Installation:
Installationen af kortet går ganske smertefrit - find et ledigt PCI slot og sæt kortet i og start maskinen op. Windows påpeger derefter, at der er fundet ny hardware og spørger om drivere til dette. På BFGs driver CD finder man en ældre udgave af AGEIATs SystemSoftware, som man også kan downloade via AGEIATs hjemmeside. Jeg har valgt at gøre sidstnævnte, for at få den nyeste udgave.
Første billede i installationen ser sådan ud og derefter er det bare at trykke næste, næste, næste og færdig for at fuldende installationen. Den eneste forskel herefter er en ret kortfattet menu i Startmenuen og et lille AGEIAT ikon i Tray.
Trykker man på Tray ikonet eller vælger PhysX Processor Settings fra Startmenuen fremtoner et lille vindue, hvor man kan finde dokumentation, opdatere drivere og se nuværende installerede driver versioner.
Settings fanen giver adgang til en overraskende mangel på settings - faktisk kan man kun få lov til at lave en software reset på kortet og slå Tray ikonet til eller fra. Derudover kan man køre en diagnostics test på kortet, som i dette tilfælde kører uden uden fejl.
Under Demo fanen kan man starte en lille fysik demo, hvor man kan vælte klodser ved at skyde en bold efter disse ved tryk på Space tasten. En lille video heraf kan findes på følgende link:
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/Settings%20Demo.wmv (2 MB)
Techdemos
Jeg unskylder for brugen af forskellige codecs til videoerne (DivX, XviD & WMW), men FRAPS kan ikke blære sig med sin evne til at komprimere optagne vidoer og undertegnede har heller ikke haft det store held med det. Derfor har jeg brugt de codecs, som har kunnet levere det bedste forhold mellem kvalitet og komprimering til den pågældende demo.
Jeg har valgt at optage et par techdemos fra et af AGEIATs udviklingsværktøjer, Rocket, og et sæt løst tilgængelige demoer. Rocket kan også afvikles på computere uden PhysX kort installeret og kan hentes via AGEIATs hjemmeside, sammen med de løse demoer (et par enkle af disse kræver, at et PhysX kort er installeret). Rocket blev i sin tid ikke lavet til hardware acceleration af PhysX og indtil videre har AGEIAT ikke opdateret dette, så demoerne er begrænset af andre flaskehalse i systemet. Samme er gældende for de løse demoer. Der findes også en udgave af Rocket fra Novodex, som AGEIAT overtog Rocket fra, hvor der er nogle andre muligheder og demoer tilgængelige. Jeg har brugt AGEIATs udgave, da der er konfigurerbare demoer i denne.
Raycast demo: Demonstration af hvordan forskellige fysiske objekter kan blokere for f.eks. lysstråler.
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/Raycast.avi (4,2 MB)
FluidCreate demo: Demonstration af hvordan realistisk vand kan simuleres. Kræver et installeret PhysX kort.
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/Fluid.avi (2,4 MB)
Car demo: En lille sjov demo hvor man kan køre rundt i biler af forskellig typer og dertil hørende fysik. Dog en smule urealistisk - det er i hvert fald ikke til hverdag man ser en lastbil med anhænger køre på baghjul :e.
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/Car.avi (7,8 MB)
Transforms demo: En lille tutorial demo, der viser lidt forskellige funktionalitetr i PhysX API'en, f.eks. tyngdekraft og "center of gravity".
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/Transforms.avi (3 MB)
AI sensor demo: Demonstation af kollision mellem statiske og dynamiske elementer.
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/AISensor.avi (7,2 MB)
Rocket: Rocket har en masse forskellige features og demoer indbygget, som man kan kigge nærmere på. Faktisk et rigtigt sjovt program, som man godt kan sidde og lege med i længere tid. Jeg har valgt at optage en video af et par små spektakulære ting i programmet.
http://www.hwt.dk/images/litt2/download/Physx/Rocket.avi (18,5 MB)
Som tidligere skrevet, valgte jeg AGEIATs udgave af Rocket pga. muligheden for selv at konfigurere nogle af de indbyggede demoer. Med det i tankerne kan man jo overveje, hvad muligheder PhysX giver i f.eks. bil- og flysimulatorer:
Umiddelbart fristes jeg til at sige, at PhysX kommer til at have en meget stor betydning i denne type spil, når man kigger på det udvalg af indstillinger.
Nok techdemos - lad os se om det kan bruges til noget i nogle spil!