Benchmark
En test her på siden, er næsten ikke komplet, uden at den inkluderer en eller anden form for benchmarks, der kan sætte nogle tal på ydelsen. Det vigtigste er selvfølgelig hvordan produktet føles, men det er nu alligevel godt at få kvantificeret det. Vi har derfor fundet frem til en række tests, der tester forskellige aspekter i det som en smartphone kan.
Til sammenligning, har vi testresultater fra følgende produkter:
- Samsung Nexus S
- Samsung Galaxy S2
- Transformer Prime (tablet)
Internet
Vi lægger ud med at par tests af browseren, hvor javascript og HTML bliver afprøvet:
Begge tests har, som man måtte forvente, Asus Transformer som vinder, men særligt når det kommer til JavaScript kommer Galaxy Nexus lige efter. I begge tests bliver Galaxy S2 slået ganske komfortabelt, hvilket højest sandsynligt skyldes at Galaxy Nexus kører med en nyere version af Android.
Processor
Med Linpack testes processoren, både når det gælder ydelse med en kerne og med flere kerner:
Ikke helt overraskende har Nexus S med sin ene processorkerne ikke en chance mod de flerkernede konkurrenter, heller ikke i en test hvor kun en kerne udnyttes. Galaxy Nexus må overraskende se sig klart slået af Galaxy S2 i begge tests, men får dog lidt oprejsning ved knebent at vinde over Asus Transformer i testen med en tråd.
Generelle test
Så er turen kommet til en række mere generelle tests, der tester forskellige aspekter af ydelsen. Først har vi Smartbenchmark 2011 og 2012:
Nexus S klarer sig rigtig godt når det kommer til spil ydelsen, men bliver klart slået på produktiviteten, hvor processoren spiller kraftigt ind. Igen er Galaxy Nexus lidt bagud i forhold til Galaxy S2 i begge tests.
Så gælder det Quadrant og AnTuTu, der begge tester processor, hukommelse og spil-ydelse på en gang:
Asus Transformer står som man måtte forvente, tilbage som en suveræn samlet vinder. I Quadrant testen er Galaxy S2 igen bedre end Galaxy Nexus, mens dette billede er vendt om i AnTuTu, hvor Galaxy Nexus med en total score på 6199 slår Galaxy S2 med 5202 point.
Grafik
Til sidst har vi lige et par tests af spil ydelsen:
Alle fire produkter er begrænset til højest at kunne vise 60 billeder i sekundet, men Asus Transformer er den eneste hvor vi kan se grænsen blive ramt. Når det kommer til grafik, er Galaxy S2 bare i en klasse for sig selv, mens Galaxy Nexus ligger imellem Nexus S og Asus Transformer.