ATi Vs nVIDIA
I en tid hvor alting drejer sig om grafikkort, skal der selvfølgelig være plads til det som interesserer langt de fleste med denne interesse, nemlig en direkte kamp mellem de to giganter: ATi og nVidia. Kampen mellem de to førende har ikke stået på i mange år, i hvert fald set ud fra en slutbrugers øjne. nVidia har været dominerende i meget lang tid, faktisk lige siden de valgte at opkøbe 3dfx som dengang producerede de kendte Voodoo kort.
nVidia satte sig tungt, meget tungt på tronen, og fik måske en tendens til at hvile lidt for meget på lauerbærene.
ATi udnyttede situationen, og efter en kæmpe succes med deres 9xxx kort var der nu skabt balance i toppen igen.
Det kunne slutbrugerne nyde godt af, for det betyder som altid at udviklingen pludselig går stærkt, og ikke mindst at priserne falder.
ATi fik faktisk vundet størstedelen af markedet på meget kort tid, og sjovt nok så havde de ikke lært af den selv samme lussing de overrakte til nvidia.
For skæbnen ville at nVidia pludselig kom foran igen. At nVidia virkelig har været på overarbejde kan ikke komme som nogen overraskelse, og taktikken som blev brugt imod dem, valgte de selv at benytte. De lancerede deres 7800 serie, og inden man kunne se sig om var markedet igen ændret.
Mange ægrer sig over at ATi allerede skulle se sig slået igen, men ser man på det i et lidt mere objektiv perspektiv, så er der bare endnu engang skabt balance. En balance som igen kommer dig, slutbrugeren til gode. nVidia har sat sig på toppen med deres 7800GTX og ATi har dårligt fået deres X1800XT, som skulle være modspilleren, på banen endnu. Den findes på papiret og i meget få eksemplarer, men langt fra verdensomspændende endnu.
nVidia lancerede samtidigt deres 7800GT kort, som er et fremragende kort, blot til lidt billigere penge. Her har ATi naturligvis også en makker, nemlig deres X1800XL. Desværre er dette kort heller ikke at finde i butikkerne. Så man kan roligt sige at nVidia har sat sig hårdt og stabilt i toppen!
Til trods for det, så er ATi tættere på at have deres X1800XT kort ude, og så sker det utænkelige. nVidia lancerer et endnu hurtigere kort. Et 7800GTX med 512MB RAM og nogle extreme hastigheder. Så selv hvis ATi får gang i produktionen vil det ikke være nok.
Om ATi har et Es i ærmet er ikke til at vide, men det er ganske utænkeligt med de leverings-problemer de har.
ATi har dog flere modspillere til nVidias kort, og begge producenter leverer stadig mange chips til markedet.
Ikke mindst ser man at der kommer foruroligende mange 6800 kort fra nVidia og rigtig mange x800 kort fra ATi på markedet. Det lyder som noget ganske forkert, men det skulle efter sigende skyldes at begge producenter har overproduceret af netop disse chips.
Det betyder blandt andet at ATi har skudt en ordentlig sending X800 kort af sted med navne som GT, GTO og GTO2, og nVidia har lige nu lanceret til 6800GS. Fordelen her for forbrugerne er at disse kort burde blive ualmindeligt billige hvis de skal kunne sælges.
Vi snakker her om højt ydende kort til en pris som maxer ud ved 2.000,-
Nok snak om de to hovedpersoner, lad os se hvad de har at byde på.