Test: Kameraguide 1. del - Motiv, lys og lagring

 Digitalkameraets historie

*Et hverdagsscenarie* - Anders kommer hjem fra skole, det har været en lang dag. Læreren i sidste time ævlede løs om nogle folk fra Spanien, som sagde noget til en fyr det hed noget med "Columbus". Anders var ikke helt sikker på, om det var en historietime eller et referat fra aftenens afsnit af detektivserien med samme navn. Det var i hvert fald kedeligt. Men Mette havde siddet og kigget på ham... Anders havde været lidt modig. Mens læreren var i gang med en demonstrativ skitse på tavlen af en sejlrute over noget vand, havde Anders lige fundet sin mobil frem fra lommen. Han tjekkede hurtigt om den var på lydløs. Det var den... han viftede med den langs sin side, så Mette kunne se, at hun skulle vende opmærksomheden mod den lille æske i sin skoletaske. Anders ville egentlig have sendt en sms men kunne ikke rigtigt finde ord. Det var ikke lige Anders' stærke side, det der med ord. I stedet gik han ind i 'galleri' og fandt et billede af ham og Johannes, der stod på en fodboldbane. Stolte over en nylig vunden sejr, hvilket måtte være en sikker vinder hos pigerne. Han trykkede 'send' og nåede at vedhæfte teksten "Vi vandt 3-0" i skyndingen. Sikkert som amen i kirken, der gik 5-10 sekunder, og Mette vendte opmærksomheden fra læreren og ned til hendes mobil i sin skoletaske. Hendes syn ved billedet af de to drenge, så stolte på billedet, udløste et lille fnis - der straks vendte lærerens opmærksomhed mod enden af klassen hvor hende og Anders sad. Mette skyndte sig at sige undskyld fordi hun nøs, det virkede til at læreren hoppede på den. Derhjemme på værelset sad Anders nu ved sin computer, i gang med at se videoer på Youtube, mens hans telefon overførte billeder til harddisken.

 Året er 2008, og Anders har (sikkert) ikke den fjerneste anelse om, hvad det var der fik Mette til at fnise. Måske det sjove motiv, men i virkeligheden var det blot en forevigelse af nogle fotoner, partikler og lysbølger - der i et orkestreret arrengement gengav en god dag for et stykke tid siden. Foreviget i Anders' kameramobil på 2 megapixel og lidt indbygget lagerplads.

Ikke fordi det at Anders burde vide hvordan, eller Mette skulle være forbløffet over at det var muligt. Men af og til, tager vi selv de mest elementære ting for givet. Det er i dag en selvfølge for de fleste, at når man tager billeder, så er de der bare. Ikke noget med at skulle ned til en fotohandler, aflevere en lille film med 24 eller 36 billeder, der forhåbentlig ikke er fejlskud allesammen. Ikke noget med at vente 3-5 arbejdsdage på at få dem igen, og da slet ikke fordi de forventer at skulle betale kr. 50,- for at se en analog gengivelse af motivet - som i øvrigt, hvis det skal kopieres til andre, koster yderligere penge. Næh. De tager telefonen op ad lommen. Vælger kamerafunktionen, trykker udløseren ned og få sekunder efter, har de en gengivelse af deres motiv. Er det mislykket, kan de tage det om på stedet, og behøver derfor ikke at spilde deres surt optjente lommepenge på en mislykket filmbaseret analog gengivelse.

Når vi nu skriver 2008, og Anders, Mette og mange andre for den sags skyld, ikke skal bekymre sig om hvordan billederne bliver til, ligger der jo en historie bag. Sådan er det med de fleste ting her i Verden. Billedet som Anders sendte til Mette har en historie, og den startede 27 år forinden - sandsynligt omkring et tidspunkt, hvor ingen tænkte på en Anders og en Mette. Faktisk, så startede hele grundlaget for teknologien mange år forinden, men - som så mange andre opfindelser - var deres oprindelige formål ikke at forevige fotoner, partikler og lysbølger i en 0-1 form. Et digitalt, tabsfri replika af et splitsekund.

Første gang Verden så til en digital gengivelse af et stillbillede, var i 1981, Japan hvor Sony fremviste deres Mavica. En sensommerdag i august, så vi en demonstration på et stykke teknologi der 14 år senere skulle ændre den måde vi fotograferer på. For at sætte året 1981 lidt i relief, så var det præcist dét år, hvor IBM lancerede deres første PC'er. Altså den personlige computer, som vi kender den i dag. I 1990 fremviste Canon deres Ion-kamera og siden da er det gået hurtigt.

I 1995 så vi Canon lancere deres Eos-1n (frugten af et samarbejde mellem Canon og Kodak). Et særdeles potent kamera med en 1.3 megapixel CCD og en pris på omkring kr. 100.000,- Det var også rigtig mange penge "dengang". For små 8-9 år siden, så vi de første "kompakte" digitalkameraer, og som altid, stod Olympus i kulissen og fandt på nye tiltag - mens de konstant pressede priserne på kameraerne. I sommeren 2003 kom Canon med deres legendariske Eos-300D. Legendarisk fordi, det var det første digitale spejlreflekskamera der kom under den magiske grænse på kr. 10.000,- Året efter kom de første anvendelige kameramobiler, med en anstændig billedkvalitet.

Det har ikke stået stille siden da. Vi har ikke alene fået flere megapixel til prisen. Vi har også fået; bedre optikker, hurtigere kameraer, kompakte designs, berøringsfølsomme skærme, live-view, senssorrens, billedstabilisering, ansigtsgenkendelse, bedre lysfølsomhed ved mørke motiver og mulighed for at optage videoklip i en anstændig kvalitet - og jeg kunne næsten blive ved.

Funktioner vi før så som værende "kompakt"-eksklusive, er nu begyndt at bevæge sig opad i prosument og professionelle kameraer og ligeledes den anden vej, med billedstabilisering og muligheden for at skyde flere billeder af i sekundet. En udvikling man kan bifalde eller begræde. Det vil jeg lade være op til den enkelte. Jeg kan godt lide de nye tiltag. Det er allesammen værktøjer der hjælper den teknisk "svage" fotograf, som bare gerne vil kunne tænde kameraet og tage et godt billede. Men præcist som med en guitar, så hjælper det ikke med den fedeste forstærker og den dejligste Gibson markedet kan tilbyde, hvis ikke guitaristen formår at bruge grejet. Så var man måske bedre tjent med en iPod og et sæt hørebøffer, der spiller musikken for dig. Men det hjælper jo ikke på det. Hvis man går rundt og lytter til musik i en iPod i stedet for at spille musikken selv, hvordan finder man så ud af, om man måske havde et talent for at spille på guitar?!

Jeg kan tydeligt huske, at mine forældre har haft analoge kameraer. Et eller andet mærke jeg ikke kan huske, samt et Kodak min fatter købte for mange år tilbage for kr. 120,- så vidt jeg husker, samt et polaroid kamera. Mine forældre flottede sig for omkring ti år siden og købte et digitalt kamera. Det var et Minolta Dimage Z-et eller andet, som var hamrende langsomt, uskarpt som ind i pokker og slugte batterier som et hul i jorden. Hukommelseskortet var på 8 MB, og blev senere suppleret med et på 16 MB og sidenhen et på 32 MB. Nu er tiden vokset fra kameraet, og det er mine forældre desværre også. Det bliver alt for sjældent brugt, og når jeg endelig får lyst til at prøve det, opgiver jeg igen, pga. kameraets ringe ydelse og billedkvalitet.

Selv har jeg et Kodak EasyShare DX4530 samt et hukommelseskort på 256 MB, som jeg fik i studentergave for nogle år tilbage. Det kostede dem omkring kr. 2.000,- og i forhold til prisen og sin tid, er jeg til stadighed forbløffet over de billeder det leverer. Skærmen er lille og kun til hurtige gennemkig af billederne, og skal helst ikke bruges for ofte, ellers holder batterierne ikke til en aftens brug.

Som sælger i en forretning hvor vi også solgte fotoudstyr, følte jeg det som min pligt, at lære lidt om hvad det var jeg solgte. I begyndelsen vidste jeg ikke mere end så mange andre. Kun at der var noget som hed Megapixel, og det der "digital zoom" skulle man holde sig langt fra. Så købte jeg en bog om emnet, og faldt pladask for teknologien bag, og købte mig et Olympus E-500. På daværende tidspunkt var kameraet ikke det nyeste af det nye, men det udgjorde et fornuftigt køb og jeg lod mig råde til, at det var et udemærket begynderkamera. I perioden november 2006 og frem til august 2007 tog jeg flere billeder end nogensinde. Manien greb om sig, og jeg måtte med vemod i sindet sælge kameraet pga. pengemangel.

Det holdt ikke længe, og oktober 2007 købte jeg mig et Canon EOS 30D. Atter en gang, købte jeg ikke det nyeste af det nye. Både Canon, Nikon og Olympus havde varslet nye modeller på daværende tidspunkt. Jeg solgte mit Olympus E-500 som havde sensorrens, jeg fravalgte et Canon EOS 40D med både 3.0" skærm, live-view nyere og hurtigere processor, og historien er den samme med Nikon. Ikke desto mindre, så er jeg yderst tilfreds med mit valg, hvilket nok også er det vigtigste i denne sammenhæng. Nemlig at man føler man har købt det rette kamera, frem for et teknisk vidunder eller mosefund, som overhovedet ikke er tilsvarende det behov man har.

 Jeg er til dato uendelig taknemmelig overfor den person der skubbede mig i denne retning. Jeg har ikke fortrudt mine køb et øjeblik og jeg har mit kamera med mig over alt. Jeg har pt. omkring 4.000 billeder til at ligge på min computer, men det giver intet reelt overblik over hvor mange jeg har taget i løbet af tiden. Tælleren alene på mit Canon EOS 30D har netop rundet 10.000 stk. og fortsætter med at tælle, så længe der er strøm på batteriet.

Kameraer er opbygget vidt forskelligt. De kan have forskellige specifikationer, udseende og tilbehør, men i bund og grund er et digitalt kamera blot en opgradering i forhold til de analoge forgængere. Jeg vil i det følgende afsnit forklare lidt om teknikken bag det at tage et digitalt foto.