Produktet er venligst udlånt af: http://www.AOpen.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.TechData.dk
Link til producentens website: http://www.AOpen.com
Software:
Symantec Norton Antivirus 2005: I AOpens software bundle finder man først og fremmest Symantecs Norton Antivirus 2005 - hvad det kan bruges behøves jeg vist ikke kommer nærmere ind på - og så er der selvfølgelig også en masse AOpen utilities.
EzClock: Umiddelbart kan det program ikke bruges til så meget.
Der er selvfølgelig tale om en fejl i programmet eller andetsteds og i et virkende tilfælde vil det se nogenlunde ud som ovenfor. Ikke helt overraskende bruges EzClock til at overclocke computeren fra Windows og man kan således ændre diverse indstillinger såsom FSB hastighed og spændinger.
AOConfig: AOConfig er et lille program, der kan bruges til at indhente diverse oplysninger om systemet og dets konfiguration,
EzSkin: EzSkin er et af de sjovere af AOpens utilities, idet man kan bruge til at udskifte det sædvanlige opstartsbillede med noget lidt mere interessant. Det prøvede jeg selvfølgelig.
SÅ finder man satme ikke sejere opstartsbillede!
PowerMaster: PowerMaster er et lille utility til at overvåge diverse systeminfo såsom CPU hastighed, blæserhastigheder og spændinger. Forskellen på overvågningen i EzClock og PowerMaster er, at man med PowerMaster kan få vist tallene "Always on top" så man f.eks. kan se temperaturen på CPU'en, selv om man er i gang med at spille et spil.
WinDMI: Ligesom er AOConfig er WinDMI et program til at indhente systeminfo fra bl.a. BIOS.
WinBIOS: Man begynder efterhånden at bliver bange for, at jeg har n00bet det stakkels Intel baserede bundkort med de fejl jeg kan fremprovokorere.
Havde det ikke været tilfældet, ville jeg kunne have brugt WinBIOS til at flashe en ny BIOS på bundkortet fra Windows frem for at skulle i gang med en floppydisk.
SilentTek:
Man begynder at under sig over, hvor mange programmer AOpen mener man har brug for, for at kunne overvåge de forskellige temperaturer og blæserhastigheder. SilentTek er dog et af de bedre, da man kan indstille CPU blæseren meget præcist, så denne larmer mindst muligt.
BIOS
Da BIOS ikke ændrer sig synderligt fra producent til producent, vil jeg ikke gå denne slavisk igennem, men blot kigge på de menuer, hvor der sædvanligvis plejer at findes forskelle.
BIOS er af Award typen og AOpen bruger standard layout, som de fleste af os kender og er fortrolige med.
AOpen har valgt at bruge Advanced Chipset Features menuen til at gemme diverse RAM indstillinger og andre mindre brugte indstillinger under. Der er mulighed for at skifte de sædvanlige timings og divideren, der i dette tilfælde er angivet ved 400Mhz (1:1) og 333MHz (5:4).
I Frequency/Voltage Control finder man de sædvanlige OC muligheder. FSB'en kan sættes så højt som 400MHz og da det er en ES CPU kan multiplieren også ændres.
PowerMaster kommer igen ind i billedet, da det er AOpens automatiske frekvens/spændings-system. Det har 4 indstillinger, hvor normal svarer til disabled eller manuel indstilling. I performance mode vil CPU'en altid køre med høj hastighed, mens den ved automatic kun vil køre ved høj hastighed, når systemet er under load. Samtidig vil CPU- og blæserhastighederne blive sænket, når der er lavt load. I Silent mode vil systemet gå efter laveste støjniveau hele tiden.
Spændingerne kan selvfølgelig også indstilles og med 1.6V til CPU, 2.95V til RAM og 1.675V til chipsættet burde det være nok til et bundkort til den økonomibevidste bruger, mens ekstrem overclocker nok vil foretrække lidt højere grænser.
Den maksimale spænding for CPU'en går dog en tand videre til "DDR Voltage Setting". Jeg har ikke fundet ud af præcis hvilken spænding denne er, men den lyder umiddelbart
ret voldsom og jeg har af gode grunde valgt ikke at prøve den af.
Sidst, men ikke mindst, er det Silent BIOS/HW monitor, som bruges til at overvåge temperaturer, spændinger og blæserhastigheder fra BIOS. Er man en af dem der foretrækker det no-nonsense og ikke gider installere programmer til at kontrollere blæserne, kan også man indstille dem her.