Forslag til konfigurationer

Internet og kontorarbejde

Internet, kontorarbejde små flashbaserede spil og den slags lette opgaver, kræver ikke det store fartmonster af en bærbar. Til den slags opgaver, kan selv de billigste bærbare til mellem tre og fire tusinde kroner være nok til at klare dem tilfredsstillende. I dette segment er de bærbare typisk forsynet med processorer af modellerne Celeron, Sempron eller de billigere versioner af Core Duo processorer fra Intel eller Turion X2 fra AMD. I dette segment kan det godt betale sig at have øjnene med sig, og sammenligne ydelsen på de forskellige processorer i tests rundt omkring på internettet.

Rundt omkring på nettet eller i tilbudsaviserne, kan der ofte gøres et godt køb i prisklassen lige under 4000 kr. I skrivende stund vil jeg anbefale, at se efter en bærbar forsynet med en dual core processor og mindst 2 GB RAM. Jeg vil ikke mene at det kan betale sig at lade sig nøje med mindre, da merprisen i forhold til dårligere specifikationer er til at overse i dette prisleje.

Hvis man har yderligere behov for en bedre skærm, en anden skærmstørrelse end omkring de 15.4", et anderledes design eller høj kvalitet, skal man ud og lægge lidt flere penge på bordet. Men ovenstående er i hvert fald et forslag til hvordan mindstekravet bør være. 

Multimedie

Til multimedieopgaver som visning af billeder og video, kan det anbefales at bruge lidt ekstra penge på at få en bedre processor, en større mængde RAM og en god skærm. I denne klasse ville et godt bud på en konfiguration være en af de nyere Core 2 Duo processorer fra Intel (f.eks. en P8400) og 3 GB RAM eller mere. Det kan også anbefales at gå uden om de helt langsomme indbyggede grafikkort, men f.eks. vælge en med X4500 grafik (også indbygget), eller bedre.

Bærbare i denne klasse behøver faktisk ikke være væsentligt dyrere end de helt billige på markedet. Og for omkring de fem til seks tusinde kroner, kan man faktisk hurtigt blive godt kørende.

Spil og krævende programmer

Til spil og andre krævende opgaver som f.eks. foto eller videoredigering, begynder vi efterhånden at bevæge os op mod de otte til ti tusinde kroner. Her er det vigtigt med både en stor mængde RAM, en kraftig processor og et godt grafikkort. I de såkaldte gaming bærbare, der er specielt beregnet til spil, er nVidias M9600GT grafik at finde i en stor del af dem. Som et godt kompromis mellem pris og ydelse, er kort i denne klasse et rimeligt valg hvis man skal bruge den bærbare til spil. Som tidligere nævnt, skal man dog være opmærksom på, at man betaler meget ekstra for spil-ydelse i forhold til en tilsvarende stationær. Hvis man skal et trin op i ydelsen i spil, må man også lægge lidt flere penge på bordet. Nogle af de kraftigste grafikkort til bærbare er baseret på en chip i nVidias 9800-klasse, og prisen på disse ligger som oftest omkring de 14-18000 kr.  

Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 18:17:07
Svar/Indlæg:
1317/46
Fin guide, dog mangler det forslag til bærbare nogle links til nogle bærbare, det kunne både være links til anmeldelser her fra siden eller til edbpriser(eller en anden prisportal). Evt. kan de af os som har bærbare supplere med beskrivelser af vores egne computere, altså skriv hvad de kan/ikke kan.

(1) Min første/nyeste bærbar er en MM-Vision, men en 2.4Ghz T8300 Core 2 Duo, 4Gb ram, 320Gb harddisk og et nVidia 8600m gt.

Computeren kan afvikle alle de sædvanlige teksbehandlingsprogrammer og lign. Hvad angår spil så kan jeg uden problemer bruge den til et spil som Test Drive Unlimited, sagt på en anden måde så er det 8600m gt tilstrækkeligt til lidt ældre spil. Spil fra DX9.0 spil æraen vil være et godt bud. Computeren kostede sidste sommer knap 8k.


(2) Min anden bærbare(kan ikke huske navnet) har en Celeron M1500mhz, 512mb ram og 40gb harddisk.

Computeren svarer til hvad man ville købe til IT brug(Internet og Teksbehandling, men ikke meget andet. Med 1 til 2gb ram og en større harddisk ville den være fin til netop IT, men glem alt om spil der bare lugter af 3D.


Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2009 18:38:50
Svar/Indlæg:
2072/117
#1 Gætter på guiden er skrevet med det udgangspunkt at den ikke skal "udløbe" dvs. at hvis man indsætter forslag vil de hurtigt blive forældet.


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 19:32:51
Svar/Indlæg:
440/3
#0
Fin idé til en artikel. Jeg har lige skimmet den igennem, men jeg synes ikke rigtig, at jeg så noget omkring numerisk tastatur i teksten. Måske har jeg bare overset det, men ellers synes jeg da klart, at det er værd at ta' med i sine overvejelser. Endvidere er der en del, der ville fravælge en bærbar alene pga. "forkert" placering af Fn-tast.


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 21:57:20
Svar/Indlæg:
1317/46
#2 Så lads os komme med noget information i forummet, det kan jo opdateres løbene.

Desuden vil guiden blive forældet efter stykke tid under alle omstændigheder. Om nogle år vil anbefalingen være SSD harddisk Core 3 Duo osv.


Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2009 22:38:36
Svar/Indlæg:
2072/117
#4 Det har du ret i, men tror nu ikke der kommer en Core 3 Duo 😛


leon2008
 
Overclocker
Tilføjet:
07-03-2009 22:47:18
Svar/Indlæg:
228/35
Fin guide. Dog mange spørsmål uden svar...
Lige en kommentar til din note omkring 9 cell'et batterie.. Det er ikke altid de stikker ud bagud.. Det er en muligt det sker specielt i de små laptops, men vil sige at det i sjældnere tilfælde sker ved 15-17" computeren.. Bare en detalje, men det kunne afskrække folk fra at vælge det. Det andet ved en 9 cellet vs. 6 cellet er vel også vægten det øges med ca. 300 g fra 6 til 9 celler (det er bare et estimat, men det var sådan ved den sidste maskine jeg har set på + et par stykker andre jeg overvejede).



Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
08-03-2009 11:18:47
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Som #2 Så rigtigt siger, så er guiden skrevet, så den ikke bliver forældet lige med det første. I den henseende er det farligt at begynde at komme med links, da disse let kan blive ændret.

Jeg har forsøgt at komme med nogle generelle bud på konfigurationer, så jeg ser ikke den store grund til at komme ind på mere specifikke af slagsen. Den slags mener jeg for øvrigt bør holdes i en tråd for sig, som du selv foreslår..

Selvfølgelig vil guiden blive forældet efterhånden som det kommer nyt hardware på markedet, men det kan være jeg opdaterer den om et års tid eller to, eller måske skriver noget helt nyt.

#3 Ja det kan du have ret i. Det er selvfølgelig altid en afvejning hvad man vil have med, men jeg vil overveje at tage dit forslag med i guiden 🙂

#6 Det er korrekt at jeg kommer med en del åbne spørgsmål, men disse tjener mest til at folk virkelig overvejer hvad de har brug for og selv lægger vægt på - da dette i sidste ende er meget individuelt.

I langt de fleste tilfælde, vil batteriet stikke ud bag på, hvis du vælger et 9-celles batteri i en 15" laptop. I en 17" er batteriet for det meste på 8 eller 9 celler som standard, og her er det ikke særlig normalt at købe et større batteri. Ja vægten øges selvfølgelig, men det er så igen et spørgsmål om hvor meget jeg i guiden skal gå i detaljer.


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
08-03-2009 17:29:22
Svar/Indlæg:
1317/46
#7 som du skriver så er det svært at komme med bud på nogle bærbare, langt svære end med andet hardware fordi man køber en samlet pakke, som stort set ikke kan opgraderes eller konfigureres speceielt individuelt, men for at hjælpe kommende købere opretter jeg en tråd i forummet http://hwt.dk/forumthread.aspx... hvor folk kan beskrive deres bærbare og dermed hjælpe andre.


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
09-03-2009 19:31:49
Svar/Indlæg:
83/4
Når man vælger bærbar, er det vigtigt at man gør sig klar hvad den skal bruges til.
Det er helt korrekt, men jeg savner at der er nogen der giver sig tid til at nævne kabinettet!!!


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
09-03-2009 20:38:55
Svar/Indlæg:
1317/46
Det har vel også en betydning, men at beskrive kabinettet vil være som at beskrive et stort antal bærbare. Kabinetterne er næsten lige så lidt standard som konfigurationerne.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-03-2009 05:38:53
Svar/Indlæg:
3011/103
Jeg havde egentlig gerne set, at der var nogle benchmarks med fra AMD's processorer, da man i den billige ende ofte finde mange gode maskiner med en AMD processor, og de gør det faktisk ret godt.


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
10-03-2009 21:55:43
Svar/Indlæg:
5363/442
#9 Jeg nævner kabinettet under "afsluttende bemærkninger"

#11 Som du nok har læst beklager jeg dette faktum, men vi har desværre ikke haft så mange AMD-baserede bærbare til test. Dette skyldes naturlighvis, at Intel er klart markedsledende i øjeblikket når det kommer til mobile processorer.