Test: Intel Core i7 965 / DX58SO

CPU, Intel d.  03. november. 2008, skrevet af Polarfar 22 Kommentarer.  Vist: 27368 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Intel
DK distributør: Rosenmeier

Bag om Core i7


Fra Core 2 til Core i7. Det er jo næsten ikke til at følge med i længere. Intel har vedtaget en såkaldt Tic-Toc poliTic...undskyld...politik, der siger at man hvert andet år introducerer enten en ny eller en opdateret/nedskaleret version af deres CPU-portefølje. Det vil sige at når vi i år har fået Core i7, der er en helt ny arkitektur, så kommer der en opdateret udgave på 32nm til næste år. Ligesom vi så Core 2 sidst i 2006 på 65nm, og efterfølgende 45nm i januar 2008. Core i7 var udset til at ramme retail markedet i januar 2009, men det lader til at de første eksemplarer kan nå julehandlen.

Lad os se lidt nærmere på hvad der er sket siden Core 2. Med Core 2-teknikken vendte Intel ryggen til Pentium-arkitekturen, med dens enormt lange branch prediction pipeline, der krævede høj clockhastighed for at kunne hamle op med AMD's Athlon64. Og netop Athlon64 havde en revolutionerende integreret ram-controller indbygget i chippen, der fjernede en masse forsinkelser mellem nordbro og RAM. Der var direkte hul igennem fra CPU til RAM, og chippen fik data næsten omgående. Samtidig kunne Athlon afvikle flere instrultioner per clock end P4, hvilket gjorde at en 1.8GHz AMD chip kunne hamle op med en 3GHz P4. Med Core 2-teknikken fik Intel skruet op for instruktioner per clock, optimeret cachen og fik vel at mærke kastet en meget stor mængde L2 cache ind i CPU'erne. Det hjalp, og det var det der skulle til for at lægge afstand til AMD, der siden har halset bagefter på ydelse.

 

Integreret ram-controller
Intels arkitektur har, helt op til Core 2, været baseret på at rammene kommunikerer med nordbroen, som så igen kommunikerer med CPU. Det giver en del ulemper i form af ventetid (latency) når CPU skal hente og skrive data til og fra RAM, hvilket også udmønter sig i en forholdsvis lav rambåndbredde - altså den teoretiske maks. datamængde der kan udveksles per sekund. Sammenlignet med eksempelvis AMD's Athlon og Phenom CPU'er ligger Intel i bedste fald på 75%. Heldigvis for Intel er Core 2 så meget hurtigere til at afvikle data end AMD's Athlons, at det ikke når at få praktisk betydning. Indtil nu har den eneste måde at øge ram-båndbredden på et Intel system været ved at overclocke frontsidebussen, og dermed hastigheden på nordbroen, der så kunne snakke hurtigere med rammene.

Med Core i7 ligger ram-controlleren i CPU'en, hvilket medfører meget lave ventetider og meget høj båndbredde.  Officielt understøtter Core i7 kun PC3-8500, men de fleste bundkort inklusive Intels egne, har allerede op til PC3-12800 - det er det der også hedder DDR3-1600. Det giver en teoretisk båndbredde på 38.4GB/sek med tre styks DDR3-1600 moduler. I praksis lander vi nok omkring 18-20GB/sek, da DDR3-RAM som bekendt har ret høje latencies i sig selv. Men det er stadig mere end en fordobling ift. de fleste Core 2 Duo og Quad systemer. Samtidig er controlleren scalerbar, og de næste modeller af i7-arkitekturen vil kun have dualchannel DDR3 understøttelse, men stadig med 25GB/s som teoretisk båndbredde. Det er også værd at notere at der ikke er DDR2-understøttelse overhovedet.

Quick Path Interconnect ( QPI )
Med Core i7 bortfalder frontsidebussen som begreb, og nordbroen bruges kun til at kommunikere med PCIe-enhederne. I stedet har man en QPI bus, eller Quick Path Interconnect som den hedder. Den går også under navnet Common System Interface eller CSI, bare for at forvirre brugerne. Kigger vi på AMD's arkitektur så er QPI direkte sammenlignelig med HyperTransport bussen.



 

Det er en såkaldt point-to-point bus der både sørger for kommunikation mellem de enkelte kerner i chippen og for dataoverførsel til chipsettet. QPI'en kan skaleres efter antallet af kerner i chippen, og båndbredden kan tilpasses det markedssegment man sigter efter. Eksempelvis har den 965 model vi har fået til test en QPI bus på 6.4GT ( Gigatransfers ), mens 940 og 920 modellerne kommer med 4.8GT som standard. 6.4GT værdien kan omsættes til 12.8GB/sek i overførsel, hver vej, samtidig!  - eller som der står i skemaet herover, en bi-directional 25.6GB/sek link.

Optimeret cache
Intel har også arbejdet hårdt på at optimere cache strukturen. En typisk 45nm Core 2 Quad chip kan have op til 12MB L2 cache, der er fælles for de fire kerner. L1 cachen på i7 chippen er lavet på samme måde som vi kender fra en Core 2 med 32Bytes instruktionscache og 32KB datacache, men der er kun 256KB L2 cache per kerne, og "kun" 8MB fælles i form af en L3 cache.


 

Det man har gjort er at integrere L2 cachen i kernen, hvilket gør den ekstremt hurtig. Derfor kan man nøjes med 256KB. Level 3 cache er et nyt begreb for Intel, og den er lavet som en såkaldt inclusive cache der indeholder alle de data der måtte være i både L1 og L2 cachen. Det betyder at hvis en kerne ikke kan finde de data den skal bruge i L3 cachen, så ved den at den ikke behøver at kigge i L1 og L2 cachen hos de andre kerner efter dem. Det nedsætter trafikken mellem de enkelte CPU'er en hel del, og giver både en hurtigere chip og et lavere strømforbrug. Det er næsten en win-win situa... i ved hvad jeg mener.

Level 3 cachen kan, i lighed med stort set alt andet i i7 arkitekturen, skaleres så den passer med antallet af kerner, og med de arbejdsopgaver chippen er udset til.

Hyperthreading
En gammel kending for Intel folk har sneget sig ind i i7 arkitekturen. Nehalem er således udstyret med Simultaneous Hyperthreading, der sætter hver kerne i stand til at afvikle to instruktioner næsten samtidig. Der betyder også at hver kerne optræder som to logiske kerner, så du vil se følgende når du åbner for joblisten.



Og mig der syntes at en quadcore var vildt. Her har du altså otte logiske kerner til rådighed. Det giver ikke otte-dobbelt ydelse, men samlet set vil du have en lidt bedre ydelse end hvis det blot var en quadcore.

Second level branch prediction.
Hver kerne i CPU'en har en branch predictor. Altså en lille enhed der prøver at gætte hvad CPU'ens næste instruktion skal være. Det gør den ud fra en historik og nogle tabeller, og hvis nogen kan huske Pentium 4 så var det et eksempel på en chip der var rigtig god til at gætte, men tabellerne og historikken var bare så omfattende at der skulle meget høje clockfrekvenser til før chippen også blev hurtig. Den første 1.5GHz P4 var faktisk langsommere end en 1GHz Pentium III.

I Core i7 er der kommet en ekstra gættefunktion til i form af en second level branch predictor. Som navnet antyder så ligger den et niveau højere end den primære. Den holder så at sige øje med den primære, der stadig gætter det bedste den kan, og kan korrigere hvis der bliver gættet forkert. Den sekundære er meget langsommere end den primære, men har en meget større historik at falde tilbage på. Der hvor det kommer til at rykke er når der skal arbejdes med store mængder kode, eksempelvis databaser, men også spil kan få glæde af den nye funktion. Det nedsætter antallet af fejlberegninger internt i chippen, og har igen en positiv effekt på strømforbruget.


 

Strømstyring og Turbo mode
Vores Core i7 965 har et overfladeareal på 263 mm² med 731 mio. transistorer. Til sammenligning har en QX9650 en overflade på 214mm² og 820 millioner transistorer, og en QX6850, der er en 65nm Quadcore, har 286mm² og 582 millioner transistorer. Det kræver naturligvis noget strømstyring at holde alle de transistorer i gang på det rigtige tidspunkt. Indtil nu har det været sådan at alle kerner i en CPU har været fødet af den samme kernespænding, og uanset om kernen er aktiv eller ej så får den spænding. Dermed vil der optræde lækstrømme, og man spilder en masse energi på ingenting. Det gælder både for Intels og AMD's CPU'er.

Det nye i Core i7 er en indbygget Power Control Unit ( PCU ), der er en hel CPU i CPU'en med over 1 mio. transistorer og indbygget firmware, der udelukkende skal overvåge de enkelte kerner og strømforbruget, samtidig med at den holder øje med strømmen af data til CPU'en så den kan åbne og lukke for de enkelte kerner når arbejdspresset kræver det. Og som om det ikke var nok, så er hver kerne i i7 clocket individuelt, og kan dermed overclockes individuelt, fuldstændig som vi har set det på AMD's Phenom. Men i7 har endnu et es i ærmet, for sammen med PCU'en har man udviklet en speciel powergate, der kan lukke helt og aldeles ned for de kerner der ikke bruges, og derved eliminere lækstrømme.

Denne funktion hænger tæt sammen med en anden nyhed i i7, nemlig Turbomode. Hvis du har en dualcore CPU hvor kun den ene kerne er aktiv, og du ikke har overskredet TDP ( Thermal Design Power ), så vil systemet overclocke den ene kerne hvis arbejdpresset stiger, indtil den når sin TDP værdi og åbner for kerne to. Det har været forsøgt indført med de mobile penryn-processorer, men det fungerede ikke ret godt. På i7 er funktionen optimeret, og du kan således have en chip der på de lange stræk kører som en overclocket dualcore, uden at du spilder strøm på to inaktive kerner.


Det ser altså ud til at Intel har fat i den lange ende af quadcore rebet. Core i7 er et farvel til hele den måde at bygge systemer på som Intel har benyttet siden ruder konge var knægt. Og vi stopper ikke her. Nordbroen på LGA1366 systemerne er reduceret til at være bindeled til PCIe-bussen og sydbroen, men på de næste i7 modeller i LGA1156 serien vil nordbroen bortfalde helt. De kommende Lynnfield og Havendale CPU'er har indbygget PCIe-controller, og sidstnævnte bliver den første Intel CPU med indbygget grafikkort. Det gør at man kan nøjes med to chips per system, nemlig CPU og sydbro, hvilket vil sænke omkostningerne voldsomt, og samtidig gøre det meget nemmere at designe printplader. Det er også en ubetinget fordel når der skal laves bærbare PC'er.

 

xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 09:20:40
Svar/Indlæg:
2587/91
Nice review :yes:

7k er da ikke så slemt, når du tænker på qx97'eren koster knap 8500, hehe! (j/k)
Der er btw kommet nyere bios'er til X58SO, som gør det lidt lettere at overclocke.


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
03-11-2008 10:30:12
Svar/Indlæg:
537/9
nice nok.. har glædet mig til at se ydelsen


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 10:30:52
Svar/Indlæg:
6181/270
Er intel gået fra LGA775 til Socket 1366?

Jeg tænker mere på om at de er stoppet med cpu'er og chipsæts til LGA775.


Trueson
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 10:41:16
Svar/Indlæg:
638/62
Kanon arbejde med testen, interessant læsning selvom jeg nok er lidt skuffet over deres overclocking protection (på de 2 billige modeller), det gør det en core 2 extreme / Core 2 Quad til mit valg noget tid endnu.

#3

Tror ikke de er stoppet endnu, men de udfaser dem nok lige så langsomt. Efter hvad jeg kan se på toms hardare (der i øvrigt har en endnu en kæmpe test af I7) kommer der muligvis også en dual core I7 før eller siden.



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
03-11-2008 11:38:17
Svar/Indlæg:
2309/846
Der kommer enhver tænkelig udgave af Core i7, både som single, dual og alle mulige andre cores. Det fede ved i7 teknologien er at den er modulært opbygget, og både antal kerner, link, cache osv kan scaleres alt efter hvilken type chip man vil have.

Vi har indtil videre "kun" den dyre 965'er at lege med, og jeg tror det er noget Intel har sendt ud nu for at teste markedet. Egentlige mainstream udgaver kommer først en gang til næste år.



Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
03-11-2008 11:46:41
Svar/Indlæg:
15982/637
Rigtig fin test !

En spændende CPU... men altså 8kerner også selvom de 4 andre er emulerede. Quadcoren var jo allerede forældet da den kom på banen så, da meget lidt har gjort brug af dem.


1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 12:56:42
Svar/Indlæg:
5750/124
nice test! 😀

Det er bare surt den er så doven den ikke gider højere Hz en hvad du kunne. Det må være en sovende weekend model 🤣


TaKemE
 
Overclocker
Tilføjet:
03-11-2008 12:58:22
Svar/Indlæg:
121/1
Intel er ikke gået fra LGA775 til Socket 1366 og der kommer ikke enhver tænkelig udgave af Core i7 da de kun vil komme som extreme/performance
cpuer. Det bliver først i 2009 når Lynnfield og Havendel cpuer kommer som vil erstatte LGA775 som mainstream cpuer.


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 12:58:36
Svar/Indlæg:
8762/174
God test og ydelsen er det endelig okay på dem 🙂

Jeg venter dog med at købe nyt bundkort og en core i7 cpu til engang henne i midten af 2009. Så er det nok også lidt flere cpuer at vælge imellem.


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
03-11-2008 14:48:26
Svar/Indlæg:
1317/46
Ud fra det #8 skriver, så virker i7 uinteressant i forhold til Core2 og Phenom, da ydelse pris aldrig kommer til hænge sammen.

Så evolution ikke revolution.


EmilC
 
Overclocker
Tilføjet:
03-11-2008 16:14:41
Svar/Indlæg:
26/4
Fin test.

Bare lidt ærgeligt at I ikke har haft mulighed for at teste fx. i7-920, da den nok er lidt mere aktuel for os der ikke pungen fuld af penge :)


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 19:23:19
Svar/Indlæg:
5891/423
hva er HWT gået i spasmomod? Nu er denne artikel den nyeste, før ar det den anden nyeste, og før det var det den nyeste, og før det var det den anden nyeste, og før det var det den nyeste!? hvad sker der? 😲


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2008 20:18:19
Svar/Indlæg:
2620/327
#12 Ja, det skifter, hver gang du opdaterer forsiden - de skiftes til at være først, fordi de er lagt online samme dag.


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 01:45:21
Svar/Indlæg:
826/60
Rygterne vil vide at shg.dk får i7-920 og i7-940 klar til salg d. 17. Allerede nu lagerføres bundkort og Triple-Channel DDR3-RAM ... 😀


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 01:48:45
Svar/Indlæg:
3065/208
#14 Og hvad så, OC'er de nævneværdigt?


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 01:50:11
Svar/Indlæg:
3065/208
Hvis du kan outperforme en Nehalem med en Penryn, fx en 9450, på vandkøling, er Nehalem et flop i mine øjne. Da er kun performance per clock forbedret. Glæder mig til Deneb.


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 03:02:09
Svar/Indlæg:
2175/21
er en oc tråd på tweak.dk om en af dem ihvertfald.....og de ocer ganske udemærket, men der er vidst nogle bugs der lige skal rettes softwaremæssigt.


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 19:29:45
Svar/Indlæg:
3233/128
#16 den kan da ikke være et flop. Der er da mange cpuer som perfomer bedre under oc. Troede jeg da du vidste....


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-11-2008 02:43:11
Svar/Indlæg:
3065/208
#18 Du lyder skuffet, men jeg kender dig ikke. Jeg skal lige omformulere det for dig:

Hvis du tager en Nehalem-CPU til 3000 kr. og en Penryn-CPU til 1500 kr. og OC'er dem begge til max med samme vandkøling, hvilken vil så vinde? Vinder Penryn'en, er Nehalem i mine øjne et flop - det er min holdning, som gamer og OC'er.

Så må benchmark-drengene da gerne måle tisser med LN2 på Nehalem, men det er jo ikke brugbart i længden - det er vandkøling til gengæld.


poulsen48
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-11-2008 00:58:40
Svar/Indlæg:
2885/268
jeg synes nu ikke den er så god igen

jeg må nu have lov og sige at jeg havede forventet noget mere fra den nye intel

jeg kan pt slå den i vantage med min phenum x4 9600 2.3 ghz @ 2.5 ghz

i kan selv tjekke i nedenstående link




mvh Dennis


EmilC
 
Overclocker
Tilføjet:
06-11-2008 12:59:09
Svar/Indlæg:
26/4
@ poulsen48

Din høje scorer skyldes jo ikke AMD cpu'en men dit grafikkort. Hvilket grafikkort bruger du? Jeg er sikker på at en 920 ville slå din AMD, hvis du prøver at køre med samme gfx.


poulsen48
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-11-2008 13:07:47
Svar/Indlæg:
2885/268
#21 det har du måske helt sikkert rart i

men mange flere point tror jeg ikke at den får


for og få en høj scorre så skal man have en af de tidliger intel cpu`r som feks e8600
det ser ikke ud til at den nye nahelm er god til og hånter 3d jeg ihvertfald er ikke vildt begrestert over den scorre den har fået i de 3d test der er lavet


jeg havede forstillet mig noget ala 18.000 til 20.000 point og ikke sølle 14 k

der er tidliger intel cpu`r med 4870 som har fået 20.000+

håber du kan se hvad jeg menner