BFG 7950GX2 Quad-SLi
Introduktion
Denne test skiller sig lidt ud fra hvad vi tidligere har haft testet af grafikkort. Det kræver nemlig at man køber to grafikkort, og derfor vil den være ganske afkortet, med benchmarkresultaterne i centrum.
Vil man læse om 7950GX2 som single grafikkort har vi en fuld artikel om det her:
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5763
For kort at forklare, handler denne test om 7950GX2 sat i SLi. Vi har altså 2 af verdens hurtigste grafikkort sat sammen. Ikke nok med det, er GX2-serien i sig selv en slags udvidet SLi, så her kører vi SLi med Sli-kort, kaldet Quad-SLi. Samlet snakker vi 96pipelines, De 2GB grafikram er fordelt på samlet 1024bit ram kredse, der giver en samlet båndbredde af 153,6GB/s . De fire kerner har samlet over en milliard transistorer og er i stand til at beregne 192shader-beregninger per hz, som giver en fiktiv fillrate på op til 92000M"pixels"/sek. Dette lyder fuldstændig sygt. Men der er et stort MEN, der skal noget af en opbakning til for at det kan udnyttes. Både driver, CPU og spil skal være godt optimeret til det.
Selve denne test kommer udelukkende til at handle om Quad-SLi. Vil man læse om BFG's 7950GX2, må man læse den specifikke test vi havde af det kort. (I linket højere oppe)