-> #15
Det er så netop dér jeg er uenig med dig. For det er jo ikke umiddelbart logisk, hvorfor f/x = 2x f/y - hvis du forstår.
Hvis f er et fast "tal", giver det jo ikke mening, at f/2.8 = 2xf/4.0.
Du kan på ingen mulig normal matematisk måde, forklare, hvorfor f/2.8 er dobbelt så stor som f/4.0.
Om vi skriver "kr. 100,-" eller "100,- kr." ændrer jo ikke på, at der er tale om ethundrede kroner.
Det eneste man skal tænke på er, at blænden er en variabel der kan ændres. Man skal som sådan ikke bekymre sig om hvordan det fungerer, ud over, at jo højere tallet er, jo mindre lys kommer der ind. Præcis som med Ohm. Jo større tal, jo flere ohm, jo mere modstand, jo mindre strøm eller spænding. Det er lige til, og har intet at gøre med en brøk, ud over definitionen på f-stop 🙂
Definitionen stammer fra gamle dage, hvor man kun havde et linseelement i kameraet. Man havde også en fast blænde, fordi, der sad ikke nogle lameller. Blænden var den naturlige begrænsning lagt i objektivet/linsen, som sad på kameraet. Den var defineret ud fra brændevidden (afstanden fra linsen til bagstykket som skulle eksponeres) og linseelementets størrelse.
Det var lidt det jeg forsøgte at forklare med toiletrullen og køkkenrullen. Jo længere "røret"/objektivet er, jo mindre er det hul for enden, hvor lyset kan komme ind. Hvis der er en ækvivalens mellem brændevidde og linseelementets diameter, er det jo klart, at der vil komme alt det lys ind i kameraet, som er til stede, med andre ord, der er f-stop 1, eller som vi kalder det f/1.0.
Hvis nu brændevidden fordobles (altså afstanden fra bagstykke til linseelement fordobles), men vi bibeholder den samme diameter på linseelementet, burde det også være logisk, at vi mister 3/4 af det tilgængelige lys. Du kan jo prøve at regne efter, og se, hvad der skal til, for at det dobbelte af f/1.0 er f/1.4 - det giver jo umiddelbart ikke mening, at det dobbelte af 1.0 er 1.4.
Men netop fordi vi ser det i relief til brændevidde og linseelementets diameter, giver det fint mening. Men det ændrer ikke på, at f-stop-tallet, ikke er en brøk. Definitionen er, men tallet er ikke en brøk. Du kan argumentere for, at 1/250 er en brøk, men vil du så også sige, at 0,004 er en brøk?
Uanset hvordan du skriver det, så er hverken 1.0, f/1.0 eller f-stop 1.0, en brøk. Det er et tal, som man bruger til at fortælle, hvor meget vi blænder op/ned, for at justere lysmængden ind til det billeddannende område (fiml, sensor eller kemisk behandlet plade) 🙂