Produktet er venligst udlånt af: www.extremecoolingtechnologies.com
Produktet distribueres i DK af: www.befro.dk
Link til producentens website: www.extremecoolingtechnologies.com
Teknologien bag
Teknologiafsnittet har jeg lånt fra Vapochill LightSpeed testen. Det var ret nemt at få lov til. Dog har jeg indsat billeder af Mach II GT's komponenter i stedet.
Grundprincipperne i kompressorkøling er nemlig de samme, selvom de indvendige komponenter naturligvis er designet forskelligt fra produkt til produkt, og derfor også kan give forskel i ydelse.
Inden vi kigger på de indre dele i systemet har jeg her skrevet en lille gennemgang af hvad der egentligt foregår i sådan et kølesystem, så det hele forhåbentligt giver en smule mening bagefter.
Hele finten i et køleanlæg er at det gælder om, vha. mekanisk arbejde, at optage varme ved et lavt temperaturniveau og afgive den varme ved et højt temperaturniveau.
Til at gøre dette kan man udnytte det faktum at der bliver optaget energi når væsker fordampes og afgivet energi når damp bliver til væske.
Laver man et system hvor væsken fordamper et bestemt sted vil der altså på dette sted opstå køling på grund af fordampningsprocessen som suger varmeenergien til sig.
Dette kan lade sig gøre på grund af den måde gasser/væsker (fra nu af kaldet fluid) reagerer på når de kommer under tryk.
Ved højt tryk kan en damp nemlig fortættes til væske ved en højere temperatur.
Tabellen ovenfor er for R507, som er det kølemiddel der bliver brugt i VapoChill LS. Tabellen har jeg lånt fra programmet Coolpack, udviklet på Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion (MEK), Sektionen for Energiteknik (ET) ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Op af Y-aksen kan man følge trykket i bar.
Hen af X-aksen ligger entropi, som er temperaturen ganget med specifik varmekapacitet for det bestemte fluid. (Ligemeget)
Den optrukne bue viser på venstre side grænsen for området hvor et fluid er 100% væske, imens den på højre side markerer grænsen for hvornår fluidet er 100% damp/gas. I området i midten af buen er fluidet en mellemting mellem væske og damp.
Følger man temperaturerene som er markeret med rødt på den optrukne bue, kan man se at fluidet optræder som væske ved højere temperatur hvis der samtidigt er et højt tryk.
Til sammenligning er her tabellen for R404A, det kølemiddel Mach II GT bruger.
Det er det kompressoren i systemet skal bruges til.
Det betyder nemlig at vi kan få dampen lavet om til væske igen, så den kan bruges til køleprocessen igen og igen.
Denne omdanning hjælper kondensatoren med til ved at køle dampen ned til væske når trykket er blevet ændret. Kondensatoren er i Vapochill LS systemets tilfælde en blæserkølet radiator.
Når dampen er blevet til væske, skal den så ledes videre hen til fordamperen, som her er kølehovedet på Mach II GT.
Her skal der være de rigtige betingelser tilstede, så væsken kan blive til damp igen og derved hive den varmeenergi til sig som processoren udvikler.
For at ramme den lave fordampningstemperatur, som vi jo gerne vil have så vi kan få lavet processoren om til en isterning af permafrost!, skal trykket sænkes igen.
Det sker ganske enkelt ved at lave en mindre rørdiameter efter kondensatoren (radiatoren). Herved bliver trykket lavere (og hastigheden større, men det er en biting) og muligheden for fordampning er igen til stede ved kølehovedet på trods af en kold temperatur.
Og så ikke mere diskussion om hvem der er OC.dk's sande 1337 paintmaster ;) MO baby, yeah Efter kølehovedet ledes dampen hen til kompressoren og processen kan begynde på ny.
Hvad fordampnings- og kondensationstemperaturen er ved forskellige tryk kommer an på hvilket kølemiddel man bruger i sit system, som i Mach II GT's tilfælde er af typen R404A.
Efter hvad jeg har læst mig frem til køler R507 faktisk lidt mindre end kølemidlet R404A som både bliver brugt i Mach II GT og Vapochill XE kølesystemer, men til gengæld kan den holde sin køleeffekt ved helt op til ca. 250 W varmeenergi, hvor R404a kølemidlet ikke kan holde temperaturen nede hvis processoren producerer over 200 W varme.