450 med mit 260gtx i den. super


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
04-02-2009 08:54:28
Svar/Indlæg:
4295/306
NoNig er PSU blæseren også styret af bios settings? I min P2 er bios blæser settings kun til de "alm" blæsere og kan ikke styre PSU blæseren - den styres automatisk af PSU'en og resultatet bliver derfor at den går op i omdrejninger forholdsvist hurtigt...


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
04-02-2009 13:06:31
Svar/Indlæg:
440/3
#0
Jeg har lidt svært ved at gennemskue "ATi: HD3200 >> GMA X4500 HD >> Mobility Radeon X700 > Mobility Radeon X2300". Du skriver, at GMA X4500HD scorer 3195 i 3Dmark03. Mit Mobility Radeon X700 scorer altså ca. 4500 i selvsamme. Hvordan kan X4500 HD så være noget bedre ( >> )?

EDIT: Okay, jeg kan se, at hvis man sammenligner 3DMark06-scores, så bliver mit Mobility Radeon X700 slået, mens det er omvendt i 03 og 05.


donaldrap
 
Overclocker
Tilføjet:
04-02-2009 16:07:51
Svar/Indlæg:
16/0
Hvor er det dog fantastisk skrevet, NoNig!

Nu har jeg selv en ældre Shuttle, og det er fint at du lige poster billeder af den lidt nyere generation af I.C.E. systemet, som er rygraden i systemet.
1. Det skuffer mig, at Shuttle igen kun benytter sig af 92mm istedet for den mere lydsvage 120mm løsning. Nok er 14 dage lang tid for test, men efter 1 måned er systemet støvet mere til. Og tro mig - så kan både de to 40mm Delta-skrigere med deres push-pull luftgennemstrøming i PSU og 92mm-løsningen i I.C.E. høres! Kan godt være den trækker ca 50 CFM men det har sin pris når kølegællerne er støvet bare en smule til!

2. Socketpladen ser ikke særlig plan ud ift min. Faktisk et tilbageskridt af Shuttle.

Efter 4 år er min X-Silence 40 (250w) PSU totalt steget af. Igennem et års tid har den ikke kunnet levere en stabil spænding, så computeren er gået ned i tide og utide. Shuttles 450w PSU passer iøvrigt ikke i en Shuttle, men er en ekstern løsning.

Jeg kan godt lide "KKK"-udtrykket. Den er fed :) Lad det komme for at blive.

Også tak fordi, du lige oplyser, at man ikke kan benytte PCI-e porten, uden at den integrerede grafik bliver deaktiveret. Det er temmelig vigtigt.



jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
04-02-2009 17:25:48
Svar/Indlæg:
440/3
#0
Jamen dog... Som #14 lige gør mig opmærksom på, har du opkaldt en filosofi efter mig. Tak skal du ha'! 😀


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2009 18:00:43
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #10

Jeg har ikke kørt med blæserne på "low", men på "auto" gennem størstedelen af testperioden. Som jeg også skriver i artiklen, trak jeg uden problemer et HD4870 + E8500, uden at der kom støj fra Shuttle'n.

Så vidt jeg ved, sidder der ikke en 50 mm i SG45H7'eren, men derimod en 40 mm. Så vidt jeg husker, sidder der en 50 mm i de ældre P40-strømforsyninger, men den sad "indeni" strømforsyningen og ikke ved bagsiden.

-> #12

Det kunne jeg ikke forestille mig at den er. Strømforsyningen i den barebone jeg havde til test, var dog helt stille. Det er den mest støjsvage Shuttle jeg nogensinde har haft fingrene i, og det taget i relief til min første støjsvage computer, var en SN95G5'er, med et X800XT der sagde "nada".

-> #13

Mjaeh. Det er også lidt svært at vurdere, da mange grafikløsninger jo eksisterer på mange vidt forskellige platforme. Jeg vil dog stadigvæk holde fast i, at GMA X4500HD er forud for X700, især i nyere spil (hvis man er til den slags) men også på funktioner osv. 🙂

-> #14

Jotak, mange tak.

Jeg kan godt forstå at Shuttle vælge 92 mm, frem for 120 mm. En 120 mm koster nu en gang mere plads i sådan et lille kabinet, og når nu 92 mm'eren gør det fint, hvorfor så ændre på det?

Det er korrekt, at der kommer støv til, men det vil der jo altid gøre. Mit råd til dig må så være, at gøre rent lidt oftere 😉 😛

Jeg ved ikke om jeg kan lide "KKK"-udtrykket, eftersom jeg ikke er den store fan af "Ku Klux Klan". Men det kan jeg så forstå på både dig og #15, at det er I? 😀


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
04-02-2009 18:05:36
Svar/Indlæg:
440/3
#0
Faktisk er mine initialer JKKK, så jeg har lært at tænke på KKK på en helt anden måde. Dog har jeg så også gjort det lidt mere spiseligt med 3K. Du skal være velkommen til at døbe det 3K-filosofien! 😉 🤣


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2009 18:20:22
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #17

Det har jeg det, af etniske årsager, nok lidt nemmere med så 😛


donaldrap
 
Overclocker
Tilføjet:
09-02-2009 00:35:31
Svar/Indlæg:
16/0
Ok. Den er skrottet. Må indrømme, at jeg slet ikke havde tænkt i de baner.. :/


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-02-2009 00:50:42
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #19

Det gør skam ikke noget. Jeg gik heller ikke ud fra, at 'den slags' mennesker læste mine anmeldelser af Shuttle barebones 😉


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
09-02-2009 00:53:09
Svar/Indlæg:
440/3
#20
Nej, for 'den slags' har aldrig lært at læse! 😀