Test: NorthQ NQ-3360A Max Tower Extreme

Køling d.  30. oktober. 2008, skrevet af Darth Nissan 4 Kommentarer.  Vist: 16452 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NorthQ
DK distributør: Hasee.dk

Kassen, indhold og specifikationer

 

Kassen er sort. Den er som vi efterhånden kender det fra NorthQ: Enkel og ganske informativ. Trykket er lidt "fesent", som et print hvor der er lavvande i blækpatronerne. Forsiden med et nydeligt stort billede af produktet, lidt "slogans" der fortæller om kølerens fortræffeligheder så som Massive Performance - Extreme 8mm Heatpipe - Direct CPU Heatpipe Technology - Easy Snap Installation System, en web-adresse og så MAX TOWER EXTREME i store fede typer. Højre side byder på lidt billeder af køleren, og igen, NorthQ´s web-adresse. Venstre side fortæller os, hvad der gerne skulle ligge i kassen, et klistermærke fortæller at den har været igennem kvalitetskontrollen og søreme om der ikke er en web-adresse. Bagsiden byder på de 3 billeder vi allerede har set, og så nogle specifikationer, og minsandten en web-adresse. Alt i alt en ganske udmærket kasse, den har billeder, pænt med informationer, og hvis man efter at have kigget på kassen, er i tvivl om hvor man kan læse mere om NorthQ, så er det ihvertfald ikke NorthQ´s skyld. Der er også virkelig brugt store ord, så hvis forventningerne er sky-høje, så er det ikke så mærkeligt. Det bliver spændende, at få spændt den på og se om NorthQ har en konge-køler på hånden.

 

  

 

Hvad kassen indeholdt :

  • NorthQ NQ-3360A Max Tower Extreme køler
  • Monteringsbøjle til LGA775
  • 4 låsetapper til monteringsbøjle
  • 1 lille sprøjte termisk pasta
  • 1 120mm blæser
  • 2 bøjler til montering af blæser
  • 1 blæserstyring
  • 1 Instruktionspapir
  • 2 stykker dobbeltklæbende tape

 

Noget orgie i grej, dimser, dutter og goodies er det jo ikke ligefrem. Men det er en køler, og der er altså grænser for, hvad man med rimelighed kan forvente. Der er hvad der er brug for, for at få monteret køleren, og så kan man vel ikke forvente meget mere. Der er jo ovenikøbet en lille blæserstyring med, og det er bestemt en fin ting. NorthQ putter vidst efterhånden sådan en i alle deres kølerkasser og det er et rigtig godt initiativ. Alle stumperne ligger i en lille papæske for sig og selve køleren i en blister-box. Fint nok og rimeligt godt beskyttet. Ikke helt i samme klasse som f.eks ThermalRights skumplast-bakker, men samme indpakning som majoriteten af kølerproducenter bruger. Og NQ-3360A´eren var da også ganske ubeskadiget. Kassen opførte sig også ganske som en kasse plejer, og faldt ikke fra hinanden som lillebrors kasse gjorde.

 

  

 

Highlights :

  • 125mm(L) x 104mm(B) x 155mm(H)
  • Direct heatpipe touch
  • 120mm blæser med 3-pin tilslutning
  • 1000-2000 omdrejninger i minuttet
  • blæser-styring med blæser-stop alarm
  • 757 gram

 

Fulde specifikationer taget fra NorthQ´s hjemmeside:

 

Specifications:

 Dimension: 125mm x 104mm x 155mm (L x W x H)

 Fan Dimension: 120 x 120 x 25 mm

 Bearing: Hydromatic ball bearing

 Rated Voltage: 12V

 Rated Current: 0.38A (Max)

 Thermal Resistance: 0.092 (C/W)

 Fan Speed: 1000 – 2000 RPM +/- 10%

 Noise: 15 – 25dB +/- 10%

 Air Flow: 55.6 – 80.1 CFM

 Life Time: 30,000 Hours

 Connector: 3 Pin

 Fan controller with build-in FAN alarm included

 Weight: 757 g

 

 AMD:

 Sempron 3500+ or higher

 Athlon 64 5000+ or higher

 Athlon 64 x2 6000+ or higher

 Athlon FX62

 Opteron 2,6GHz or higher

 Phenom 2.4GHz or higher

 

 Intel:

 Core 2 Duo / Core 2 Quad 3.16GHz or higher

 Pentium(64) 3,6GHz or higher

 Pentium D 3.6GHz or higher

 Pentium 4 3.8GHz or higher

 Celeron 3.33GHz or higher

 

 

Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2008 08:32:42
Svar/Indlæg:
8947/160
Har du tjekket om der er forskel i temps afhængig af om den er monteret horizontalt eller vertikalt.? Xigmatek red scorpion har over 4 graders forskel, og skal derfor helst sidde rigtigt i kabinettet med bundkort vertikalt. Som jeg også har kommenteret ved testen af xigmatek.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2008 09:01:12
Svar/Indlæg:
813/49
#1 Hvis du nu læste testen, fremgår det (synes jeg selv) ret tydeligt, at den er testet monteret i kabinet (Antec NineHundred), og da jeg ikke har mit kabinet liggende på siden, så er bundkortet altså vertikalt. Det er både beskrevet, og der endda et par billeder af den, i kabinet, med side på.
:yes:

Edit: Og nej, jeg har ikke testet den, i bord-opstilling med bundkort horisontalt.
:no:


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2008 11:31:47
Svar/Indlæg:
8947/160
Ups,. 😳 lidt flovt,. Jeg har kun skimmet testen, og da den er sammenlignet med de kølere fra den sidste test gik jeg ud fra de var testet under samme forudsætninger.. :yes:


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2008 11:48:42
Svar/Indlæg:
813/49
De kølere jeg sammenligner med, er alle testet på nøjagtig samme måde. Samme maskine, samme setup og alle test kørt monteret i kabinet, med side på. Det er ikke mig der har skrevet test-artiklen om Xigmatek´en, men jeg har efterfølgende haft lånt den, og testet den i mit setup. Derfor er data for denne absolut sammenlignelige, med data fra de kølere jeg skriver om.

"Assumptions is the mother of all failures..." 😎