Test: Intel Core i7 965 / DX58SO

BIOS

Fra en overclockers synspunkt kan man ikke anklage Intel for at tage særlige hensyn til det OC-elskende folk. Der er nærmest tradition for at BIOS systemet ser lidt småkedeligt ud. Og hvis man endelig forsøger sig, skal man enten lodde en lus på bundkortet, eller igennem 20 advarsler om at man er ved at destruere ikke bare bundkortet, men det meste af planeten. Og Intel holder da stilen til en hvis grad på Smackover-kortet også. 

Vi finder dog straks en interessant feature, nemlig muligheden for at slå kerner i processoren til og fra. Du har mulighed for at køre Nehalem som singlecore hvis du lyster. En singlecore med 8MB cache vel at mærke.

Under Advanced finder vi CSI ( QPI bussen ) indstillinger, og en parameter med det kryptiske navn Tylersburg CSI L1 Workaround. Billederne er fra den oprindelige BIOS, og som det ses så står der TBD - update me please ! - under forklaring. TBD er To Be Determined, dvs et ikke helt afsluttet kapitel, og man bør lede efter en opdateret BIOS snarest muligt. Tylersburg er kodenavnet for X58, men jeg har ikke kunnet finde nogen forklaring på hvad der er der skal "CSI L1 Workaroundes"
.

Længere nede finder vi en parameter til optimering af QPI'en. Static, Adaptive og Bypass.

Næste afdeling er for de overclock-glade. Performance-menuen indeholder nemlig de underpunkter der muliggør at du kan ændre hastigheden på CPU, RAM osv.

Og nu har man jo siddet og rodet med P4 og Core 2 CPU'er så længe at man straks går i gang med at lede efter FSB-indstillingen, griber den første parameter der hedder noget med clock og bus, og skruer op. 240MHz ?!?!...nårh ja. Der er jo ikke nogen FSB på et system med indbygget ram-controller. Der er en basisclock som alt det andet clockes ud fra med en gangefaktor. Standard er 133MHz, ligesom en gammeldags Celeron til s478, og maks er 240MHz. Det er interessant at have for øje, for en af hovedårsagerne til at clocke FSB'en på en Core 2, er at få båndbredde på rammene. Men med indbygget controller og triple DDR3 skulle ram-båndbredden være dit mindste problem.

Så er det straks mere interessant hvad du har at gøre med på spændingssiden. Intel er heller ikke kendt for at levere voldsomme OC-bundkort med høje spændinger. Men det lader dog til at være et fornuftigt niveau der er sat her. Læg i den forbindelse mærke til Powerlimit Override muligheden. Intel opfordrer producenter af kølere til at skrive TDP ( Thermal Design Power ) værdien på kassen, og her kan du så indtaste værdien således at bundkortet faktisk er klar over hvilken type køleløsning der er monteret. Det kan så meldes videre til CPU'ens PCU, der regulerer strømforbrug og overclocking. Det er da smart.

Som udgangspunkt kan du sætte Vcore til 1.6V, hvilket så vidt jeg husker er det maksimale Intel vil garantere chippen kan holde til. Dertil kommer så en offset værdi der kan lægger yderligere 492mV til, eller knapt 0.5V til i alt 2.1V.

Næste værdier er Powerslope og Idle state. Begge styrer hvor meget strøm der leveres til CPU....

En af de nye ting på Nehalem er at du kan clocke kernerne individuelt. På Intels bundkort her kan du sætte hvor meget hver enkelt kerne må clocke op til når CPU belastes hårdt. Standard er 22, hvilket vil sige at den ikke er aktiv, da 133x22 kun giver 2.93GHz, og chippen kører 3.2GHz. Maks værdi er 40X, eller  et maks på 5.3GHz. Det skal der nok være nogen der når med en gang LN2 på et tidspunkt. Nej vent - der var jo 240MHz til rådighed også, så vi lander på 9.6GHz. Den er nok mere tvivlsom. Intel kalder det ikke overclocking, men Turbomode. Der er åbenbart stadig nogen på direktionsgangen hos Big Blue der ikke kan lide OC-ordet. Funktionen er smart nok, og er lavet i erkendelse af, at de fleste programmer ikke har noget ud af fire samtidige overclockede kerner, så hvorfor ikke bare overclocke den eller de kerner der bruges, indtil der reelt er behov for at tænde for en kerne mere.

Rammene kan naturligvis også stilles efter behov.

Her har vi 8x multiplier svarende til 133x8 = 1066MHz og 7-7-7-20 timings. En meget skrabet menu i forhold til noget af det vi ser fra ASUS, Gigabyte, DFI og andre. Omvendt så er der de parametre du forventes at få brug for og ikke nogetsomhelst andet. Du har mulighed for 10x og 12x multiplier også, svarende til DDR3-1333 og DDR3-1600.

Under Bus Overrides menuen finder vi signalniveauerne for chipsettet, og lige under den kan du bestemme Data Rate for QPI bussen.

PCIe Burn In Percentage bruges til at overclocke PCI Express bussen - igen et eksempel på at Intel ikke skriver overclocking direkte, men i stedet kalder det en test-funktion. Bussen kan skrues op på 110MHz, hvilket er en del lavere end på de fleste moderne bundkort, der gerne ligger på 150-200MHz. Men okay, 10% er vel også en slags overclock.
 

Sjovt nok skal vi ind under Power-menuen for at finde de sidste CPU-indstillinger. C1E, EIST og Speedstepping finder vi her sammen med ACPI og indstillinger for opstart efter strømtab.

Selv om der er en del nye parametre at forholde sig til, så er det ikke voldsomt uoverskueligt lavet. Intels måde at lave BIOS'er på bærer dog tydeligt præg af en tvetydig holdning til overclocking. Vi vil gerne, og vores grej skal kunne det, men vi vil helst ikke snakke alt for højt om det. Hvorfor ikke bare skyde kanonen af og lave det ondeste grej, når nu man har alle muligheder og et kæmpe udviklingsapparat til at støtte projektet.