Layout
Til 7600GT-kortet har BFG valgt at bruge nvidia's standard-køler. Selve køleren minder en del om den gamle køler til f.eks. 6600GT, en hidsig lille satan med et helstøbt profil og aksialblæser.
Køleren her til 7600GT er i udskåret kobber med nogle meget fine kølefinner. Selve blæseren er nu af Radialtypen. Forskellen er at En radialblæser slynger luften i stedet for at puste som en aksial. Uden at gå for meget i detaljer, er radialblæseren derfor bedre egnet til en flad køler som den der bliver brugt til 7600GT. Vi prøvede køleren på 7900GT og det var en blandet fornøjelse og vi forventer selvfølgeligt det samme resultat her.
Kortet er meget simpelt opbygget. Der er ikke ofret særligt mange komponenter og der er kun fire ramblokke med 256MB i alt. Kortet har intet strømstik hvilke sladre om et lavt strømforbrug. Sjovt nok var der et strømstik i kassen, hvilket man ikke kan bruge til noget. Ligesom på de andre BFG-kort er der ingen VIVO-chip
Bagsiden er til gengæld ret tom. Det der nok springer mig i øjnene her er, at der er et væld af huller. Hele 3 forskellige typer for montering af køler er mulig, og nogle af hullerne ligger endda oven i hinanden.
Der mangler en mosfet og der er aftegninger til et køleprofil plus huller... 7600GTX maybe Kortet har to stk DVI-i-udgange og en s-video-udgang. Der fulgte to DVI-i-dongles med til d-sub. Super-video-udgangen kan med den medfølgende dongle laves om til S-video, component og composite.. Der mangler desværre nogle kabler hertil. Det havde da været lidt rart med nogle kvalitetskabler. Det er ganske positivt at se at man selv på mainstream-kort begynder at anvende to DVI-stik, måske er det næsten for sent, da en ny type af stik er på vej ind på markedet, kendt som HDMI.
Kigger man lige bag ved S-video-stikket er der en række huller jeg ikke har set før, og jeg kunne personligt forestille mig at de netop er til HDMI. HDMI kræver bare en ekstra chip ligesom VIVO der dog er ret dyr, derfor får vi den nok ikke at se før at den er nødvendig.