Konklusion
innovation og teknologi 3-point. Kortet har den nyeste teknologi fra Geforce7-serien, men har pga. det er low-end rimelig begrænset muligheder. Pure-video-egenskaberne er ret skrabede, og der mangler enkelte 3d-egenskaber som er i high-end-modellerne
Bundle og tilbehør 3-point. Bundlen er desværre ganske fattig. Der er alt nødvendigt til at starte op som drivere, manual, DVI-dongle og kabler. Men derudover er pakken faktisk tom og kedelig. Kortet er low-end og derfor kan man nu heller ikke forvente ret meget mere.
Design og layout 3-point. Kortet er i sig selv ganske fint. Low-profile-løsningen er ganske god, men kortet mangler bracket så det kan benyttes som low-profile. Samtidig er det ganske tydeligt at dette kort sagtens ville kunne nøjes med en passiv køleløsning i stedet for en blæser.
Selvom blæseren ikke er særlig støjende, er der klart et bedre alternativ. Udseendet er dog flot og at kortet ikke umiddelbart kan bruges i low-profile gør jo ikke noget hvis det er til en almindelig pc.
Software 4-point MSI's bruger deres egen driver kombineret med nVidia's Forceware. Det bedste man kan sige om denne driver er live-update. der både holder bios og driveren opdateret med nyeste version. Det negative kan være at for os der har brugt nvidia's normale forceware-driver. Den er nemlig lidt skrabet, og jeg var nød til at afinstallere den til sidst for at bruge en almindelig, da jeg ikke umiddelbart kunne indstille på hardwaren som jeg plejer. men 4. live-update er supersmart, især hvis man ikke gider at lede efter de nyeste opdateringer konstant.
Ydelse 3point. Kortet virker generelt overlegent i forhold til vores tidligere testede X1300-kort fra GeCube. Dette er dog ikke den fulde konklusion da X1300-kortet faktisk har givet det kamp til stregen, og endda vundet over det i et par tests. Samtidig er dette X1300 en af de få X1300 med meget langsomme ram, og et almindeligt X1300 ville muligvis ha gjort jobbet en del bedre.
Pris 3point. Dette korts pris er svært at sætte point på. Det er jo et low-end-kort, og de fleste der køber low-end er oftest ret ligeglade med ydelsen. Og er man det, vil der helt sikkert være bedre alternativer. Geforce7300 fortrin er Geforce7-teknologi, og man skal gøre op med sig selv om man har noget at bruge det til inden man køber. Har man brug for de gode video- og spil-egenskaber burde det have mange point. Har man ikke burde man gå efter et Geforce6200TC. Derfor lægger jeg det lige midt i.
Samtidig skal man huske at der også findes et lidt billigere Geforce7300LE med endnu dårligere ydelse, men med samme egenskaber. Jeg vil dog personligt ofre den 20'er ekstra det oftest koster og så købe en GS-model sitedet. Kortet ligger på EDBpriser på lige over 500kr.
Test: MSI NX7300GS-TD256E
Innovation / Teknologi | 3 |
Bundle - Tilbehør | 3 |
Design - Layout | 3 |
Software - BIOS | 4 |
Ydelse | 3 |
Pris | 3 |
| |
Samlet | 63% |
Læs om vores forklaring på ratingen
herRead about our ratings
here