Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Hasee.dk

Layout / Design

 

Vi skal skal nu se på designet og layoutet af det lille brede kort, der er langt fra at ligne et standard referencekort, eller i det hele taget noget andet vi før har set.

Kortet er 27% mindre i længden ift. et normalt HD3850 referencekort. Til gengæld, så tager MA3850M noget mere plads i breden. Kortet er nærmest delt op som en lagkage, hvor vi øverst kan se blæseren sammen med metalrammen. Herunder sidder "toppen" af køleprofilen, der er forbundet via. 2 heatpipes til GPU og RAM.

Det største stykke PCB, hvor også bagpladen er monteret, kunne man hurtigt konkludere som værende printet der huser kortets GPU og RAM - det er det bare ikke. Her finder vi i stedet alle de strømregulerende dele, farveprocessoreren og selvf. også udgangene til DVI og s-video + HDMI og HDTV (via. medfølgende adapter).

    

Vender vi kortet helt om, så finder vi et PCB "på tværs". Dette stykke PCB sidder i en standard MXM video port, der også er at finde i bærbare computere af nyere dato. Det lille stykke PCB der sidder i porten er et Mobillity HD3850, hvor både GPU og RAM har hjemme. Det vil altså sige, at man burde være i stand til at købe et andet Mobillity-kort, og simpelthen skifte det ud når tiden er til det. Problemet er så bare, om en gennemsnitlig forbruger selv kan skifte det ud, og om man må gøre det uden at bryde garantien. Mere om det om lidt.

Når vi vender kortet på siden, så er det heller ikke svært at se at der er noget om snakken, når vi siger at MA3850M er en lille bred fyr.

    

Der er to DVI-udgange og en enkelt S-video at finde under luftudtaget på bagpanelet. Det er værd at nævne, at man kun kan få dirigeret videosignalet, der har været igennem farveprocessoreren, ud af den ene DVI-port, der med adapter også kan forvandles til en HDMI-port. Det er altså ikke muligt at benytte det forbedrede signal, der har været en tur igennem farveprocessoren, på det noget ældre s-video og HDTV (R/B/G) -udgange, og det er heller ej muligt på to skærme på een gang (med mindre man investerer i en HDMI, eller DVI-splitter). I den modsatte ende af kortet, finder vi en enkelt 6-pins strømtilslutning.

Vender vi kortet 90 grader, så finder vi på "ydersiden" en intern USB-tilslutning (på billedet under den buede heatpipe til venstre). For at kortet fungerer som lovet, så skal man nemlig tilslutte et internt USB-kabel, mellem grafikkortet og en intern USB-forbindelse (det er samme forbindelse man bruger, når man f.eks skal tilslutte USB-portene i et kabinet til bundkortet).

Og nu til noget lidt specielt. Normalt når vi tester grafikkort her på redaktionen, så er der en regel der siger, at vi ikke må skille kortene ad, pille køleren af osv. Denne regel gælder naturligvis også for undertegnede og for denne test, men jeg kunne simpelthen ikke dy mig med dette modulære grafikkort, der nærmest skriger på at blive skildt ad i atomer. Skulle uheldet nu være ude, og jeg på mystisk vis kom til at ødelægge kortet undervejs, ja så er det på egen regning, og med et helt nyt grafikkort der endnu ikke er prissat, var det derfor med den allerhøjeste forsigtighed, og en smule sved på panden at følgende operation fandt sted.

         

Vi starter med at kigge nærmere på den øverste profil af kortet. Den er udført i mat-sort lakeret, børstet metal af en slags - det kunne være aluminium, men jeg er ikke ekspert på området, så jeg må være jer svar skyldig. Underneden gemmer sig en blæser i en størrelse jeg ikke er stødt på før. Den er mindre end en 80mm og større end en 60mm, altså i omegnen af 70mm, men uden helt at være det. Som det fremgår af det midterste billede, så er den ej heller af almindelig højde. Støjniveauet ligger i middelklassen, men læner sig dog nedad mod de mere lydsvage løsninger vi har set, og hørt. Lyden er dog på ingen måde irriterende, larmende eller susende, og derfor forsvinder den meget nemt ud af lydbilledet, har man bare en enkelt eller to blæsere i systemet i forvejen der er til at høre.

         

På selve køleprofilen, er der to heatpipes der går fra kobberprofilen, der har kontakt med både GPU og RAM på kortet, ud igennem de 27 finner (angiveligt af aluminium). Som det kan ses på det sidste billede, så er der thermiske pads mellem RAM'ene og kobberprofilen, samt helt almindeligt kølepasta til kontaken med GPU-chippen.

    

Her har vi så selve "hovedkortet", hvor de strømregulerende komponenter er placeret, sammen med de forskellige chips der tilsammen danner farveprocessoreren. På det første billede er der, lige over det lille Asus-logo ca. midt på kortet, en lille rund, sort knap i en hvid ramme. Hvad den skal bruges til, vides ikke, men et kvalificeret gæt ville være en form for reset knap a lá clear CMOS, som vi før at stiftet bekendtskab med på high-end bundkort. På billedet til højre kan vi se undersiden af kortet, uden MXM-modulet (GPU+RAM) monteret. Den sølvfarvede plade midt i det hele, har et aftryk som passer med kølerens kobberprofil, således at den sidder helt præcist fastmonteret.

    

Det sidste vi mangler er selve MXM-modulet, der som omtalt huser kortets GPU og RAM. Der er 4 RAM-kredse på hver 128 MB GDDR3. På bagsiden af PCB'et, har disse RAM også fået lidt ekstra hjælp til at komme af med varmen, via. 2 sorte, aflange køleprofiler.


Nu kan jeg så afsløre, at jeg også har haft et sekundært mål med at splitte kortet ad i atomer. Jeg ville simpelthen prøve at skille det ad, og samle det igen, for at se hvor realistisk det er, at almindelige forbrugere kan (/må uden at bryde garantien) skifte MXM-modulet selv. Min konklusion er, at jeg finder det højest usandsynligt, at dette er eller bliver tilfældet. Grunden hertil skal findes i, at samtlige dele som jeg her ovenfor har pillet af kortet, skal af, for at komme til MXM-modulet - og det var langt fra en nem opgave. Der er så lidt plads, at man meget nemt vil kunne komme til, at skrabe de forholdsvist skarpe kanter på køleren ned i selve "hovedkortet", og gad vide hvilke konsekvenser det måtte have, at komme til at trykke på den lille mystiske knap. Det er virkelig præcisionsarbejde, som jeg finder det meget usansynligt, at Asus vil lade være op til den almindelige forbruger selv at udføre. Herfra kan vi så kun spekulere i, om det overhovedet er meningen at disse kort skal kunne opgraderes, eller om hele salgs-fidusen ligger i farveprocessoreren. En anden mulighed kunne også være, at kortet kunne opgraderes hos en Asus-partner, hvor professionelle fagfolk foretog udskiftningen - men det er selvfølgelig ren og skær gætværk fra vores side.

UPDATE: Efter ovenstående er skrevet, har vi i mellemtiden fået fat i Hwt's kontakt ved Asus. Vi har fået at vide, at der måske kommer flere MXM-kort i fremtiden, men det er i hvert fald ikke diskuteret på marketings-niveau endnu. Man vil bryde garantien på kortet såfremt man skifter MXM-modulet, og det er i det hele taget slet ikke meningen at det skal skiftes, selv om det er fysisk muligt.

- der er altså gået en stor del af "moduliteten" af kortet, da der åbenbart ikke er planer om at udgive opgraderinger. Alligevel afviser Asus ikke at der kommer flere MXM-moduler (hvilket ikke ville være underligt, da det jo sådan set bare er et grafikkort til bærbare), og det åbner jo så alligevel en dør på klem - omend kun en anelse.



Vi ser på farveprocessor og Splendid på næste side.

anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 09:55:34
Svar/Indlæg:
5891/423
Jeg synes det er en god test, men de der billeder med splendid? skulle du have lavet prt sc :), hvis man kan det slf? 🙂


Frankness
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 10:39:18
Svar/Indlæg:
214/13
god læsning. fik et støre indblik i det. bare trist hvis det er et enkel fortagende asus har lavet


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-06-2008 13:14:10
Svar/Indlæg:
15982/637
Jeg må ærligt men desværre sige, at jeg er skuffet over denne test. Den starter virkelig godt med masser af detaljer, men den falder totalt i gennem der hvor det vigtige er - nemlig testen. Vi får aldrig Splendid at se i funktion som vel er hovedsalgsargumentet for dette kort, og ikke så meget spilydelse. Jeg havde set frem til at se forskelle og vurderinger i billedkvalitet med Splendid og ikke bare nogle standard fotos som følger med selv salgskatalogerne fra Asus' egen skærme med Splendid:no:. Jeg ville have set hvad forskel sådan en farveprocessor kunne udgøre f.eks i spil, film, billeder etc.


Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 13:38:17
Svar/Indlæg:
3162/326
#1

Man kan ikke lave print screen - da vil man få et alm. billede uden ændringer.


#3

Tror du skal kigge på den side der hedder Splendid? Der er beskrevet det meste om farveprocessoreren, og der er sammenlignings-billeder.

- Som udgangspunkt, så gør Splendid jo ikke andet end hvad man fortæller den. Det svarer sådan lidt til muligheden for at indstille gamma, farve osv. på et TV, hvorfor jeg ikke kan sige om billedet er forbedret, eller om det er blevet dårligere, da jeg selv har indstillet det. I stedet kan jeg fortælle hvad man kan indstille på, og vise ekspempler herpå.


Mvh. Mads 🙂


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-06-2008 15:06:36
Svar/Indlæg:
15982/637
#4: Ja men nogle vurderinger fra test-personen selv er nu bedre og gerne med sammenligning af billeder. Som sagt så kan man finde dem asus har i hver en brochure til deres skærme. Jeg har læst Splendid afsnittet igennem, men jeg ville gerne se research er baseret på eget materiale - man ved jo aldrig om der er "pyntet" på noget.


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 15:06:43
Svar/Indlæg:
2440/66
hvorfor er der intet afsnit med power consumption...


Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 15:55:21
Svar/Indlæg:
3162/326
#5

Sikker på du har læst det rigtige sted?
http://hwt.dk/literaturedetail...

Der er da sammenligningsbilleder - er ikke med på hvad det er du mangler...
De fotos jeg har taget af skærmbiledet, er det eneste jeg har kunne vise, da det ikke er muligt at lave screenshot, da der ikke er bypass gennem faveprocessoren, der hvor computeren laver billedet.

Min personlige mening om Splenind får du i konklusionen:

"Splendid skulle vise sig at være en god nyhed for kræsne seere, gamere, grafikere og stort set alle andre personer der kan sætte pris på muligheden for at ændre skærmbilledets egenskaber, lynhurtigt via hotkeys, uden afbrydelse i det man er igang med. Til spørgsmålet om hvorvidt det er hot eller not, siger vi det er brænd varmt."

Men som sagt, fortæl mig præcist hvad det er du savner, for så kan det jo være det kommer med næste gang.

#6

Der er ikke noget med om strømforbrug, da jeg ikke har kunne finde noget om det, og jeg har ikke måleapperat/voltmeter el. lign. til rådighed.


Mvh. Mads 🙂


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 16:13:16
Svar/Indlæg:
2823/238
Bare lidt nederen at det kommer på markedet så sent, jeg mener det kommer jo helt sikkert ikke til at være billigt, og så er det den lille ugave af HD38x0 serien, hvis det nu var HD3870, eller 4850/4870 så ville jeg være int. i at anskaffe mig et...

mit gæt er at det kommer til at koste mellem, 1400-1800kr


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 18:22:31
Svar/Indlæg:
2440/66
#7 køb et dong spar-o-meter... de er ofte på tilbud i de store supermarkeder. det er et af de bedre måleapperater... hvis altså du planlægger at anmelde flere gfx kort.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2008 19:20:31
Svar/Indlæg:
7263/260
Hvorfor al den kritik?.

Mads har da gjort hvad han kan, god test og dejlig læsning 🙂


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-06-2008 02:56:10
Svar/Indlæg:
15982/637
#7: Jeps det læste jeg også, og det var rigtig fint 😉. Jeg savner bare samme metode overført i billeder, spil, film hvor man på et billede kan se "før/efter" useende på skærmen - det var sådan set der jeg havde mine forventninger til at se om der var en rigtig forskel, f.eks det kunne jo være passende at prøve med Doom3 som er et mørkt spil og se om splendid kunne gøre noget ved det 🙂
Mht "konklusion" så er det nok fordi, at jeg læser det mere som beskrivende end end vurderende iagttagelse, hvilket jeg er ude efter.
Selve "test" delen var nok der hvor jeg havde forventet at se billeder af kortet i forskellige situationer, snarere end dets ydelse i div. spiltests mv. da innovationen ligger i farveprocessoren.

#10: Kritik er jo ikke ubetinget noget negativt.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-06-2008 09:02:06
Svar/Indlæg:
7263/260
#11

Nej, men i kan da skrive det var en god test eller lign, manden har jo lagt arbejde i det her.


Willson
 
Overclocker
Tilføjet:
22-06-2008 12:42:36
Svar/Indlæg:
103/1
#10 faktisk så siger de at det er en god test men yderligere mener de også at testen er ikke tilstrækkelig. (host, pjat, host host)


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
22-06-2008 14:16:41
Svar/Indlæg:
2127/11
Kommentar til selve kortet: Too little too late. En fra start af virkelig interessant ide, som desværre falder pla-og-så-dask på røven pga manglende udsigt til fremtidige opdateringer.


Timusius
 
Overclocker
Tilføjet:
23-06-2008 00:05:56
Svar/Indlæg:
1/0
Det er lidt synd at artiklens forfatter overhovedet ikke har fattet hvad FSAA går ud på....

I stedet for at fyre en løgn/gætværk af kunne man jo have tjekket wikipedia:

http://en.wikipedia.org/wiki/F... _anti-aliasing

Teknikken går ud på at fjerne de hakkede kanter som opstår i bla. skrå linjer på et skærmbillede.

Dette gøres netop ved at kigge på de omkringliggende pixels, så der er slet ikke tale om nogen former for snyd eller noget ved dette kort.
Teknikken har overhovedet INTET at gøre med at simulere en anden skærmopløsning eller noget, som forfatteren ellers påstår.

Det en ommer!


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-06-2008 08:21:29
Svar/Indlæg:
15982/637
#15: Sikke en gang vås. Du bør selv lige tjekke hvad det går ud på. Det har INTET at gøre med andre ændre de omkringliggende pixels, men det er alle pixels der ændres og hvordan det gøres er der massere af forskellige teknikker til fx jittering mv.
Du bør yderligere lige slå Super-sampling op og læse hvad det betyder !


Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-06-2008 16:29:22
Svar/Indlæg:
3162/326
Der er da godt nok ved at være startet en brokke-trend der vil noget i den her tråd 😐

#15

Nu er jeg ikke meget for at tale nedladende til folk, men jeg syntes godt nok ikke der er meget fidus i at udtale sig om noget man ikke har en dyt-fis forstand på, og oven i købet indsætte et link, der beviser at du "overhovedet ikke har fattet hvad FSAA går ud på...."

"Modern graphics cards usually support some method of full-scene anti-aliasing (FSAA) to help avoid aliasing (or "jaggies") on full-screen images. The resulting image may seem softer, and should also appear more realistic. One tried and true method of avoiding or removing aliasing artifacts on full-screen images is supersampling."

"Full-scene anti-aliasing by supersampling usually means that each full frame is rendered at double (2x) or quadruple (4x) the display resolution, and then down-sampled to match the display resolution."

"In general, supersampling is a technique of collecting data points at a greater resolution."

Please uddyb hvad det er du mener der er så forkert ihh. til det der står i artiklen. Du skal være velkommen til at copy/paste herfra, og sætte streg under de ord, eller passager du mener er usande:

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.
HD 2900 har standard op til 8xFSAA men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk, da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er reelt at snyde lidt, men må indrømme at det fungere ganske godt, og at ydelsen faktisk er god.


Mvh. Mads 🙂


burgunder
 
Superbruger
Tilføjet:
22-08-2008 11:31:00
Svar/Indlæg:
1/0
Er der nogen der ved, om det her kort overhovedet kan købes noget sted i verden?
Jeg kunne godt være interesseret i det da, jeg formoder det ikke bruger ret meget strøm, og jeg ikke spiller spil der er særligt krævende for grafikkortet.