Ved køb af fladskærm
Når man skal ud og købe et flad-TV i TV-junglen, får man ofte tusindvis af spørgsmål, og man går ofte mere forvirret hjem fra butikken end da man kom. Ja måske har man oven i købet fået det forkerte fjernsyn med hjem. Jeg vil ta’ en ordentlig rundtur omkring de forskellige fjernsynstyper og se på hvad det er for nogle størrelser. I denne artikel kigger vi på Plasma og jeg vil senere hen prøve at få taget mig sammen til at lave en lignende om LCD.
Det første spørgsmål man ofte får er: plasma eller LCD. Jeg har hermed lavet en TV-jungle-vejledning der forklarer de forskellige tv’er der reelt findes.
Den del af mit TV-jungle-diagram som flest undrer sig over er den del der beskriver plasma. Jeg har valgt at lægge plasma-skærmen i samme familie som det gode gamle billedrørs-TV (også kaldet CRT), da de to tekniker faktisk har mere tilfælles end plasma har med andre typer skærme.
Plasma er en såkaldt fosforbaseret skærm, præcis som billedrørsskærmen man har brugt i over 50år. Det giver en række ulemper men så absolut også nogle fordele.
Ulemperne er dog ofte blevet fordrejet og er til tider direkte løgne der skal afskrække folk fra at købe et ellers rigtig godt solidt fjernsyn der efterhånden er renset for børnesygdomme.
Jeg tager en ordentlig gennemgang der skal aflive en del af de myter der er omkring plasma, og prøve at forklare hvorfor dette fjernsyn er det ultimative til almindelig film og TV-brug.
En kort gennemgang af plasmaskærmen som skærm
Plasma virker ved hjælp af fosfor. Fosfor har den gode egenskab at bliver det påvirket af elektroner, lyser det op som små pærer. Det gode ved pærer er at de kan slukkes og tændes og justeres i lysstyrken, og det har man altså overført til skærmen. Dette er en teknik man bl.a. også har brugt i billedrørsskærm som nævnt ovenfor, hvor man ved hjælp af en såkaldt elektron-kanon har skudt på et glas belagt med fosfor. Derfor var skærmene dybe og tunge. Plasma er lidt anderledes. Her har man lavet nogle små rum, der på indersiden er belagt med fosfor. Rummene er så fyldt med en gas, der ved elektronisk påvirkning bliver til plasma der så udsender elektroner, som så påvirker fosforen, der afgiver lys og farve…. Hver pixel består af 3 celler. En grøn, rød og blå der kan lave alle farver foruden sort. En plasmaskærm har altså 3 gange så mange plasmaceller som pixels. Det giver alt i alt rigtig mange små pærer.
Vil man vide mere kan jeg henvise til google, wikipedia og howstuffworks.
.