Test: AlfaView 37

LCD TV d.  18. december. 2005, skrevet af epi^zepto 6 Kommentarer.  Vist: 71943 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.alfaview.dk
Produktet distribueres i DK af: www.alfaview.dk
Link til producentens website: www.alfaview.dk


Indledning

AlfaView er en dansk virksomhed, som kun arbejder med fladskærme. De leverer altid ny teknologi inden for LCD og plasma, og Alfa View fladskærme har aluminiumsfront, hvor mange andre vælger plastic.
De producerer deres egne fladskærme og sælger dem kun gennem egne butikker eller online gennem AlfaView S H O P http://www.Alfaview.dk samt gennem deres erhvervsafdeling, og kan levere kvalitet til en rimelig pris.

Ved at spare de fordyrende mellemled kan man derfor købe en AlfaView fladskærm 30-50% under prisen på en tilsvarende kvalitets fladskærm af andet fabrikat, samtidig med at der ikke er gået på kompromis med kvaliteten - det skal her lige nævnes at de i alle deres modeller benytter sig af klasse A+ paneler - et klasse A+ panel vil meget sjældent have døde pixels, samt at de under kundeservice på deres website har gode generelle råd som man bør kigge på som forbruger inden man køber et LCD TV produkt - ganske informativt.

AlfaView er en virksomhed i stor vækst - lige nu har Alfa View 8 butikker, som bliver til 10 i løbet af kort tid. De handler kun med deres eget navn og omsætter for over 80 millioner kroner.



I takt med den stigende efterspørgsel på fladskærmsfjernsyn har ledelsen på Hardware-TEST.com valgt at udvide "spalterne" og vi har primært et rigtigt lækkert 37" LCD TV fra AlfaView der designmæssigt ligger i den rigtig gode ende og det skal siges allerede nu at de billeder der er i denne artikel kan virke ret misvisende. Det er meget svært med et almindeligt digitalkamera at gengive LCD TV'ets sande billedkvalitet. Ligeledes kan jeg ikke tage et screenshot og fremvise dette. Derfor skal man tage billederne med et gram salt. TV'ets billedkvalitet er nemlig væsentlig bedre i virkeligheden.

TV'et fås i en række forskellige formater: 32", 37", 40", 42" og 46" - men selv om testen bygger på det anden mindste format får man rigtig meget for pengene. Tilmed passer et 37" TV rigtig godt ind i de fleste danske hjem. 32" er en yderst behagelig størrelse, men de sidste tommer giver skærmen en tilpas størrelse, hvis man sidder lidt på afstand.
Denne model - AlfaView 37" DeLuxe LCD-TV - findes til en pris af 16.995,- inkl. højttalere og bordstander. Ønskes vægbeslag som tilkøb kan det erhverves for ca. 1000,-
(kontroller dagsprisen på deres website)



Først lidt begreber om HDTV
(venligst i samarbejde med Rasmus - www.Flatpanels.dk)

HDTV:
HDTV står for High Definition Television og er et digitalt signal i langt højere opløsning da det muliggøres af den langt højere båndbredde.
Det er endnu usikkert, hvordan det kommer til at udforme sig i Danmark og ved nogle produkter reklameres med, at de er HDTV kompatible, men vær på vagt! Dette er endnu et vidt begreb idet nutidens HDTV-modtagere (tunere) bruger mpeg-2 dekodning , samtidig med, at der er flere forskellige HDTV opløsninger. Med stor sandsynlighed bliver det mpeg-4, som slår igennem når vi får HDTV at se på markedet og så kræves der mindst en ny dekoder boks.

HDTV vil enten blive sendt i:


1280x720P
1920x1080I eller
1920x1080P



P står for progressive og betyder, at der opdateres i hver enkel af de 720 linjer samtidigt.
Ved 1920x1080I står I'et for Interlaced og det betyder, at der kun opdateres i hver anden linje skiftevis ved 30 billeder i sekundet for hver opdateringsgruppe (2 og 2, hveranden linje).
Det er klart, at progressive giver det bedste resultat og det er naturligvis at foretrække, også selvom opløsningen er lidt lavere. Det kræver dog også en større båndbredde fra distributørens side.

Man er således ikke fuldstændig forberedt til at modtage HDTV bare fordi man køber et produkt, som lover dette, dels pga. dekodningen af mpeg signalet, men også fordi det ikke er sikkert, at det pågældende TV kan vise 1920x1080. Det kan f.eks. intet plasma TV pt. pga. for store fysiske pixels, hvilket er et ret stort problem, som ikke ser ikke ud til at ændre sig indenfor tidsrimelige grænser for plasmaskærme mellem 30 og 42 tommer (og større).
Mange forhandlere sælger også plasma og LCD-TV, som har en opløsning på 1280x768 og lover, at skærmene er HDTV klar. Den nævnte opløsning er ikke en rigtig HDTV opløsning! Der findes kun HDTV i 1280x720 og 1920x1080. Enhver anden skærmopløsning vil resultere i forringet kvalitet pga. nedskalering af billedet, hvilket absolut ikke en ligegyldig bagatel når man skal have nyt TV. Det er muligt at se HDTV på en skærm med opløsningen 1280x768, men det er ikke optimalt.

Det er allerede ved kraftigt flertal besluttet, at det analoge Tv-signal vil blive erstattet med et digitalt jordbaseret sendenet i oktober 2009. Der er godt nok nogle år endnu, men det betyder, at langt størstedelen - to tredjedele af den danske befolkning - bliver nødt til at investere i nyt tv-udstyr.
Som det ser ud lige nu vil det nemlig ramme folk, som bruger en husantenne og ikke f.eks. kabelnet og parabol, idet der stadig vil kunne tilbydes de samme signaler.
DVB-T står for Digital Video Broadcast Terrestrial og er den digitale sendeudgave af de digitale signaler, som f.eks. DR1 og TV2 kommer til at bruge. Det er også denne tuner som bliver integreret - og allerede er - i fladskærms Tv i fremtiden.
DVB-T bokse bliver også mulige at købe separat når vi får digitalt Tv at se i Danmark og det bliver bl.a. aktuelt for folk med stueantenne

Husantennegruppen skal derfor ud og investere i en D/A dekoder boks, som forventes at blive solgt for mellem 150 og 500 kroner, hvis de fortsat vil kunne se kanaler, som f.eks. DR1 og TV2. Alternativt skal Tv'et udskiftes til et digitalt, som f.eks. en fladskærm med en HDTV tuner.

For at et fjernsyn er HDTV klar, kræves det også, at skærmen har en HDMI eller en DVI indgang med understøttelse af kopibeskyttelsen HDCP. HDCP er en standard for beskyttelsen, som der kræves for at modtage signalet. Derfor er det heller ikke umiddelbart muligt at se HDTV via f.eks. DVI på en nuværende computerskærm blot fordi den understøtter en HDTV opløsning.

Som afslutning på min lange indledning vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med artiklen. Det har været særdeles spændende at få opgaven med dette LCD TV og jeg håber mange af jer måtte få lyst til at investere i LCD herlighederne.

Pakkens indhold
Pakken er rigtig stor - RIGTIG stor. Men med bagtanken om det TV der gemmer sig inden i gør det slet ikke spor. Nej smilet på læberne bliver bare bredere og bredere i takt med at de forskellige lag af pap og flamingo fjernes fra TV'et.
En stander til TV'et var dog vedlagt i en kasse for sig selv, men vægten sniger sig alligevel op på små 30kg.

Kassen indeholder:
TV'et
Fjernbetjening
Antennekabel
Manual (engelsk)
Bordstander
Strømkabel
Højttalere (medfulgte ikke ved denne test)

SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2005 00:10:59
Svar/Indlæg:
3011/103
Fed anmeldelse. Dog ville jeg ikke købe fladskærms tv endnu, hvis man tager denne artikel i mente: http://www.ekstrabladet.dk/Vis...

Eller... jo, det ville jeg, men kun hvis skærmen har digital tuner, hvilket langt de fleste fladskærms tv i dag ikke har.



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2005 18:31:55
Svar/Indlæg:
2353/24
#1

artiklen gør altså også problemmet størrere end det i virkligheden er, for det kan godt vær at de begynder at sende tv over det nye mastenet til april, men der ikke sagt at de SLUKKER for det gamle på det tidspunkt, for det sker først om et par år.

Vi får en overgangperiode hvor der vil blive sendt tv på begge sendenet.

#0
rigtig god test, dejligt at du har valgt at teste tv´et med nogle af de programmer som også bruges når du tester fladskærme til pc :) også at du ikke kun ser hvordan billedet er når man ser tv, men også hvis man vil bruge den til ps2 eller som pc skærm.



K1lroy
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2005 22:17:25
Svar/Indlæg:
767/119
Lige en enkelt kommentar;

I følge de oplysninger jeg har fået fra DS' indkøbsafdeling, kan et TV godt være HD-RDY uden at have HDMI indgang, den skal bare have en DVI, som understøtter den der kryptering, kan ikke lige huske hvad den hedder..

#2 - det er planen at digitalt tv, skal overtage i 2009, men nu må vi jo se, det skulle ikke være usandsynligt at det ville blive udskudt..

Kan også lige smide en kommentar om at Bilka/A-Z får TV med digital tunere fra April - bare lige for at komme med en tidsperspektivering..

Håber det kan bruges.. Arbejder i Elektronik i Bilka, så det er derfra jeg har fået det at vide.. Det bliver DVB-T tunere...

www.dvb.org - hvis du vil læse lidt mere om digital tuneres standard..



SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2005 06:42:23
Svar/Indlæg:
3011/103
#2
Det ved jeg udemærket godt, men det ændrer ikke det faktum at mange tror den hellige grav er bevaret og at de er fremtidssikret med et fladskærms tv. Nu er der selvfølgelig 3-4 år til 2009, men når man nu køber et fladskærms tv, så kunne det også være rart, hvis man kunne bruge det i mere end 3-4 år uden at skulle købe en anden ekstern boks.



K1lroy
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2005 09:06:31
Svar/Indlæg:
767/119
Så må jeg også lige komme med en kommentar til den artikkel i EB - for de har ikke været super gode til at spørge korrekt, nu står det godt nok ikke i webudgaven af artiklen, men har læst den trykte udgave og der spørger de, har dette TV digitial tuner, og hvis man ikke lige tænker over at spørgeren mener DVB, så kan man i god tro sige ja - da hele tunerkredsen i stort set alle tv (med undtagelse af små 5" ol.) digital.. Så de har også lagt op til misforståelse.. Men det er jo også det EB, kan finde ud af.. ;)



xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-03-2006 12:52:06
Svar/Indlæg:
2587/91
Tror jeg er den eneste der synes AlfaView er nogle store, klodsede kasser.. :00