Test: AMD AM2 Athlon 64 X2 5000+

Teknologi og arkitektur:

Nedenstående er venligst sammenfattet af Klavs S.

Med AMD's skift til AM2 socklen kommer det længe ventede skift til DDR2 hukommelse, hvilket uden tvivl er den helt store feature på den nye CPU. DDR2 har været en udskældt standard og selvom Intel allerede i 2004 skiftede til DDR2 hukommelse har det været et skift, som har taget noget længere end branchen forventede og skiftet er naturligvis slet ikke overstået endnu.

Den vigtigste grund til at skiftet har været så langsomt er uden tvivl AMD's konstante indhentning af markedsandele fra Intel. Tidligere i år viste det sig at årets første 7 ugers salg gav AMD over 80% af markedet for salg af desktop processorer i USA, hvilket om noget viser AMD's omvæltning for netop USA har været et svært marked for det texanske firma. Men Intel har simplethen ikke haft matchende produkter indenfor ydelse og det har i høj grad gjort AMD - og dermed DDR hukommelsen - til sejlivede størrelser.

Men nu sker skiftet altså til DDR2 og man kan spørge sig selv hvorfor? Alle ved at AMD's processorer i langt højere grad udnytter lavere timings end høj båndbredde og netop det meget løse timings hos DDR2 RAM ser ud til at blive en bremse for AM2 processorerne.

Problemet har i høj grad været den begrænsning, som DDR400 har været. AMD har ved flere lejligheder overvejet at skifte til hurtigere standarder som DDR433, DDR466 eller DDR500 for deres high-end Athlon 64 processor, men hver gang har overvejelsen faldet fordi man mente at der manglede nok RAM i markedet, som kunne køre disse hastigheder ved stramme timings. Man kunne specificere disse hastigheder, men skete det på bekostning af de skrappe timings var der ingen ydelsesgevinst og så var man lige vidt.

Måske er der også derfor at AMD har gået stille til værks med anbefaling af DDR2-hastigheder. Således understøtter man både DDR2-400, DDR2-533, DDR2-667 og DDR2-800 fra start. DDR2-667 ser umiddelbart ud til at være det bedste kompromis imellem hastighed og timings, men der er ingen tvivl om at dette vil sende en bølge af "Low Latency" DDR2 RAM på markedet.

Alle socket AM2 CPU'er benytter indtil videre en 90nm fabrikationsproces med Silicon-On-Insulator (SOI teknologi), hvilket alle Athlon 64 processorer indtil videre har haft. Dertil kommer Dual Stress Liner (DSL) teknologi, som yderligere nedsætter varmeudviklingen. Teknologien blev også brugt i Venice og San Diego kernerne, men er ellers ny for AMD. Intel har dog benyttet teknologien siden man introducerede Prescott processoren i starten af 2004.

Den nye socket har også fået AMD til at fokusere en del på strømforbrug, der ser ud til at være årets helt store kamp imellem AMD og Intel. For AMD's vedkommende betyder det at man introducerer en processor-serie med tilnavnet EE for Energy Efficient. Processorerne er naturligvis de udvalgte fra hver enkelt wafer, som kan køre med ekstra lav processorspænding og en Athlon 64 EE processor kører således med helt ned til 1.025V processorspænding.

EE-modeller kommer i to udgaver med TDP'er på henholdsvis 35W og 65W, hvor en standard Athlon 64 X2 ligger på 89W. Samme TDP finder man på FX-linjen, som indtil videre kun tæller en FX-62 på 2.8Ghz.

Single-core Athlon 64 processoren har en standard TDP på 62W, men også her kommer en EE model med TDP på 35W. Endelig er der Sempron 64, der ligger på samme TDP værdier som Athlon 64 og også her tilbyder modeller med EE ratingen.

For lige at runde de fysiske tal for processorerne så har både Sempron 64 og Athlon 64 nu 81,1 millioner transistorer, hvilket er cirka 3 millioner færre transistorer end på Venice-udgaven af Athlon 64 selvom der er samme cache-mængde.

Detaljen er dog at Sempron processoren kun har enten en fjerdel eller halvdelen af Athlon 64 processorens cache (afhængig af model), men samme transistorantal, hvilket understreger at Sempron processorer i bund og grund er Athlon 64 processorer med noget af cache'en disabled. Derfor er overfladen på disse processorer også ens i størrelse med et areal på 103mm², hvilket er 19mm² større end arealet på Venice kernen.

Rykker vi op til dual-core seriens X2 processorer er der enten 512KB eller 1MB cache pr. core, men her er der fysiske forskelle at spore. Udgaven med 512KB cache pr. core har 153,8 millioner transistorer og 183mm² areal. Imens har udgaven med 1MB cache pr. core 227,4 millioner transistorer og 230mm² areal. Samme tal gælder desuden for FX-62 processoren.

Socket AM2 består af 940 pins, men er ikke kompatibel med tidligere 940-pins Opteron eller FX-processorer. Til gengæld så betyder skiftet at både socket 754 og socket 939 udgår, hvilket gør det noget nemmere for den almene bruger at gennemskue, hvilken processor, som passer til hvilke bundkort, da AM2 på den måde er universel.

Selve socket AM2 er ændret meget lidt i forhold til 939, men kræver en ny køler med mindre man da selv vil forsøge at tilpasse en socket 939 køler. Ændringen indeholder et nyt design på rammen til processorens køler, hvor der nu er fire forankringspunkter i stedet for to. AMD har indført dette for at placere køleren mere stabilt, hvilket man godt forstår efterhånden som større, tungere, men også mere effektive luftkølere kommer på markedet.

Link til yderligere læsning om Athlon 64 teknologi og arkitektur: http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=4937