Bundkort, Intel d. 15. august. 2013, skrevet af freak_master 1 Kommentarer. Vist: 15190 gange.
Testmaskinen består af :
MSI Z87 XPOWER BIOS 1.186
Intel Core i7 4770K CPU
AMD HD 6950 grafikkort
16 GB Corsair Vengeance PRO 2400 MHz 10-12-12-31 RAM
Corsair AX1200i PSU
Western Digital Caviar Black 500 GB
Microsoft Windows 7 professional x64
Køling:
CPU er kølet af en Antec Kühler H20 920V4
Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/product.php?Per=144
Programmer:
SuperPI 1M
3Dmark03
3Dmark05
3Dmark06
3Dmark Vantage
3Dmark11
Cinebench 10
Cinebench 11.5
Sciencemark
PCmark Vantage
Ligesom Gigabyte's G1. Sniper 5 så jeg også XPOWER bundkortet her skrue op på fuld turbo (3.9GHz) for 4770K CPU'en selv under det mindste pres. Det betyder at hvor CPU'en ville hoppe lidt op og ned mellem 3.5GHz og 3.9GHz forbliver den på 3.9GHz, hvilket i sidste ende giver lidt bedre test resultater. Generelt har jeg ikke noget problem med dette. Jeg synes bare at man burde blive informeret om det, da det tager en smule mere strøm. Man bevarer garantien på CPUen, men det giver også en større ydelse.
Jeg sammenligner derfor med Gigabyte G1. Sniper 5 og ASUS Maximus VI Extreme som jeg også mistænker for, også at køre med fuld turbo.
SuperPI 1M:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.
Det første indtryk vi får af XPOWER kortet er bestemt godt. Det ligger sig som det hurtigste bundkort i SuperPI.
3Dmark:
3Dmark fra firmaet Futuremark er kendt af de fleste inde for dette fag. Programmet kører forskellige grafiske tests, hvor nogle af disse bliver kørt på kun CPU'en for også at teste den. Programmet udregner til sidst en samlet score, og det er denne der bliver vist i grafen.
XPOWER kortet følger rigtig godt med, og er også det hurtigste i 3Dmark06, ellers må det se sig slået med en meget lille margen af ASUS kortet.
Cinebench 10:
Cinebench 10 tester, hvor hurtigt CPU'en kan lave et billede, både ved brug af en enkelt kerne/tråd og ved fuld udnyttelse af alle kerner/tråde CPU'en har. Der er også en grafisk test, der bruger OpenGL som render.
I OpenGL går det ikke helt som jeg havde regnet med, og i begge CPU kategorier må XPOWER kortet også se sig slået af både ASUS og Gigabyte kortene.
Cinebench 11.5:
Version 11.5 af foregående test. Denne version tester kun CPU'en med alle kerner/tråde i brug, og bruger et lidt andet pointsystem end version 10 gør, som det nok kan ses på grafen. I OpenGL får vi gennemsnits FPS i stedet for point, og CPU'en får betydeligt lavere point end i version 10.
XPOWER kortet kommer dog rigtig stærkt igen i version 11.5, hvor det totalt smadrer konkurrenterne i OpenGL, og kommer foran med en lille margen i CPU kategorien.
Sciencemark:
Sciencemark måler hvor mange Gflops CPU'en har ved at lave forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en score ud, som er den der vises på grafen.
Igen viser XPOWER sig fra sin gode side, og leverer den bedste ydelse i Sciencemark.
PCMark Vantage:
PCmark fra Futuremark måler næsten alle aspekter af et system, hvor der bliver testet hvor hurtigt systemet kan vise hjemmesider, hvor hurtigt der kan vises billeder, film og spilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, samt harddiskens hastighed bliver testet. Hver kategori får deres egne point, og en samlet score bliver udregnet. På grafen vises hver individuel kategori samt den samlede score, som Futuremark har valgt at kalde "PCmarks".
Her går det til gengæld ikke ret godt, og især i Music kategorien falder XPOWER kortet igennem og kan slet ikke følge med konkurrenterne.