Produktet er venligst udlånt af: www.interdata.dk
Produktet distribueres i DK af: www.interdata.dk
Link til producentens website: www.GeCube.com
Layout
Det mest spændende ved dette grafikkort er klart køle-løsningen. Den er dejlig passiv. Det betyder ingen blæsere, ingen støj, og ingen bevægelige dele der kan gå i stykker, og evt. brænde en chip af.
På oversiden domineres kortet af det gigantiske køleprofil. Som det oftest er tilfældet med GeCube er finishen rigtig flot, og profilet har et flot orange look. Pga. profilet er det desværre ikke muligt at tjekke ret meget ekstra ud her.
På bagsiden ser vi så to små ram-profiler fra Hynix. Man lægger også hurtigt mærke til at der mangler nogle ramblokke, altså at der er nogle tomme pladser hvor kortet kunne have haft monteret nogle ekstra ram. X1300-modellen har 64bit ram. Og da hver ramblokke arbejder med 32bit per clockslag (32bit per hertz), er der altså kun brug for 2 af de fire pladser. For at gøre forvirringen en smule større er der faktisk fire blokke i alt. Men de to andre er placeret på forsiden, og er forbundet sammen med rammene på bagsiden, så de deler de printbaner der er til chippen. De fleste X1300, X1300pro og det X1600pro på billedet ved siden af X1300-kortet, bruger til gengæld alle banerne og har altså 128bit ramkredse.
Kortet har tre udgange. En d-sub-udgang (almindeligt VGA) en DVI-i-udgang og en S-video-udgang. Super-video-udgangen kan med det medfølgende kabel laves om til et composite. DVI-i-udgangen kan derudover laves om til et d-sub-stik med en adaptor, men den skal man købe ved siden af. At GeCube ikke har valgt to DVI-i-stik kan nok forsvares med at kortets pris skal holdes nede, modsat er det nok den gruppe der kigger efter støjsvagt grafikkort, der har to DVI-skærme stående. (aka. Matrox-style)
Kortets layout er derudover noget af det maximale man kan opnå, og jeg er positivt overrasket.