Test: AMD/ATi Radeon HD 4830

Grafikkort, AMD/ATI d.  28. oktober. 2008, skrevet af Emillos 14 Kommentarer.  Vist: 11620 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Advanced Micro Devices
DK distributør: Techdata

Teknologi

Med R770 er ATi efterhånden ved at have gjort op med det ry firmaet fik efter R600 (som blev brugt i HD2900). RV670-kernen tog de første skridt på at rette op på denne, selvom RV670 var opbygget på nogenlunde samme måde som R600. R770 er dog anderledes opbygget. F.eks. har man ikke længere en delt L2 cache, men i stedet en enkelt L1 cache til hver Texture Unit. Dvs. vi har 10 L1 caches der kan kommunikere med 4 L2 cacher (med hver sin memorycontroller) igennem crossbaren.

        
RV770 diagram                              RV670 diagram

Hvad der især er spændende her, er de 800 shaders (ALU's) i forhold til RV670's 320. Denne information kom først ud ret sent som følge af AMD's personaleudskiftninger (for at forhindre informationleaks) hvilket tilsyneladende har chokeret nVidia.

 

R770 har beholdt samme produktionsteknologi som RV670, dvs. en transistortæthed på 55nm. Transistortallet er dog gået en hel del op - fra 666 millioner til 956 millioner, hvilket tilsvarende har øget chiparealet fra 190mm² til 260mm². Dette gør denne chip dyrere at producere end RV670, men heldigvis er ydelsen også tilsvarende god, som vi snart vil se i ydelsesafsnittet.

 

Med HD4830, er det dog en lettere handikappet udgave, af RV770-chippen, der er påmonteret kortet - populært kaldet RV770LE.

Forskellen på LE-udgaven er, at AMD/ATi har deaktiveret nogle Streamprocessorer og Teksturenheder, så chippen bliver mindre kraftig. Helt præcist, er antallet af Streamprocessorer skåret ned fra 800 til 640, mens antallet af Teksturenheder er blevet reduceret fra 40 til 32. GPU frekvensen er yderligere blevet sænket til 575MHz, hvor HD4850 kører med 625MHz og HD4870 kører med 750MHz. Rammenes hastighed er i øvrigt også reduceret til 900MHz.

Alt dette betyder med andre ord, at kortet teoretisk set yder omkring 25% ringere end HD4850 - men det er skam heller ikke så ringe endda, taget HD4850's gode ydelse i betragtning!

Strøm- og varmeudviklingsmæssigt, er HD 4830 da også ganske fornuftigt. I nyheden omhandlende lanceringen af HD 4830, skød vi strømforbruget til, at ligge i omegnen af 80 Watt; en antagelse, der har vist sig, ikke at være helt forkert. Vi ved, at det lidt ældre HD3870 ligger på omkring 100W, mens HD 4830 ligger omkring 20W lavere - så det er meget acceptabelt.

 

Yderligere egenskaber

 

 
 
 
 
AVIVO HD

Er ATi’s ord for video-dekodning. Radeon HD2xxx-serien har selvfølgelig AVIVO-egenskaber, der nu er blev udvidet med en HD-betegnelse. AVIVO beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med HD 2xxx-serien er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. AVIVO HD's mest interessante egenskab er muligheden for tilslutning af HDMI. Generelt har det ikke være nogen umulighed tidligere, men HD 2xxx-serien tillader at streame lyd igennem grafikkortet og bundkortet uden brug af ekstra kabler. Selvom kortet ikke har noget HDMI-stik kan man via en speciel DVI til HDMI-adaptor fra ATi få overført lyden sammen med.
 
Unified Video Decoder (en opdateret del til AVIVO HD)
 
En spritny teknologi fra AMD/ATi der er blevet implementeret på HD 2400 og HD 2600, og nu også HD4000-serien. Teknologien svarer på mange måder til den nyeste version af nVidia's PureVideo, der ligeledes er blevet integreret i deres mainstream-produkter. UVD er baseret på ATi's Xilleon video processor, som var en 32 bit "system-on-a-chip" MIPS processor. Nu er den så blevet integereret i GPU'erne, til formål at aflaste CPU'en og få videomateriale til at tage sig bedre ud.
 
UVD'en kan håndtere Blu-ray- og HD-DVD-videomateriale med bitrates op til 40Mbit/s, og kan teoretisk set dekode alt materiale indenfor H.264 og VC-1 video codec standarderne fuldstændigt uden CPU-kraft, hvilket konkurrentens PureVideo ikke er i stand til.
 
 
DirectX 10.1
 
RV670 var den første chip til at understøtte DX10,1-API'en - så det gør RV770 naturligvis også. Iblandt ændringerne ift. DirectX 10.0 kan nævnes 32bit floating point præcision fremfor 16bit. Derudover er der blevet ændret lidt på texture-komprimeringerne, og så har PixelShader 4.1 tilsluttet sig. Når alt kommer til alt, er der altså ikke den store forskel - så det sidste decimal kan altså sagtens undværes. Men det er nu meget rart at have det nyeste af det nye alligevel. 
  
 
Crossfire

De nye Radeon grafikkort har den nyeste form for CrossFire som vi tidligere har set på Radeon X1950pro og X1650XT. Det tillader en full-duplex overførsel som gør at grafikkortene nu kan snakke sammen. Teknologien minder på mange måder om nVidia's SLi hvor man forbinder grafikkortenene med hinanden inde i maskinen. Tidligere foregik det gennem et DVI-kabel, hvor et specielt master-card tog sig af at kode og sammenflette billedet fra det almindelige grafikkort med sit eget. 

2 stk RV680/HD3870X2 i CrossFire. 4 GPU'er i alt!

Men med HD3000-serien er der også kommet understøttelse for QUAD-GPU CrossFire, som dog umiddelbart kan virke lidt ubrugeligt. Men faktisk er der rigtigt mange AMD-baserede bundkort på vej med 4 PCI-Express x16(x8 elektrisk), så det altså bliver muligt at smide 4 grafikkort på et bundkort. Selvom dette for nogen kan lyde helt vildt, er der alligevel endnu en mening med galskaben - for både ATi's tidligere flagskib, RV680/HD3870X2, samt HD4870X2 - er kæmpe kort med 2 GPU'er på ét PCB. Og med Quad-GPU CrossFire er det altså muligt, at sætte sådan 2 sammen.

 

 

FSAA

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.

HD 2900 har standard op til 8xFSAA, men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er at snyde lidt, men det må indrømmes at det fungerer ganske godt og at ydelsen faktisk er god.

 
 

Texture-Filtrering

Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør, at overgangene mellem de dele med færre detaljer og dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotropisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. Ligesom nVidia, har ATi valgt at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Man går faktisk tilbage til den oprindelige metode, der var ganske tung men utrolig flot. Så den er ikke ny - men flot, gammel og langsom. Det nye er at grafikkortene nu kan håndtere at arbejde med så tunge beregninger, uden at ydelsen falder voldsomt. I kontrolpanelet har den nye (gamle) egenskab "kvalitet", hvor den tidligere brugte metode, hedder "ydelse". 
 

Havok physic

Ligesom nVidia, kan ATi’s unified shader håndtere fysik-beregninger uden ekstra grafikkort. Det gør at man reelt ikke længere behøver et Physics-kort, men det vil også betyde at fysikken vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Ligesom hos nVidia, lyder det som et spændende tiltag, og - igen - som hos nVidia, vil det blive "unified shader" der skal håndtere dette arbejde.

Indtil videre er det hos ATi oftest set som et ekstra grafikkort der alene tager sig af fysik-beregningerne. Fysik giver mere livagtige og naturlige bevægelser, samt at det kan håndtere langt flere bevægelser end tidligere. Begge dele er meget lange og vanskelige beregninger, der kan få selv den ondeste Quad-core cpu til at blive stresset, men altså ikke et grafikkort.

 

Wise
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 05:41:11
Svar/Indlæg:
1604/60
Så må man bare håbe at man ikke får et af de kort med deaktiverede shaders :
http://support.ati.com/ics/sup...


phgn99
 
Superbruger
Tilføjet:
28-10-2008 07:12:42
Svar/Indlæg:
722/67
havde regnet med bedre ydelse ...
8800 gt slår den jo næsten hele tiden.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
28-10-2008 08:37:41
Svar/Indlæg:
14079/622
->#1

Det er kun omkring 400 grafikkort, udelukkende produceret af MSI, der er berørt af fejlen, som jo blot kan løses af et BIOS-flash. Så helt galt er det nu ikke. 🙂


->#2

Ditto - havde også forventet mere.


Reverb
 
Superbruger
Tilføjet:
28-10-2008 08:57:44
Svar/Indlæg:
454/68
I skriver i tester i 3dm05/06 og Vantage, men der er kun to grafer der kun viser resultater for 3dm06 med forskellige kort ? 😕 .

Jeg havde nu ikke regnet med det skulle være meget bedre. Hvis det var bedre ville AMD/ATi skyde sig i foden mht. HD4850, for hvis HD4830 ikke er meget bag HD4850 så er der jo ikke megen berettigelse for HD4850 og i sidste instans også HD4870 til prisen. Så tingene følges jo ad. Lidt som Radeon 9600Pro vs Radeon 9500Pro problematikken der jo førte til en hurtig "død" for 9500Pro.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
28-10-2008 10:19:14
Svar/Indlæg:
14079/622
->#4

Nah, der er skam 03/05/06. 🙂

Mht. Vantage er det en fejl 40 fra min side.
Grafen er indsat. 🙂


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
28-10-2008 11:53:34
Svar/Indlæg:
1317/46
#1, hvem ved måske er det en pakkefejl, måske er AMD/ATI på vej med en lillebror/søster til 4830, omend det så pludseligt begynder at minder om nvidias 8800/9800 serier med mange kort inden for samme segment.

Ellers mange tak for en fin og velskrevet artikel.


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 13:04:21
Svar/Indlæg:
2388/52
kortet koster så omkring 1050,- på edbpriser og 4850 koster omkring 50,- mere :/

ellers meget god test :)


p0inT
 
Superbruger
Tilføjet:
28-10-2008 15:05:15
Svar/Indlæg:
112/12
Hvorfor tester i ikke i højre opløsniger, for så tror jeg GFX vil yde bedre!


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
28-10-2008 19:54:01
Svar/Indlæg:
14079/622
->#6

Takker. 🙂


->#7

Jeg kan kun finde 2 kort på det danske marked, hvoraf ingen af dem er med referencekøler. Når flere kommer ind i kampen, er jeg overbevist om, at prisen nok skal falde - ifølge AMD selv, er kortet i hvert fald helt op til 50$ billigere end HD4850.
Så længe man kun sparer 50kr ift. et HD4850, bør man i hvert fald gå efter dét.
Tak for det. 🙂


->#8

Alle de tidligere kort er benchmarket for et stykke tid siden, hvor jeg kun havde tilgang til en skærm med 1280*1024. Dog er forskellen ydelsesmæssigt på denne, og den alternativt gængse 1680*1050-opløsning minimal; og køber man et sådant kort, kører man næppe større opløsning end dette. :yes:


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 20:36:47
Svar/Indlæg:
2388/52
#9
Kunne i ikke også implementere en FSX test? FSX kræver ualmindeligt meget og er genialt til at teste grafikkort med for at se hvad de kan levere under pres


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
28-10-2008 21:04:56
Svar/Indlæg:
14079/622
->#10

Tjo det kunne jeg godt overveje.
Men så vidt jeg ved, er flysimulatorer historisk set mest systemafhængige generelt, og ikke specielt af grafikkortet.

http://www.tomshardware.com/ch...

Kigger man på THG's benchmarks, synes jeg det bekræfter mine anelser - der er ingen forskel, på eksempelvis et GF8800Ultra og et GF7900.


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 21:10:28
Svar/Indlæg:
2388/52
#11
Kan godt se hvad du mener, men i højere opløsninger hvor at gfx skal arbejde det mere end bare for at sende 2mp signal til skærmen..

det spil kræver immervæk noget af et gfx - bevares, jeg kunne da også trække det med det meste i maks på en E6600 og et 7950GT, men det kører langt bedre på min nuværende computer.

Men du kunne prøve et par gange - du behøver jo ikke offentliggøre resultaterne før end at du ved om der er en reel forskel :)


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
28-10-2008 22:42:06
Svar/Indlæg:
1317/46
#12 alle de tests jeg har set af FSX tyder på overvejene CPU-begrænsning(som #11 skriver). Der er da små forskelle med forskellige grafikkort, men jeg kan tænke på mange spil som er mere interessante!


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 23:02:34
Svar/Indlæg:
2388/52
#13
Det så også rigtigt nok det du siger..

tror jeg skal til at OC'e min cpu - eller, først lige nyt bundkort :P