Test: Intel Core 2 Duo

Med Conroe er Intel på banen med sin første helt nye arkitektur siden Pentium 4 så dagens lys i november 2000. Selvom 5½ år er lang tid følger det faktisk livslængden for Intel-arkitekturer ganske godt. Således afløste Pentium 4 som bekendt Pentium 3, der grundlæggende byggede på Pentium Pro arkitekturen fra 1995.

Nu vil de færreste nok finde det rimeligt at sammenligne Pentium 3 med Pentium Pro hvad angår ydelse, men arkitekturen var nogenlunde ens. Således er nutidens Pentium 4 og Pentium D processorer således også udløbere af Willamette-kernen, der var første Pentium 4 processorer i markedet.

Pentium 4 har haft et langt og omtumlet liv, der startede med hård kritik fordi ydelsen var for ringe set i forhold til clockfrekvenserne, der i samtiden var enormt høje. Senere blev Pentium 4 modnet og den skalerede så godt at konkurrenten AMD havde meget svært ved at følge med. Til slut fik AMD dog krammet på Pentium 4, der selv med navneskift til Pentium D må se sig værdig til at blive sendt på museum.

Undervejs har Pentium 4 ændret socket fra 423 til socket 478 til nutidens socket 775 og processoren har fået tilføjet en lang række features. Hyper-Threading, NX Bit, Virtualization, Clock Throttling, Speed Stepping og ikke mindst dual-core teknologi er alt sammen features, som Pentium 4 kernen har fået tilføjet undervejs i sit livsforløb. Men i kulissen står en helt ny arkitektur klar til at videreføre Intels traditioner - lad os se nærmere på Intel Core arkitekturen.