Støj
BFG har valgt at bruge en nVidia reference-køler, hvilket absolut ikke er skidt. Her har vi et grafikkort hvor en støjsvag zalman-køler vil være fuldstændig overflødig. Der høres en svag susen ved opstart, men straks derefter falder blæserens hastighed til noget, man næsten kan følge med øjnene. Samtidig med er det nok den største blæser jeg har set til grafikkort, hvilket er med til at holde støjniveauet nede.
Men kan sagtens fornemme at blæseren stiger i hastighed når man spiller, men støjniveauet stiger ikke særligt meget. Jeg må sige jeg er virkelig imponeret over at man kan gøre et high-end-kort så støjsvagt, og det må samtidig med være den mest støjsvage reference-køler jeg har testet
Strøm
Efter opfordring fra vores bruger, vil jeg for fremtiden ikke længere måle i Kwh, men i gns. Watt for enkelthedens skyld. Jeg tager stadig udgangspunkt i Kwh når jeg måler, hvilket gør at gns.watt kan være bemærkelsesværdigt ens på to forskeliige grafikkort. To forskellige grafikkort kan f.eks. sagtens have brugt 0.032Kwh, hvilket vil give det samme gennemsnitlige wattforbrug for begge kort.
Selvom det er det højeste jeg har målt på netop det her system, ved jeg af erfaring at dette faktisk ikke er voldsomt højt. Hvis man bl.a. ser på vores test af X1900XTX og crossfire, ser man nogle helt andre tal, der ikke en gang kan forsvares af et anden processor. Samtidig er det tydeligt at se, at forbruget ligger på samme niveau eller lavere end et lidt ældre Geforce7800GTX 256MB. Som absolut ikke er den største sluger på markedet. Et lavt watt-forbrug er ikke blot med til at holde eludgifterne nede, men også med til at holde temperaturen og støjen på et fornuftigt niveau.
OC
Nu er det sådan at denne model er clocket højere end standarden, samtidig med er det en topmodel så dette kort er nok presset til det yderste, hvilket ofte giver et noget lavere overclock.
Og sandt nok. Kortet overclockede ganske vist ikke elendigt, men er på ingen måde i den bedre ende. Jeg havde store problemer med at benche på kortet, og jeg blev nød til at drosle en del ned, især på rammene. Men spørgsmålet er om man behøver at clocke på et overclocket kort med garanti. Ydelsen er jo ganske fremragende selv uden overclockiing.