Design og layout
Der er ikke de store overraskelser med hensyn til Asus 8600GTS. Ikke med hensyn til layout i hvert fald. Langt de største forskelle fra andre Geforce kort har været behandlet i teknologi afsnittet. Der er monteret en lille kobberkøler, som minder meget om køleren fra et 7600GT kort. Faktisk kunne det 8600GTS godt minde lidt i størrelse og layout omkring et 7600GT. Det er ikke særlig stort, og har samme type køler.
Man kunne godt forestille sig, at nogle producenter i fremtiden vil komme med flere eksotiske køleløsninger.
Køleren på dette Asus 8600GTS der er af radialtypen har vundet rigtig meget indpas i grafikkort-kølere, da dens design langt bedre kan udnyttes i et fladt design, som grafikkort ofte er. Det minder i høj grad også om køleren på det tidligere testede BFG 8600GTS. Det eneste problem der kan være med disse små kølere, og som man også kendte fra 7600GT kortene, er at de mange gange skal spinne hurtigt, og dermed giver lidt larm.
Det er kun et problem med dette kort indtil man når i Windows. Så sørger driveren for at blæseren falder i omdrejninger, og er næsten lydløs.
Udover dette er der ikke så meget at sige om køleren, udover at sikkert får mange forskellige løsninger at se.
Ligesom alle kort fra Geforce 7100 serien, så understøtter 8600GTS selvfølgelig også SLI.
I modsætning til Geforce 8800GTX har Geforce 8600GTS-modellen kun et strømstik. Det betyder at dette kort under ingen omstændigheder kan sluge mere end 150watt, hvor et 8800GTX faktisk kan nå 185watt, og for at overholde kravene på 75watt, per stik (husk der også er et strømstik i grafikkort-slottet i bundkortet) har man derfor været nød til at montere 2stik på GTX.
Som beskrevet i teknologi afsnittet så bruger 8600GTS ikke særlig meget strøm, og man kan derfor få den tanke, at PCI-E strømstikket kun er til overclocking.
Udadtil er der en S-video-tilslutning, hvor der også er mulighed for tilslutning af component ved hjælp af en dongle.
Vi synes det er rigtig ærgerlig at der ikke findes HDMI-udgang. Den nye multi-udgang/indgang der i dag findes på de fleste LCD og plasma-fjernsyn. Grunden til at vi synes det er ærgerligt er, at kortet understøtter kodning af kopibeskyttet indhold fra Blu-ray og HD-DVD, og kan afspille film i virkelig høje opløsninger.(Kaldet HDCP) Alle udgange er afskærmede, og skulle sammen med den nye eksterne skærm-chip, forbedre billedkvaliteten. Vi ved at flere grafikkort-producenter selv har udviklet HDMI-grafikkort, så teknologien er til stede.
Vi synes også lige i skulle have et sammenligningsgrundlag med hensyn til den fysiske størrelse, så her er det sammenlignet med et X1900 Crossfire.
Pointgivning i design & layout Køleren som larmer lidt, har nogle gange været problemet på Nvidias midrange kort. Det er blevet løst med dette 8600GTS, og man bemærker den meget sjældent. Det er jo selvfølgelig positivt. Samtidig er den fysiske størrelse en del mindre end de kort man ofte sammenligner med.
Vi havde dog også gerne set en ægte HDMI-udgang, og vi ved at det kan lade sig gøre. Vi mangler lidt noget ekstra innovativt men det er vel hvad man må forvente i denne prisklasse. 3-point.