Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: Hasee.dk

 Digitalkameraets historie

  

*Et hverdagsscenarie* - Anders kommer hjem fra skole, det har været en lang dag. Læreren i sidste time ævlede løs om nogle folk fra Spanien, som sagde noget til en fyr det hed noget med "Columbus". Anders var ikke helt sikker på, om det var en historietime eller et referat fra aftenens afsnit af detektivserien med samme navn. Det var i hvert fald kedeligt. Men Mette havde siddet og kigget på ham... Anders havde været lidt modig. Mens læreren var i gang med en demonstrativ skitse på tavlen af en sejlrute over noget vand, havde Anders lige fundet sin mobil frem fra lommen. Han tjekkede hurtigt om den var på lydløs. Det var den... han viftede med den langs sin side, så Mette kunne se, at hun skulle vende opmærksomheden mod den lille æske i sin skoletaske. Anders ville egentlig have sendt en sms men kunne ikke rigtigt finde ord. Det var ikke lige Anders' stærke side, det der med ord. I stedet gik han ind i 'galleri' og fandt et billede af ham og Johannes, der stod på en fodboldbane. Stolte over en nylig vunden sejr, hvilket måtte være en sikker vinder hos pigerne. Han trykkede 'send' og nåede at vedhæfte teksten "Vi vandt 3-0" i skyndingen. Sikkert som amen i kirken, der gik 5-10 sekunder, og Mette vendte opmærksomheden fra læreren og ned til hendes mobil i sin skoletaske. Hendes syn ved billedet af de to drenge, så stolte på billedet, udløste et lille fnis - der straks vendte lærerens opmærksomhed mod enden af klassen hvor hende og Anders sad. Mette skyndte sig at sige undskyld fordi hun nøs, det virkede til at læreren hoppede på den. Derhjemme på værelset sad Anders nu ved sin computer, i gang med at se videoer på Youtube, mens hans telefon overførte billeder til harddisken.

 Året er 2008, og Anders har (sikkert) ikke den fjerneste anelse om, hvad det var der fik Mette til at fnise. Måske det sjove motiv, men i virkeligheden var det blot en forevigelse af nogle fotoner, partikler og lysbølger - der i et orkestreret arrengement gengav en god dag for et stykke tid siden. Foreviget i Anders' kameramobil på 2 megapixel og lidt indbygget lagerplads.

Ikke fordi det at Anders burde vide hvordan, eller Mette skulle være forbløffet over at det var muligt. Men af og til, tager vi selv de mest elementære ting for givet. Det er i dag en selvfølge for de fleste, at når man tager billeder, så er de der bare. Ikke noget med at skulle ned til en fotohandler, aflevere en lille film med 24 eller 36 billeder, der forhåbentlig ikke er fejlskud allesammen. Ikke noget med at vente 3-5 arbejdsdage på at få dem igen, og da slet ikke fordi de forventer at skulle betale kr. 50,- for at se en analog gengivelse af motivet - som i øvrigt, hvis det skal kopieres til andre, koster yderligere penge. Næh. De tager telefonen op ad lommen. Vælger kamerafunktionen, trykker udløseren ned og få sekunder efter, har de en gengivelse af deres motiv. Er det mislykket, kan de tage det om på stedet, og behøver derfor ikke at spilde deres surt optjente lommepenge på en mislykket filmbaseret analog gengivelse.

Når vi nu skriver 2008, og Anders, Mette og mange andre for den sags skyld, ikke skal bekymre sig om hvordan billederne bliver til, ligger der jo en historie bag. Sådan er det med de fleste ting her i Verden. Billedet som Anders sendte til Mette har en historie, og den startede 27 år forinden - sandsynligt omkring et tidspunkt, hvor ingen tænkte på en Anders og en Mette. Faktisk, så startede hele grundlaget for teknologien mange år forinden, men - som så mange andre opfindelser - var deres oprindelige formål ikke at forevige fotoner, partikler og lysbølger i en 0-1 form. Et digitalt, tabsfri replika af et splitsekund.

 

 

 

 

Første gang Verden så til en digital gengivelse af et stillbillede, var i 1981, Japan hvor Sony fremviste deres Mavica. En sensommerdag i august, så vi en demonstration på et stykke teknologi der 14 år senere skulle ændre den måde vi fotograferer på. For at sætte året 1981 lidt i relief, så var det præcist dét år, hvor IBM lancerede deres første PC'er. Altså den personlige computer, som vi kender den i dag. I 1990 fremviste Canon deres Ion-kamera og siden da er det gået hurtigt.

 

I 1995 så vi Canon lancere deres Eos-1n (frugten af et samarbejde mellem Canon og Kodak). Et særdeles potent kamera med en 1.3 megapixel CCD og en pris på omkring kr. 100.000,- Det var også rigtig mange penge "dengang". For små 8-9 år siden, så vi de første "kompakte" digitalkameraer, og som altid, stod Olympus i kulissen og fandt på nye tiltag - mens de konstant pressede priserne på kameraerne. I sommeren 2003 kom Canon med deres legendariske Eos-300D. Legendarisk fordi, det var det første digitale spejlreflekskamera der kom under den magiske grænse på kr. 10.000,- Året efter kom de første anvendelige kameramobiler, med en anstændig billedkvalitet.

Det har ikke stået stille siden da. Vi har ikke alene fået flere megapixel til prisen. Vi har også fået; bedre optikker, hurtigere kameraer, kompakte designs, berøringsfølsomme skærme, live-view, senssorrens, billedstabilisering, ansigtsgenkendelse, bedre lysfølsomhed ved mørke motiver og mulighed for at optage videoklip i en anstændig kvalitet - og jeg kunne næsten blive ved.

Funktioner vi før så som værende "kompakt"-eksklusive, er nu begyndt at bevæge sig opad i prosument og professionelle kameraer og ligeledes den anden vej, med billedstabilisering og muligheden for at skyde flere billeder af i sekundet. En udvikling man kan bifalde eller begræde. Det vil jeg lade være op til den enkelte. Jeg kan godt lide de nye tiltag. Det er allesammen værktøjer der hjælper den teknisk "svage" fotograf, som bare gerne vil kunne tænde kameraet og tage et godt billede. Men præcist som med en guitar, så hjælper det ikke med den fedeste forstærker og den dejligste Gibson markedet kan tilbyde, hvis ikke guitaristen formår at bruge grejet. Så var man måske bedre tjent med en iPod og et sæt hørebøffer, der spiller musikken for dig. Men det hjælper jo ikke på det. Hvis man går rundt og lytter til musik i en iPod i stedet for at spille musikken selv, hvordan finder man så ud af, om man måske havde et talent for at spille på guitar?!

Jeg kan tydeligt huske, at mine forældre har haft analoge kameraer. Et eller andet mærke jeg ikke kan huske, samt et Kodak min fatter købte for mange år tilbage for kr. 120,- så vidt jeg husker, samt et polaroid kamera. Mine forældre flottede sig for omkring ti år siden og købte et digitalt kamera. Det var et Minolta Dimage Z-et eller andet, som var hamrende langsomt, uskarpt som ind i pokker og slugte batterier som et hul i jorden. Hukommelseskortet var på 8 MB, og blev senere suppleret med et på 16 MB og sidenhen et på 32 MB. Nu er tiden vokset fra kameraet, og det er mine forældre desværre også. Det bliver alt for sjældent brugt, og når jeg endelig får lyst til at prøve det, opgiver jeg igen, pga. kameraets ringe ydelse og billedkvalitet.

 

Selv har jeg et Kodak EasyShare DX4530 samt et hukommelseskort på 256 MB, som jeg fik i studentergave for nogle år tilbage. Det kostede dem omkring kr. 2.000,- og i forhold til prisen og sin tid, er jeg til stadighed forbløffet over de billeder det leverer. Skærmen er lille og kun til hurtige gennemkig af billederne, og skal helst ikke bruges for ofte, ellers holder batterierne ikke til en aftens brug.

 

Som sælger i en forretning hvor vi også solgte fotoudstyr, følte jeg det som min pligt, at lære lidt om hvad det var jeg solgte. I begyndelsen vidste jeg ikke mere end så mange andre. Kun at der var noget som hed Megapixel, og det der "digital zoom" skulle man holde sig langt fra. Så købte jeg en bog om emnet, og faldt pladask for teknologien bag, og købte mig et Olympus E-500. På daværende tidspunkt var kameraet ikke det nyeste af det nye, men det udgjorde et fornuftigt køb og jeg lod mig råde til, at det var et udemærket begynderkamera. I perioden november 2006 og frem til august 2007 tog jeg flere billeder end nogensinde. Manien greb om sig, og jeg måtte med vemod i sindet sælge kameraet pga. pengemangel.

 

Det holdt ikke længe, og oktober 2007 købte jeg mig et Canon EOS 30D. Atter en gang, købte jeg ikke det nyeste af det nye. Både Canon, Nikon og Olympus havde varslet nye modeller på daværende tidspunkt. Jeg solgte mit Olympus E-500 som havde sensorrens, jeg fravalgte et Canon EOS 40D med både 3.0" skærm, live-view nyere og hurtigere processor, og historien er den samme med Nikon. Ikke desto mindre, så er jeg yderst tilfreds med mit valg, hvilket nok også er det vigtigste i denne sammenhæng. Nemlig at man føler man har købt det rette kamera, frem for et teknisk vidunder eller mosefund, som overhovedet ikke er tilsvarende det behov man har.

 Jeg er til dato uendelig taknemmelig overfor den person der skubbede mig i denne retning. Jeg har ikke fortrudt mine køb et øjeblik og jeg har mit kamera med mig over alt. Jeg har pt. omkring 4.000 billeder til at ligge på min computer, men det giver intet reelt overblik over hvor mange jeg har taget i løbet af tiden. Tælleren alene på mit Canon EOS 30D har netop rundet 10.000 stk. og fortsætter med at tælle, så længe der er strøm på batteriet.

Kameraer er opbygget vidt forskelligt. De kan have forskellige specifikationer, udseende og tilbehør, men i bund og grund er et digitalt kamera blot en opgradering i forhold til de analoge forgængere. Jeg vil i det følgende afsnit forklare lidt om teknikken bag det at tage et digitalt foto.

Overbuary
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 01:14:31
Svar/Indlæg:
1762/50
Jeg vidste MED DET SAMME at det var dig. Kæft en omgang god læsning 🙂
Er stadig rigtig glad for at du i tidernes morgen solgte mig dit E-500, selvom jeg godt kunne bruge E-510'eren med IS og LiveView 😛

Super, Klasse!! og se lige tidspunktet 21-02-2008 00:00:00? 🤡


krikke
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 08:01:44
Svar/Indlæg:
2335/16
Lige hvad jeg stod og skulle bruge super guide der,ogskrevet så man kan forstå det.


Lahnet
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2008 09:37:42
Svar/Indlæg:
127/32
Fin oplysende guide. Meget grundtig.

Citat: Jo større blænden er, jo mindre lys lukker vi ind til billedsensoren. For hvert hele blændetrin vi springer op, halverer vi lysmængden til sensoren. Ved blænde 1.0 (også kaldet f/1.0 - hvilket vi kalder det fra nu af), lukker vi al det tilgængelige lys ind. Det er - logisk nok - ikke muligt at lukke mere lys ind til billedsensoren, end der er til rådighed. Der findes dog objektiver der har en blænde mindre en f/1.0 - men de er ekstremt sjældne og vi vil derfor ikke bekymre os mere om dem. Citat slut.

Går der ikke noget galt her. Du skriver:Jo større blænde, jo mindre lys. Det er da lige omvendt.
Jeg tror det ville være en god ide med en præsicerering af at blændeværdien er en brøk, og at f/1 er et større tal end f/16.




hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 10:29:16
Svar/Indlæg:
7263/260
#1 Ja selvfølgelig vidste man da det, hehe!.

Rigtig godt læsestuf, jeg er da blevet klogere må man da sige.
Den er også skrevet så en hver kan forstå det, selv mig 😛

Vidste ikke du havde lidt forfatter gen i dig Allan? d;


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 11:08:23
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1 + #2 + #3 + #4

Mange tak 🙂

-> #3

Desværre nej. Det kan godt forvirre lidt. Når man siger "stor blænde", kunne man lige så godt sige "blænder meget af", som i "megen afskærmning". Jo mere man blænder noget af, jo mindre lys kommer der ind. Se det på denne måde: Jo stærkere lys, jo mere trækker din pupil sig sammen. Og nej, blændeværdierne er ikke "brøker". De angiver hvor meget man blænder af, jo mere man "blænder ned" (som det rigtig hedder), jo mindre lys kommer der ind. F.eks. har jeg et objektiv der kan gå op til blænde f/92, altså kommer der MEGET lidt lys ind, selvom vi har et stort blændetal. I teorien, kan man jo have et uendelig antal blænde, for så længe vi halverer, ender man aldrig på "0".

Jeg håber det forklarer det lidt. Hvis jeg er kommet til at bytte rundt på det i artiklen, beklager jeg meget 😳


speedii69
 
Superbruger
Tilføjet:
21-02-2008 11:27:02
Svar/Indlæg:
130/21
@NoNig

Det var rigtig god læsning! Tak for en rigtig god artikel. :)


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 15:18:49
Svar/Indlæg:
1058/59
#0 Du skriver rigtig godt... det genopfriskede lidt fra "gamle dage" med et rigtigt analogt spejlreflekskamera, og så mange nye ting 😀

Glæder mig meget til del 2

Skal nok ud og lege lidt en af dagene med konens Nikon D40 😉


Stamps
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 16:40:35
Svar/Indlæg:
4263/107
#1

Vi kan indstille tidspunkter for hvornår artikler skal frigives. Havde ellers været 1337 hvis han havde ramt 00.00.00 helt tilfældigt 😲 🤣


Lahnet
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2008 18:28:28
Svar/Indlæg:
127/32
#5

Ikke for at fluekneppe alt for meget, men det er den evige misforståelse når der tales blænde du her gør dig skyldig i.

Blænde er altid udtrykt som brøk, basta.

I fotoverdenen er alt modsat:
- Hvidt bliver sort ( Negativer)
- Blændeåbning f/22 er mindre end f/2.8
- Lukkertiden 1/100 er mindre end 1/50

Mvh,
Henrik Lahnet



#10
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 19:12:05
Svar/Indlæg:
4156/111
#9

Hvis du mener det er fordi tallet 22 er højere end 2.8 er det fordi jo højere blænde tal du har jo mindre linse "pupil" har du! Som jeg har forstået det i hvert fald!

Og Lukkertiden er så en brøk. Ved ikke om du blander dem sammen eller?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 19:36:35
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #6 + #7

Mange tak 😳

-> #8

Jeg er jo 1337 😛

-> #9

Du har ret i begge dele.
1: Ja, det er flueknepperi 😛
2: Den fulde forklaring er:

F-stop er et udtryk af formlen: Blænde = brændevidde (f) / linseelementets diameter.

Hvis vi leger, at vi har et linseelement på 50 mm, og en brændevidde på 50 mm, giver det jo fint mening, at største mulige blændeåbning, vil være 1.0. Alternativt vil det være 100 mm / 50 mm = 2 - altså, er det største mulige blændeåbning = 2.

Det er netop derfor, at objektiver med stor brændevidde og lille blænde (lille f-tal), altid er nogle kæmpe monstre på flere kg og koster omtrendt en bondegård.

Man kan regne omvendt, og finde ud af, hvor stort linseelementet er, ved at vende formlen: f-stop = f / D(iameter) <=> D = f / f-stop. Så hvis vi ved, at brændevidden f.eks. er 400 mm og den har laveste blænde ved f/2.8, så må forreste linseelement være på 143 mm - hvilket jo fint nok giver mening, da de fleste objektiver i denne klasse, har en ydre diameter på omkring 16 cm.

Så jow, du har bestemt ret. Men tallet i sig selv, er ikke en brøk. 2 km, opfattes jo ikke som en brøk, selvom definitionen på en (kilo)meter*, er udtrykt ved en brøk 🙂

* - 1/10.000.000-del af afstanden imellem polerne og ækvator, selvom definitionen i dag er en anden, er mange målestokke defineret ud fra denne gamle formel. Jeg mener, at det - i dag - er defineret ud fra noget med lys og et kulatom, men jeg vil ikke hænges op på det 😳

-> #10

Du har forstået det korrekt, uden så meget omsvøb :yes:


Lahnet
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2008 19:38:53
Svar/Indlæg:
127/32
#10 Du har forstået det korrekt.

Når du skriver at tallet 22 er højere end 2.8 er det rigtigt. Tallet 22 lukker også mindre lys ind end tallet 2.8.

MEN hvis man skal udtrykker sig korrekt hedder det jo f/2.8 og f/22. Så er tallet f2.8 lige pluselig størst, hvilket også er mere logisk da det jo lukke mest lys ind = største blænde.


Lahnet
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2008 19:44:44
Svar/Indlæg:
127/32
#11 Du skriver "F-stop er et udtryk af formlen: Blænde = brændevidde (f) / linseelementets diameter"
Hvis det ikke er en brøk så ved jeg godt nok ikke....

Kilometer udtrykkes slet ikke som en brøk, her forstår jeg slet ikke hvad du mener.

Enige bliver vi nok ikke så jeg lader den ligge her. 😛 🙂

I øvrigt syntes jeg stadig din artikel er rigtig god.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 19:49:33
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #13

Nej nu bliver jeg sgu lidt 😐

Enheden meter, er defineret ud fra en brøk: meter = (1/10.000.000) / afstanden fra polerne til ækvator - det er en brøk. Men derfor siger vi jo ikke: "Der er 10.000x en ti-million'dedel, divideret med afstanden fra polerne til ækvator, mellem vores bopæl og arbejde". Man siger jo "Der er 10 kilometer mellem vores hjem og bopæl".

På samme måde siger man heller ikke, at F-stop er en "brøk", selvom definitionen er således. Men hvis du føler det er nødvendigt, kan jeg da godt smide det i artiklen, hvis der skulle være andre som er i tvivl om hvad f-stop/blænde er. Men artiklen er heller ikke rettet imod "foto-nørderne", som ved alt om det. De behøver jo ikke at læse den. Men mere for at forklare hvad der er hvad, og ikke så meget gå i dybden om hvorfor det er sådan 🙂

Og takker, glæder mig til 2. del kommer op 😉


Lahnet
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2008 20:02:47
Svar/Indlæg:
127/32
Forskellen er at man ikke skriver meter eller kilometer som en brøk, det gør man derimod med blænden, nemlig f/xx

Det forklares bedre her end jeg er i stand til.
http://www.naturphoto.dk/Fotot...



NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 20:15:00
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #15

Det er så netop dér jeg er uenig med dig. For det er jo ikke umiddelbart logisk, hvorfor f/x = 2x f/y - hvis du forstår.

Hvis f er et fast "tal", giver det jo ikke mening, at f/2.8 = 2xf/4.0.

Du kan på ingen mulig normal matematisk måde, forklare, hvorfor f/2.8 er dobbelt så stor som f/4.0.

Om vi skriver "kr. 100,-" eller "100,- kr." ændrer jo ikke på, at der er tale om ethundrede kroner.

Det eneste man skal tænke på er, at blænden er en variabel der kan ændres. Man skal som sådan ikke bekymre sig om hvordan det fungerer, ud over, at jo højere tallet er, jo mindre lys kommer der ind. Præcis som med Ohm. Jo større tal, jo flere ohm, jo mere modstand, jo mindre strøm eller spænding. Det er lige til, og har intet at gøre med en brøk, ud over definitionen på f-stop 🙂

Definitionen stammer fra gamle dage, hvor man kun havde et linseelement i kameraet. Man havde også en fast blænde, fordi, der sad ikke nogle lameller. Blænden var den naturlige begrænsning lagt i objektivet/linsen, som sad på kameraet. Den var defineret ud fra brændevidden (afstanden fra linsen til bagstykket som skulle eksponeres) og linseelementets størrelse.

Det var lidt det jeg forsøgte at forklare med toiletrullen og køkkenrullen. Jo længere "røret"/objektivet er, jo mindre er det hul for enden, hvor lyset kan komme ind. Hvis der er en ækvivalens mellem brændevidde og linseelementets diameter, er det jo klart, at der vil komme alt det lys ind i kameraet, som er til stede, med andre ord, der er f-stop 1, eller som vi kalder det f/1.0.

Hvis nu brændevidden fordobles (altså afstanden fra bagstykke til linseelement fordobles), men vi bibeholder den samme diameter på linseelementet, burde det også være logisk, at vi mister 3/4 af det tilgængelige lys. Du kan jo prøve at regne efter, og se, hvad der skal til, for at det dobbelte af f/1.0 er f/1.4 - det giver jo umiddelbart ikke mening, at det dobbelte af 1.0 er 1.4.

Men netop fordi vi ser det i relief til brændevidde og linseelementets diameter, giver det fint mening. Men det ændrer ikke på, at f-stop-tallet, ikke er en brøk. Definitionen er, men tallet er ikke en brøk. Du kan argumentere for, at 1/250 er en brøk, men vil du så også sige, at 0,004 er en brøk?

Uanset hvordan du skriver det, så er hverken 1.0, f/1.0 eller f-stop 1.0, en brøk. Det er et tal, som man bruger til at fortælle, hvor meget vi blænder op/ned, for at justere lysmængden ind til det billeddannende område (fiml, sensor eller kemisk behandlet plade) 🙂


Lahnet
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2008 20:28:50
Svar/Indlæg:
127/32


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 20:42:39
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #17

Du kan smide så mange links efter mig som du har lyst til. Blænden er ikke en brøk 😉


#19
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 21:14:13
Svar/Indlæg:
4156/111
#17

Skole pengene tilbage! En brøk kan kun bestå af tal. f ræpresentere ikke noget tal i sig selv, og derfor er f/2.8 (eks.) ikke nogen brøk!

I dit fine link sammenligner de brøker og f/# for at give "ikke foto kendte" personer noget at forholde sig til. De nævner på intet tidspunkt at det faktisk ER en brøk! Ergo kan du ikke bruge den kilde til at understøtte din påstand. 🙂

#16

Just for the fun of it; 0,004 er en decimalbrøk 🤣


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 21:23:58
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #19

"Just for the fun of it; 0,004 er en decimalbrøk" - arh men 😩

😛

Just for the fun of it; en brøk kan godt indeholde bogstaver, eller så er jeg på det forkerte studie 🤣


#21
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 21:41:43
Svar/Indlæg:
4156/111
#20

Please explane? 😲


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 21:54:12
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #21

p * V = n * R * T -> det kan man jo flytte rundt med, således der står bogstaver over og under en brøkstreg. Det var mere for at tage pis på dig 😳


#23
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 22:54:49
Svar/Indlæg:
4156/111
#22

Hehe ja okay... Men så angiver du jo også bogstavet en talværdi 😛

Går nok 😳 jeg er vandt til at blive pisset på *HOST* Overbuary *HOST* 🤣


Overbuary
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 22:58:19
Svar/Indlæg:
1762/50
#23 LOL! Tak?? 😛

Det kunne jeg da........ 😲 aldrig.... 🤡 finde....... på! 🤣


#25
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 22:59:18
Svar/Indlæg:
4156/111
#24

Du har givet mig et chock for livet 😛 Jeg går aldrig på toilettet med dig igen 😲 (Ja fællestoilet 😩)


Overbuary
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 23:00:08
Svar/Indlæg:
1762/50
#25 HAHAHAHHAHA!

Ingen nærmere uddybning!!! ❤


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 23:05:28
Svar/Indlæg:
23132/740
*wtf*?! 😲

🤣


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
23-02-2008 17:50:58
Svar/Indlæg:
1317/46
#25
Du kan da sagtens lade en variabel indgå i en brøk, hvis din påstand var korrekt ville f(x)=1/x være forkert, men det er faktisk en funktion som kan tegnes i et koordinatsystem. I eksemplet som NoNig(#22) bruger, er det heller ikke givet du pr. automatik skal smide tal ind for at kunne dividere en af størrelserne igennem.

#25 Hvis du stadigt holder fast i den påstand tror jeg du bliver nødt til at kommer med en kilde.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-02-2008 15:15:55
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #28

?!


#30
E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-02-2008 20:22:52
Svar/Indlæg:
4018/217
Jeg kan ikke sige andet end TOTALT FED LÆSNING!!!

NoNig du har ordet i din magt og du kan finde ud af forklare tekniske termer så alm folk kan forstå det.

Sådan en artikel var lige det jeg havde brug for 😉


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-02-2008 13:59:15
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #30

Jotak, rigtig mange tak 😳


#32
bp
 
Overclocker
Tilføjet:
21-03-2008 20:45:43
Svar/Indlæg:
1/0
Nu vi er ved "flueknepperiet": Brændvidden er afstanden fra billedplanet til objektivets midtpunkt, det er der blænden sidder. Blænden har noget at gøre med blændens størrelse og har ikke noget med linsernes diameter at gøre. 😎


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-03-2008 20:37:56
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #32

Både og. Der relateres til den oprindelige definition, men du har (delvist) ret, mht. brændevidden. Blænden har i dén grad noget med linseelementernes diameter. Der ligger en teoretisk og teknisk definition bag, som er forklaret længere oppe i denne kommentartråd 🙂