Test: Intel Core i7 965 / DX58SO

Test

Testmaskinen består af :

Intel DX58SO,  BIOS: 2260 beta
Intel Core i7 965 Extreme@3.2GHz 8MB cache
Gigabyte HD4870 512MB
3x1 GB Patriot Viper DDR3 1800MHz
600W OCZ Powerstream
WD Raptor 80GB SATA
 

Køling:
Luft og vand
 

Programmer:

Windows XP Pro m.SP3
Windows Vista HP 64bit m. SP1

Sisoft Sandra
Prime95
PCmark05
3Dmark03
3Dmark05
Cinebench 10
SuperPI 1M
3Dmark Vantage Pro
Crysis Demo

Vi lægger ud med Sisoft Sandra, der kan måle CPU'ens teoretiske ydelse, både som talknuser, multimedieydelse og båndbredden på RAM.

Sisoft Sandra

Som arbejdshest er der ingen tvivl om at Core i7 nok er en kraftig sag. Der er baghjul til selv en QX9770, og ser vi på ram-båndbredden så er der kommet rigtig alvorligt hul igennem.

Memory Bandwith

Jeg har målt med både to og tre stænger DDR3-RAM i, så man kan få en fornemmelse af hvor meget der er sket ift. Core 2, og hvad vi kan vente os når i7 modeller med dualchannel RAM kommer på markedet.

Selv med to ram-blokke i er der ingen svaghedstegn. Den integrerede memorycontroller giver en enorm fordel når der skal transporteres data mellem CPU og RAM. Et typisk Core 2 system med DDR2-1066 RAM vil ligge og rode på 8GB/s, eller godt halvdelen af i7. Det er et af de felter, hvis ikke det eneste, hvor AMD har været førende, og hvor en AMD-baseret server har været at foretrække til meget ram-krævende opgaver. Det er vist slut nu.

PCmark05

Det er vel næsten en hån at smide en så aldrende test efter Nehalem. Den kan ikke udnytte de fire kerner til fulde, men opgaverne er til gengæld gode nok, så vi får et billede af ydelsen på almindeligt forekommende kontornusseri. Jeg har kørt testen både med dual- og triplechannel ram.

Og den er da lidt hurtigere end forgængerne, men det er ikke meget. Ingen ydelsesrevolution på desktoppen. Det der redder festen er den ekstra båndbredde på tre ram-klodser.

SuperPI

Så er der straks mere gang i gaden når vi kaster en talknusertest efter den. Det er en singlecore test, så vi får her styrken at se i een af de fire kerner.

Og i joblisten kan vi se at det går rigtigt til. Kun een kerne er belastet og tiden - 12.565sek. Det er en klar forbedring. En QX9770@3.2GHz klarer samme opgave på 14.5sek.

Cinebench 10

Lad os så se noget multicore action. Cinebench afspiller en lille animation baseret på OpenGL, og derefter renderes et foto både som single- og multicore opgave.

Der er helt klart forskel her også. Giver du de otte logiske kerner en opgave så bliver den også udført i lyntempo. Ser vi på hvad den reelle gevinst for Hyperthreading er, så kan vi se at Cinebench programmet måler Multiprocessor Speedup til 4.19. Altså en ydelse på 105% hvis vi forestiller os at i7 kunne skalere helt rent med de 4 kerner. I praksis er der nok vundet en del mere. De quadcores vi har målt på ellers viser en Multiprocessor Speedup på 3.5-3.8. 

Så skal vi sørme da også lige afprøve om der skule gemme sig en potentiel spilleplatform i Core i7.

3Dmark03 og 06

En skuffelse hvis man er 3Dmark fan. Core i7 scorer lavere end min QX9650 i disse to tests. jeg er ikke så meget ekspert at jeg kan sætte min finger på hvorfor det går så galt, men der må være et eller andet de to benchmarks ikke tager højde for. Som vi kan se på '06-versionens CPU-score, så ligger Nehalem 1000 point over Core 2, men det udmønter sig ikke i en højere score.

3Dmark Vantage

Så mens jeg sad og undrede mig over de resultater så gik jeg i gang med at installere en Vista Home Premium 64bit på en anden harddisk, for at afprøve den nye Vantagemark. Her bliver der taget højde for både multicores og DX10, så bedre bliver det ikke.

QX9650 vs. Ci7 965

Til venstre er det et MSI P45D3 med Dualch. DDR3-1333 og en QX9650 der er testet på samme HD4870-grafikkort. Vi kan tydeligt se forskellen i både samlet score og CPU-score. Samlet er Nehalem næsten 20% hurtigere og CPU-scoren er over en halv gang større. Det kunne altså tyde på at Core i7 er en skrap sag når vi snakker Vista og de nye spil til DX10.

Det giver os mod på at kaste et par spildemoer efter maskinen.
 

Prey

Den første er Prey, der er baseret på DOOM3-motoren.

Forskellen er til at få øje på når det kommer til maksværdierne, men faktisk snævrer forspringet voldsomt ind når vi begynder at skrue op for detaljerne på grafikken. Der er dog tydeligvis mere spark i Core i7.

Crysis Demo

Det ser heldigvis lidt bedre ud for Crysis, der er DX10 baseret.

Det lader til at Crysis' kode er bedre til at udnytte multicores. I hvert fald ligger de gennemsnitlige værdier klart højere når vi presser detaljegraden i vejret.
 

Varme og strømforbrug

Jeg skulle naturligvis lige se om ikke jeg kunne brænde CPU'en af med den bette luftkøler monteret. Så derfor kastede jeg 8 gange Prime95 efter den. En kørsel per logisk kerne, og målte strømforbruget og temperaturen i takt med arbejdsopgaven.

Det er her værd at bemærke at vi har med to forskellige platforme at gøre, og at målingen er for det samlede system. Det er også tydeligt at vi er i samme TDP liga som Core 2 Quad forgængerne, med et forbrug der nærmer sig 300W ved fuld blæs.

Ser vi på varmeudvilkingen ser billedet således ud.

En næsten lineær kurve. Det er mit klare indtryk at Core i7 er en CPU der har styr på varmen, og bundkortets blæserstyring reagerede da heller ikke på belastningen før temperaturen ramte 75C. Herefter satte blæseren hastigheden lidt op, og temperaturen faldt til omgående 65C hvor den blev. Selv ved denne behandling var hele maskinen særdeles lydsvag, så det er godt nyt til de støjallergiske.

Overclocking

Og hvad er det hele så værd hvis ikke vi kan overclocke svinet langt ind i hel... . Det er jo ikke nok at få en maskine op at køre på kedelige standard clockfrekvenser. Næh, vi vil have en maskine der kan det dobbelte af det vi har betalt for, så derfor hælder vi vand ud over CPU'en for at kunne kontrollere varmen når den skal presses op mod de 5GHz.

I BIOS har jeg sat den automatiske OC-funktion til at clocke multiplieren op til en maks værdi når CPU'en belastes.

Det er ikke varmen der gør det, for CPU'en er faktisk ikke over 60C på noget tidspunkt. Det lykkedes to gange at få CPU'en stabil på 4.2GHz. En gang på 29x145MHz, og en gang på 32x133MHz. Men det lader altså til at der skal skrappere midler til for at få chippen længere op.

SuperPI under 10sek i første test af den nye platform. Det er jeg ganske godt tilfreds med.

Det er så her jeg skal skrive en lang undskyldende smøre om beta-bios'er og mit manglende kendskab til Core i7, men det lader til at være en generel tendens at overclocking-potentialet er en smule lavere end på Core 2, men hvad gør det når ydelsen er tilsvarende højere.