Test: Asus MA3850M

Innovation/Teknologi

På denne side plejer der gerne at være en mere eller mindre standard tekst, som i og for sig kan genbruges i alle artikler om grafikkort med samme chip. Det kommer vi såmænd også til længere nede på siden, men inden vi kommer så langt, så skal vi se på de nye features som er helt unikke for Asus MA3850M.
 

Modulært grafikkort

Modulært betyder i bund og grund, at kortet er bygget op af forskellige dele der også kan skilles ad igen. I det her tilfælde er der tale om to stykker PCB (printplade). Det ene huser kortets grafikprocessor (GPU) og RAM, mens det andet indeholder farveprocessoren. Det burde altså teoretisk set være muligt at lave kortet om til f.eks et HD4850 eller lign. i fremtiden - mere om det senere i artiklen.

Farveprocessor/Splendid

Asus Splendid er navnet på farveprocessoren der er bygget på kortet. Splendid findes også i en ren software udgave, der kan anvendes på langt de fleste Asus-grafikkort af nyere dato - faktisk hele 184 forskellige fra både Nvidia og ATI + 2 TV-tunere. Software-udgaven har selvfølgelig det minus i forhold til vores model med hardware-udgaven, at det trækker på systemresurserne, hvilket man altså er fri for med dette kort.

Hvad man helt præcist kan med Splendid kommer vi også til bunds i senere i artiklen, men i skal da ikke snydes for en lille smagsprøve på hvad man kan få ud af den (hapset fra Asus hjemmeside).

Uden Splendid	Med Splendid

RV670

Nedenstående tekst er generelt for RV670 chippen der er at finde på vores testmodel - dog i "mobile"-udgave, der er udviklet til bærbare computere, og derfor har et lavere stømforbrug.

RV670 er navnet. Navnet på den chip, der skal ryste det dårlige ry af AMD/ATi, firmaet fik med R600's strømforbrug og HD2900's dertilhørende støjniveau. Men hvad er det i det hele taget, der er specielt ved RV670? Kigger man på chippens opbygning, ligner chippen nemlig R600 på en prik. Og som sagt, virker R600 ikke umiddelbart, som det bedste udgangspunkt for en god GPU.

       
RV670 design                           R600 design

Men AMD/ATi har, som deres slogan "smarter choice" antyder, været smarte denne gang. For selvom RV670 næppe kan betegnes som værende revolutionerende, er den ikke mindre end en omvæltning ift. R600 rent praktisk. Først og fremmest er firmaet gået fra en produktionsteknologi med 80 nanometers transistortæthed, til bare 55nm(!), hvilket betyder en reduktion i kernens areal på intet mindre end 53%; også godt hjulpet af en optimering, som har gjort det muligt at skære 34 milioner transistorer fra.

Denne forbedrede produktionsteknologi har flere fordele. Chippen bliver bl.a. langt billigere at producere, da hver enkel chip jo så fylder 53% mindre på en wafer. Samtidigt giver halveringen af størrelsen på chippen, en stor reducering på op imod 50% i strømforbrug; og dét når vi taler HD3870XT - PRO-modellen som vi ser på i dag, bruger angiveligt omkring 20-30Watt mindre endnu.
Både mht. elregningen og miljøet er det jo en kæmpe fordel, men også varmeudviklingen bliver halveret, så det givne grafikkort bliver nemmere at køle ned, og dermed mindre larmende.

Som graferne ovenfor dokumenterer*, har det grøn-røde hold gjort yderligere for at spare på strømmen. Udover et rigtigt flot strømforbrug i 3D, især ydelsen taget i betragning, ser vi et helt ekseptionelt lavt forbrug i 2D. Sidstnævnte skyldes ikke kun den nye produktionsteknologi, men især at PowerPlay, som er en funktion der underclocker og undervolter GPU'en, er blevet integreret i RV670 - lidt som vi kender det fra Cool'nQuiet på AMD processorer. PowerPlay er dog en ren ATi-opfindelse, der før i tiden har været forbeholdt mobile grafikkort. Ikke desto mindre, hilser vi denne nye feature, der skærer ned på varme og larm, velkommen.

Her til sidst, inden vi kommer til de yderligere egenskaber, skal vi også lige introducere DirectX 10.1, som RV670 er den første chip til at understøtte. Iblandt ændringerne ift. DirectX 10.0 kan nævnes 32bit floating point præcision, fremfor 16bit. Derudover er der blevet ændret lidt på texturkomprimeringerne, og så har PixelShader 4,1 tilsluttet sig. Når alt kommer til alt, er der altså ikke den store forskel - så det sidste decimal kan altså sagtens undværes. Men det er nu meget rart at have det nyeste af det nye alligevel.

(pst.. også Crossfire er blevet opdateret. Læs mere for neden..)

*Ydelse/Watt-grafen skal udelukkende tages for vejledende, og er ikke nødvendigvis
et billede af, hvordan ydelse/watt-billedet afspejles i alle spil og benchmarks.

 

Yderligere egenskaber

Nedenstående med undtagelse af UVD-afsnittet er venligst udlånt af red_martians

AVIVO HD

Er ATi’s ord for video-dekodning. Radeon HD2xxx-serien har selvfølgelig AVIVO-egenskaber, der nu er blev udvidet med en HD-betegnelse. AVIVO beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med HD 2xxx-serien er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. AVIVO HD, mest interessante egenskab er muligheden for tilslutning af HDMI. Generelt har det ikke være nogen umulighed tidligere, men HD 2xxx-serien tillader at streame lyd igennem grafikkortet og bundkortet uden brug af ekstra kabler. Selvom kortet ikke har noget HDMI-stik kan man via en speciel DVI til HDMI-adaptor fra ATi få overført lyden sammen med.
 

Unified Video Decoder (en opdateret del til AVIVO HD)

En spritny teknologi fra AMD/ATi, der er blevet implementeret på HD 2400 og HD 2600, og nu også HD3000-serien. Teknologien svarer på mange måder til den nyeste version af nVIDIAs Purevideo, der ligeledes er blevet integreret i deres mainstreamprodukter. ÚVD er baseret på ATi's Xilleon video processor , som var en 32 bit "system-on-a-chip" MIPS processor. Nu er den så blevet integereret i GPU'erne, til formål at aflaste CPUen og få videomateriale til at tage sig bedre ud.
UVD'en kan håndtere Blu-ray- og HD-DVD-videomateriale med bitrates op til 40Mbit/s, og kan teoretisk set dekode alt materiale indenfor H.264 og VC-1 video codec standarderne fuldstændigt uden CPU-kraft; hvilket konkurrentens PureVideo ikke er i stand til.
 

Crossfire

De nye Radeon grafikkort har den nyeste form for CrossFire som vi tidligere har set på Radeon X1950pro og X1650XT. Det tillader en full-duplex overførsel som gør at grafikkortene nu kan snakke sammen. Teknologien minder på mange måder om nVidia's SLi, hvor man forbinder grafikkortenene med hinanden inde i maskinen. Tidligere foregik det i gennem et DVI-kabel hvor et specielt master-card tog sig af at kode og sammenflette billedet fra det almindelige grafikkort med sit eget.

2 stk RV680/HD3870X2 i CrossFire. 4 GPU'er i alt!

Men med HD3000-serien er der også kommet understøttelse for QUAD-GPU CrossFire, som dog umiddelbart kan virke lidt ubrugeligt, da bundkort med 4 PCI-Express x16 slots, i store træk ikke er til at opdrive. Alligevel er der en mening med galskaben - for ATi's næste flagskib, RV680/HD3870X2, vil være et kæmpe kort med 2 GPU'er på ét PCB. Og med Quad-GPU CrossFire, bliver det altså muligt, at sætte sådan 2 sammen.
 

FSAA

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.
HD 2900 har standard op til 8xFSAA men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk, da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er reelt at snyde lidt, men må indrømme at det fungere ganske godt, og at ydelsen faktisk er god.
 

Texture-Filtrering

Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotrofisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. Ligesom nVidia har ATi valgt at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.
Men går faktisk tilbage til den oprindelige metode, der var ganske tung, men utrolig flot. Så den er ikke ny, men flot gammel og langsom. Det nye er at grafikkortene nu kan håndtere at arbejde med så tunge beregninger uden at ydelsen falder voldsomt. I kontrolppanelen her den nye(gamle)-egenskab kvalitet, hvor den tidligere brugte metode hedder ydelse.
 

Havok physic

Ligesom nvidia kan ATi’s unified shader håndtere fysik-beregninger uden ekstra grafikkort. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysik’en vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men ligesom hos nvidia lyder det som et spændende tiltag. Ligesom hos nvidia vil de blive den unified shader der skal håndtere dette arbejde. Indtil videre er det hos ATi oftest set som et ekstra grafikkort der alene tager sig af fysik-beregningerne. Fysik giver mere livagtige og naturlige bevægelser, samt at det kan håndtere langt flere bevægelelser end tidligere. Begge dele er meget lange og vanskelige beregninger der kan få selv den ondeste Quad-core til at blive stresset, men altså ikke et grafikkort.

Vi kigger på hvad Asus har lagt i kassen til os på næste side.