Test: Samsung Galaxy Nexus

Software / Ice Cream Sandwich

Når man snakker software på en smartphone, er det afgørende hvilken platform telefonen er baseret på og hvilken version styresystemet er. Apples iOS og Android er i dag de helt store i denne sammenhæng, men Windows Phone er efterhånden også ved at komme op på samme niveau. For hvert af de tre styresystemer, kan der desuden være stor forskel på de forskellige versioner. Særligt i dette tilfælde hvor vi har at gøre med den nyeste version af Android, der har ændret sig en hel del i forhold til den seneste smartphone version kaldet Gingerbread.

De fleste producenter af Android baserede smartphones, giver typisk styresystemet deres eget touch ved at ændre på udseendet og tilføje nye widgets eller særlige apps. På den måde kan de differentiere produkterne fra konkurrenterne, selv om de i bund og grund er baseret på samme styresystem. Da der er tale om en telefon fra Google selv, er denne Android version den fuldstændig originale, og man får hermed den helt rene Android oplevelse.

Jeg vil i dette afsnit ikke komme ind på alt det, der adskiller denne version af Android fra forgængerne, men jeg vil beskrive de vigtigste forskelle og teste nye funktioner.

Virtuelle knapper, ny dock og app skuffe

Det første man lægger mærke til, når man går fra ældre versioner af Android til den nye 4.0, er, at startskærmen og menubaren har fået et nyt look. Galaxy Nexus har desuden ikke nogen fysiske knapper indbygget, men i stedet tre knapper på selve skærmen der ændrer sig alt hvordan telefonen bruges. I forhold til Nexus S mangler der en genvej til søgning, samt en menu knap. Jeg troede at jeg ville komme til at savne særligt menu-knappen, men det var faktisk ikke tilfældet. Når det er relevant, kommer der nemlig et diskret menu punkt op, hvor indstillingerne kan tilgås. Til gengæld for de to manglende genveje, er der nu kommet en direkte genvej til kørende programmer. Ved at trykke på den, får man en liste over kørende programmer op, hvor man så gå ind i programmet man ønsker. Man har også mulighed for at lukke programmer, simpelthen ved at trække programmet ud til en af siderne.

Når man åbner app skuffen, er der to ting der falder i øjnene. Den ene er, at man nu har sine apps på en række forskellige "sider" som man så kan bladre igennem. I den tidligere version var alle ens apps i en lang liste, hvilket kunne gøre det ret svært at finde den rette app, hvis man havde mange installeret. Den anden ting er, at det nu ikke kun er apps der gemmer sig her, men også widgets samt en genvej til Google app butikken. Der er desuden tilføjet flere widgets som standard, og designet på blandt andet den indbyggede kalender widget er blevet forbedret. For at blive ved widgets, er der nu også tilføjet en funktion, så man kan justere størrelsen på disse.

En anden ændret ting er status baren, der nu kan indeholde fem genveje i stedet for kun tre som tidligere. Disse genveje kan desuden nu også skiftes, hvis man ikke synes at standard genvejene er de mest relevante. I stedet for almindelige genveje, har man nu også muligheden for at arrangere sine apps i mapper ganske enkelt ved at trække dem over hinanden - på samme måde som det i øvrigt er tilfældet på iPhone.

Kontakter og opkald

Hvis vi kaster et blik på hvordan kontakter og opkald, er der også sket en hel del. Kontakter findes nu i den nye People app, der i forhold til tidligere har fået ændret design og i endnu højere grad end tidligere henter oplysninger fra f.eks. LinkedIn eller Twitter.

Ud over den almindelige kontaktliste, vises favoritter nu i et magasin layout med store billeder i stedet for blot at have disse i en liste. I det hele taget gøres nu meget mere brug af billeder, end det var tilfældet tidligere.

Når man modtager et opkald, fylder et billede tilknyttet det pågældende nummer nu næsten halvdelen af skærmen. I stedet for at svare eller afvise et opkald, har man desuden nu en ekstra mulighed, og det er at afvise opkaldet men i samme hug sende en SMS besked med en pre-defineret tekst som svar.

Face unlock og Android beam

Endnu en ny ting ved Ice Cream Sandwich er muligheden for at låse ens telefon op ved hjælp af ansigtsgenkendelse. På den måde behøver man ikke taste en kode eller et mønster, telefonen genkender dig simpelthen. Jeg afprøvede selvfølgelig denne funktion, og det virker faktisk - for det meste i hvert fald. I de fleste tilfælde, var telefonen i stand til at genkende mig i løbet af få sekunder. Under indstillinger, har man mulighed for at tage flere billeder af sig selv, således at telefonen bedre kan genkende en når der skal låses op. På den måde kan der tages højde for forskellige lyssætninger, frisure og om man f.eks. har briller på eller ej.

Når dette er gjort, virker det faktisk overraskende godt i mine øjne, sikkerheden er dog også lavere end ellers, for det kan faktisk lade sig gøre at låse op, hvis man har et vellignende billede at gøre det med. For eksempel lykkedes det mig at låse telefonen op, ved at tage et billede med en anden mobiltelefon og holde det op foran kameraet. Sikkerheden er altså lavere end f.eks. et password, men om ikke andet er det alligevel en sød lille feature.

En anden ny ting er Android Beam, der gør brug af NFC. Med NFC kan man aflæse såkaldte tags, eller kommunikere med andre NFC enheder simpelthen ved at sætte de to tæt sammen. En af anvendelsesmulighederne for dette er blandt andet, at man kan udvikle betalingssystemer, så mobiltelefonen kan bruges som kreditkort. 

Android Beam er en måde at dele indhold mellem to telefoner på. Hvis de begge understøtter det, sættes de to enheder blot sammen, og så kan man "beame" indhold fra den ene telefon til den anden. Hvis man f.eks. som ovenfor vil dele en webside, sættes de to telefoner mod hinanden, hvilket registreres og med et enkelt tap på skærmen kan linket, eller hvad det nu er, sendes til den anden telefon. Endnu er der kun ganske få smartphones der rent faktisk understøtter NFC, men hvis det ender med at blive udbredt, er det en ganske sjov måde at dele ting på. 

Browser og dataforbrug

Browseren er der også blevet gjort lidt ved designmæssigt, og der er blevet indført et par nye funktioner. En af de mest bemærkelsesværdige ændringer når det kommer til browseren, er muligheden for at gemme en webside på telefonen, så man kan læse den offline. En smart funktion, hvis man f.eks. vil gemme en tekst og læse den senere - på et sted hvor forbindelsen er dårlig. 

Som det kan skimtes på det højre billede her ovenfor, er browseren rent faktisk i stand til at afvikle flash banneret i toppen af siden. Man kan sige, at dette er en fordel for Android i kampen mod Windows Phone og iOS, der ikke understøtter flash. Jeg vil dog i den forbindelse bemærke, at flash indhold hentes meget langsomt, og i mine øjne alt for langsomt til, at det er egentligt brugbart. Hvis man er af samme opfattelse, har man dog muligheden for at slå flash helt fra, hvis man skulle have lyst til det.

Øverst i browseren ved siden af adresselinjen, er der et lille fane-ikon, der gør det let at skifte imellem forskellige åbne browser-vinduer. Disse håndteres på samme måde som listen med åbne programmer, man kan scrolle op og ned imellem dem, åbne med et tryk og lukke faner ved at trække dem til siden. Under bogmærker kan du som altid se dine bogmærker, men nu kan du også se en oversigt over internetaktiviteten og tilgå sider der er gemt til offline læsning.
 

Når vi nu er ved det at være på nettet, så vil jeg lige bemærke endnu en ny funktion, nemlig muligheden for at holde øje med sit dataforbrug. De fleste udbydere af data-abonnementer, har en eller anden form for øvre grænse på forbruget. Under indstillinger kan man nu få vist sit dataforbrug, både over tid og fordelt på forskellige apps. Det er et super værktøj, hvis man er i tvivl om man er tæt på grænsen, man vil holde øje med hvilke apps der bruger data eller bare er nysgerrig. 

Vurdering

Med ændringerne i Android 4.0 har vi fået en version af styresystemet, der i mine øjne er langt bedre en forgængeren. Mange af funktionerne som f.eks. overvågning af dataforbrug, menubar man kan ændre i, opdateret design og muligheden for mapper, er tiltrængte ændringer, der øger brugervenligheden betragteligt. Android er i sin seneste version blevet langt mere komplet, og en del af de ting jeg personligt synes har manglet, er blevet tilføjet.

Man kunne indvende, at mange af de tilføjede funktioner, slet ikke er så nye endda. Der findes utallige apps, der i lang tid har gjort det muligt f.eks. at oprette mapper til sine apps eller ændre i menubaren. På den måde er mange af de nye tiltag ikke specielt nyskabende, men de skaber stadig værdi i forhold til tidligere Android version. At Google giver spillerum til den slags apps, er i mine øjne en af Androids største styrker, da de herefter kan tage ved lære og bruge de bedste ideer i fremtidige versioner af deres eget system.

Screenshots fra www.Android.com